af Rose » 13. apr 2009 21:15
Hej igen
Tak for dit svar. Jeg har tænkt meget over det, men må indrømme, at jeg ikke ved, om jeg kan bruge det til meget. Orgasmekurser virker meget grænseoverskridende for mig. Du kunne lige så godt bede mig om at prøve elastikspring. Skal jeg virkelig gå så langt, for at der er plads til mig i denne verden? Jeg følte mig heller ikke på nogen måde opmuntret af linksene til aseksuelle grupper. Det føler jeg heller ikke er mig. Jeg undlod med vilje at fortælle, at jeg mere eller mindre uafbrudt har været i psykoterapi i syv år og har gjort fremskridt, men det føles efterhånden som en næsten umenneskelig indsats, jeg skal blive ved med at gøre for overhovedet at leve i denne verden.
Jeg føler mig så fuldstændig knust over, at min kæreste, inden han gik, fortalte mig, at jeg havde et meget smukt indre, og at han ikke regnede med at kunne finde noget tilsvarende igen, men hvad nytter det? Tilsyneladende er sex alt, der tæller i denne verden, og hvad er sex egentligt? Er det kun samleje? Hvad med kys, knus, omsorg, ømhed, nærhed m.m.? Hvor er proportionerne henne? Og hvordan kan sex/liderlighed sidestilles med at spise og drikke? Jeg er jo ikke død af ikke at have sex. Min kæreste sagde også, at han gerne ville dele den kærlighed, han følte for mig, gennem sex, men han ikke følte, at han kunne, ikke fordi vi ikke havde sex, men fordi jeg ikke reagerede, som han ønskede. Nu ved jeg, at der højst går 1-2 uger, inden han igen har sex med en anden, men helt ærlig, for at dele kærlighed? Hvilken kærlighed? Og hvad med mænd, der går til prostituerede? Ofte virker det på mig, som om sex udelukkende drejer sig om at dække sit eget behov. Måske synes du mine spørgsmål er mærkelige, men der er så mange ting i denne verden, jeg ikke forstår, og nogle gange, hvis jeg tænker for meget over tingene og forsøger at forstå, hvordan det hænger sammen, forekommer livet mig så fuldstændig absurd, at jeg føler, jeg ganske enkelt ikke kan være her. Det eneste, jeg kan gøre i de situationer, er med al min viljestyrke forsøge at stoppe alle tanker, ellers er jeg bange for at blive ”sindssyg”.
Hej igen
Tak for dit svar. Jeg har tænkt meget over det, men må indrømme, at jeg ikke ved, om jeg kan bruge det til meget. Orgasmekurser virker meget grænseoverskridende for mig. Du kunne lige så godt bede mig om at prøve elastikspring. Skal jeg virkelig gå så langt, for at der er plads til mig i denne verden? Jeg følte mig heller ikke på nogen måde opmuntret af linksene til aseksuelle grupper. Det føler jeg heller ikke er mig. Jeg undlod med vilje at fortælle, at jeg mere eller mindre uafbrudt har været i psykoterapi i syv år og har gjort fremskridt, men det føles efterhånden som en næsten umenneskelig indsats, jeg skal blive ved med at gøre for overhovedet at leve i denne verden.
Jeg føler mig så fuldstændig knust over, at min kæreste, inden han gik, fortalte mig, at jeg havde et meget smukt indre, og at han ikke regnede med at kunne finde noget tilsvarende igen, men hvad nytter det? Tilsyneladende er sex alt, der tæller i denne verden, og hvad er sex egentligt? Er det kun samleje? Hvad med kys, knus, omsorg, ømhed, nærhed m.m.? Hvor er proportionerne henne? Og hvordan kan sex/liderlighed sidestilles med at spise og drikke? Jeg er jo ikke død af ikke at have sex. Min kæreste sagde også, at han gerne ville dele den kærlighed, han følte for mig, gennem sex, men han ikke følte, at han kunne, ikke fordi vi ikke havde sex, men fordi jeg ikke reagerede, som han ønskede. Nu ved jeg, at der højst går 1-2 uger, inden han igen har sex med en anden, men helt ærlig, for at dele kærlighed? Hvilken kærlighed? Og hvad med mænd, der går til prostituerede? Ofte virker det på mig, som om sex udelukkende drejer sig om at dække sit eget behov. Måske synes du mine spørgsmål er mærkelige, men der er så mange ting i denne verden, jeg ikke forstår, og nogle gange, hvis jeg tænker for meget over tingene og forsøger at forstå, hvordan det hænger sammen, forekommer livet mig så fuldstændig absurd, at jeg føler, jeg ganske enkelt ikke kan være her. Det eneste, jeg kan gøre i de situationer, er med al min viljestyrke forsøge at stoppe alle tanker, ellers er jeg bange for at blive ”sindssyg”.