*
PSYKE & SEX DEBAT
DEBAT- OG SPØRGEFORUM om PSYKE OG SEKSUALITET
ved PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

*
*
Dato og tid er 19. nov 2017 02:09

Alle tider er UTC+01:00




Skriv et svar
Brugernavn:
Emne:
emailindhold:
Indtast dit indlæg her, det må ikke indeholde mere end 60000 tegn. 

Smilies
:D :) :( :o :shock: :? 8-) :lol: :x :P :flov: :cry: :evil: :twisted: :roll: ;) :!: :?: :idea: :arrow: :| :-) :11: [:-))] :15: :16: :17: [fisk] [jomfru] [krebs] [loeve] [skorpion] [skytte] [stenbuk] [tvilling] [tyr] [vaedder] [vaegt] [vandmand] [muskvs] [muskvh] [noder] [musik] [headphone01]
Vis flere smilies
Fontstørrelse:
Skriftfarve
Handling:
BBkode er slået TIL
[img] er slået TIL
[flash] er slået FRA
[url] er slået TIL
Smilies er slået TIL
Anvend ikke BBkode
Anvend ikke smilies
Behandel ikke URL'er automatisk
Spørgsmål
Er en hund et pattedyr? (Svar ja eller nej):
For at hindre automatiserede tilmeldinger og indlæg, bedes du besvare spørgsmålet.
   

Emnegennemgang - Vores sexliv er gået i stå
Forfatter besked
  Titel:  Svar: Vores sexliv er gået i stå  Svar med citat
Hej LOTO

Mit spørgsmål er nok:
Ér I kørt fast?
Eller har I bare aldrig passes sammen mht. lystnivo?
Noget tyder på det sidste.

Min erfaring er, at nok så meget kærlighed, nok så mange aftaler, nok så meget legetøj mm. sjældent hjælper, når basisproblemet er store forskelle i lystnivoet.

Når din kæreste er 29 år, og du mødte ham, da han var 27 år, så er det nok værd at høre, hvordan hans lystnivo har været i hans tidligere forhold. Var det det samme?

Det er dig, der tager initiativ til at skrive her, det er dig, der tog initiativ til sex. Måske synes din kæreste godt om jeres sexnivo, mens han næppe er glad for din utilfredshed. Så lige så meget som I har et fælles problem, så har du jo et ansvar for, at du får det i dit liv, som du gerne vil have, og så nytter det ikke at gå ind ad døre, der ikke er der. Det giver kun knubs.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Indlæg : 4. nov 2016 07:37
  Titel:  Vores sexliv er gået i stå  Svar med citat
Jeg er en kvinde på 25 år, kærester med en mand på 29 år. Vi har været sammen i lidt over 2 år.

Vores baggrundshistorie:
Før vi blev kærester, havde vi sex flere gange ugentligt. Dette varede ca. et halvt år.
Men meget kort efter vi blev kærester, begyndte frekvensen at aftage drastisk.

Og det er kun blevet værre siden.

Personligt vil jeg gerne have sex 2-3 gange pr. uge. Min kæreste vil gerne have sex 1-2 gange pr. uge. Så ift. hvad vi siger, vi ønsker, er der ikke den store forskel i behov.

Men min kæreste lægger nærmest aldrig op til sex.
Før vi var kærester, var det nok også mest mig, der lagde op til sex, og så vidste man jo, at når man fik besøg af bollevennen, skulle man have sex. Men før eller siden blev jeg træt af, at jeg var den eneste, der lagde op til sex. For i og med, at jeg har et større behov end ham, dengang havde jeg nok lyst til sex 3-5 gange pr. uge, så betød det også rigtig mange afvisninger.

Og det er faktisk kun blevet værre siden. Jeg bliver afvist næsten hver gang, jeg lægger op til sex. Det betyder også, at jeg er begyndt at lægge mindre op til sex. For det er jo ikke sjovt, når man ved, at der følger en afvisning!

Vi har kun sex, hvis han lægger op. Det er der flere problemer med:
For det første, føler jeg mig helt ude af kontrol. Jeg føler, det er uretfærdigt, at jeg aldrig kan bestemme, hvornår vi skal have sex (han ved jo, jeg er klar, hvis han lægger op).
For det andet har han meget svært ved at lægge op til sex. Og det er nok mest her, vores problem ligger. For når han afviser mig, når jeg lægger op til sex, men heller ikke selv lægger op til sex, så bliver det rigtigt svært at have sex.

Det er som om, at han kun lægger op til sex på de helt "rigtige" tidspunkter. Vi skal være færdig med maden, færdig med dagens gøremål, ligge i sengen og være helt klar til at sove. Det er sjældent, der er sådan et "perfekt" tidspunkt, hvor vi ikke er for trætte til at have sex, og jeg går jo ikke i seng, før jeg er træt - og selv når vi gør det, ender vi bare med at ligge og snakke, og igen sker der intet. Det er simpelthen ikke holdbart, at vi kun kan have sex, når klokken er langt over 22, og vi begge nærmest er faldet i søvn.

Det er blevet enormt hårdt for vores forhold. For vi elsker hinanden, men jeg er i konstant dårligt humør. Jeg føler, det er et behov, der bliver stjålet fra mig. Selv når vi har sex, er det kortvarigt (for der går jo så længe imellem), og slut med det samme han kommer. Og jeg bruger bare længere tid på at komme, end han gør. Jeg føler, at jeg absolut intet har at sige i forbindelse med vores sexliv. Men samtidigt er det svært at gøre noget ved, for hver gang vi snakker om det, vokser problemet. Så føler han pludselig et pres til at lægge op til sex, og så er der endnu mindre sandsynlighed for, at der sker noget.

Da jeg nævnte problemet første gang, havde vi faktisk regelmæssigt sex. Jeg følte bare ikke, at mit behov blev mødt. Men for hver gang vi snakker om det, går der længere imellem, at vi har sex.

Til info går der typisk 3 uger mellem vi har sex, i starten af forholdet da jeg følte, at vi ikke havde nok sex, havde vi det 1-2 gange om ugen - min store frygt er at det kun bliver værre. For jeg er kun 25!! Hvad så når vi får børn? Det er jo oftest folk, der har været sammen i +10 år, der har de her problemer, og det gør mig bange for vores fremtid som par.

Vi har prøvet følgende løsninger, som ikke har virket:
- Ugentligt nøgentid, hvor man ikke må have sex. Vi er virkelig tit nøgne sammen, det er ikke intimiteten, der mangler.
- Sengen er elektronikfri zone. Vi er begyndt at stoppe med denne regel igen, da den hverken gør til eller fra.
- Ugentlige samtaler om, hvor godt det går. Jeg var den eneste, der tog initiativ, og selv det gjorde intet til eller fra, så jeg stoppede.
- Regler om. at man hver især skal lægge op til sex minimum en gang pr uge. Jeg blev afvist gang på gang, og når han stadig ikke havde lagt op, når søndag indtraf, kom der en mærkelig stemning.
- Aftaler om sex, det sker bare ikke.

Vi har ikke råd til sexolog eller parterapeut, men hvis der ikke snart sker noget, er jeg bange for, det betyder, at vi går fra hinanden.

Mit spørgsmål:
Hvad skal vi gøre? Nogle nye strategier, vi ikke har afprøvet?
Indlæg : 31. okt 2016 12:52

Alle tider er UTC+01:00


Gå til:  
Udviklet af phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Dansk oversættelse & hjælp: Olympus DK Team
[ Time: 0.766s | Queries: 16 | Peak Memory Usage: 4.82 MiB ]