af Anonym » 5. maj 2006 19:49
Kære Per
Tak for dit svar. Jeg ved godt, at filmene ikke har noget med mig at gøre - det har han overbevist mig om! Vedr. "det skønne og det nære" kan jeg godt følge dig - og jo, jeg onanarer, men må indrømme, min fantasi ikke rækker længere, som at den faktisk altid indeholder min kæreste. Jeg er nok så gammeldags, at jeg føler andet er forkert?
Det piner mig, at jeg tager det så nært. Jeg har en evig diskussion med mig selv (for og imod).
Du skriver, "jeg mener nok jeg ikke kan li' det". Jeg har forsøgt at forholde mig til det i 13 år (dog ikke med den samme).
Jeg har ikke noget imod porno generelt, jeg synes det er godt for de "grupper", der kan have behov for det - og ja, nu ved jeg, at du kan se hvad jeg skriver men ikke høre hvad jeg mener. Med "grupper" mener jeg bl.a. enlige, andre som har svært ved at få en partner og par, som kan bruge det i fællesskab.
Vedr. behov, vil du jo nok sige, at det har min kæreste og det er vi helt enige i. Så er det bare jeg føler jeg ikke slår til eller er mere end "bare" pornofilm. Han kigger jo også på mig og jeg har det skidt med at "udlevere" mig selv og min lyst, når jeg alligevel ikke kan stille hans behov.
Jeg har forklaret ham, at jeg ikke synes dårligt eller negativt om ham og synes heller ikke han er sær. Jeg prøver bare, at forstå mig selv, så jeg kan få det på afstand og komme videre. selvom vi har et skønt sexliv, kunne det blive endnu bedre, men vi "eksperimenterer" ikke så meget mere og lægger begge to bånd på os selv. Han fordi han er bange for at såre, at jeg skal misforstå og tro det har forbindelse til disse film. Jeg fordi jeg er ytryg, uden selvtillid og alligevel ikke kan give ham noget, "han ikke har".
Ja, jeg kunne nok blive ved og problemet er, at jeg ikke kan snakke med nogen om det. Det kan jeg jo ikke være bekendt!
(PS. Jeg er 35 han 40 år)
Kære Per
Tak for dit svar. Jeg ved godt, at filmene ikke har noget med mig at gøre - det har han overbevist mig om! Vedr. "det skønne og det nære" kan jeg godt følge dig - og jo, jeg onanarer, men må indrømme, min fantasi ikke rækker længere, som at den faktisk altid indeholder min kæreste. Jeg er nok så gammeldags, at jeg føler andet er forkert?
Det piner mig, at jeg tager det så nært. Jeg har en evig diskussion med mig selv (for og imod).
Du skriver, "jeg mener nok jeg ikke kan li' det". Jeg har forsøgt at forholde mig til det i 13 år (dog ikke med den samme).
Jeg har ikke noget imod porno generelt, jeg synes det er godt for de "grupper", der kan have behov for det - og ja, nu ved jeg, at du kan se hvad jeg skriver men ikke høre hvad jeg mener. Med "grupper" mener jeg bl.a. enlige, andre som har svært ved at få en partner og par, som kan bruge det i fællesskab.
Vedr. behov, vil du jo nok sige, at det har min kæreste og det er vi helt enige i. Så er det bare jeg føler jeg ikke slår til eller er mere end "bare" pornofilm. Han kigger jo også på mig og jeg har det skidt med at "udlevere" mig selv og min lyst, når jeg alligevel ikke kan stille hans behov.
Jeg har forklaret ham, at jeg ikke synes dårligt eller negativt om ham og synes heller ikke han er sær. Jeg prøver bare, at forstå mig selv, så jeg kan få det på afstand og komme videre. selvom vi har et skønt sexliv, kunne det blive endnu bedre, men vi "eksperimenterer" ikke så meget mere og lægger begge to bånd på os selv. Han fordi han er bange for at såre, at jeg skal misforstå og tro det har forbindelse til disse film. Jeg fordi jeg er ytryg, uden selvtillid og alligevel ikke kan give ham noget, "han ikke har".
Ja, jeg kunne nok blive ved og problemet er, at jeg ikke kan snakke med nogen om det. Det kan jeg jo ikke være bekendt!
(PS. Jeg er 35 han 40 år)