af Gæst » 28. jul 2009 20:59
Hej Per
Tak for dit hurtige svar, hvad jeg dog ikke lige fik nævnt er, at jeg egentlig ikke vil være mor pt, og da slet ikke enlig mor ikke at der er noget galt med det men tror desværre ikke jeg er stærk nok til det ansvar.
Jeg reagere dog meget på at jeg er gravid ... mine hormoner er vist hvad man kalder løbet løbsk ... Jeg tuder dagligt, og tankerne farer rundt i mit hoved. Det jeg egentlig bare trænger til er at vide, at han tager dette seriøst og forstår det ikke bare er en lille ting i min verden ... bare fordi han har prøvet det før og det åbenbart gik fint og Ex'en ingen problemer havde med, er jeg jo en anden og har andre behov. Jeg har brug for at vide at han støtter mig i dette og er der for mig ... hvilket han jo så ikke er!!! Jeg er bange for at når dette er ovre .... at jeg langsomt vil trække mig væk da jeg ikke helt kan komme over at han kunne være så ligeglad.
Det er dog også kommet bag på mig at jeg kan reagere så voldsomt at jeg ikke er herre over mine egne følelser og kan græde i timer i træk og få åndenød, ikke kunne synke og få det fysisk dårligt.
Til alt held har jeg en håndfuld fantastiske veninder jeg bruger meget i denne tid, men det er jo ikke helt det samme, når man bare gerne vil have kæresten til at holde om en i stedet.
med venlig hilsen
LV
Hej Per
Tak for dit hurtige svar, hvad jeg dog ikke lige fik nævnt er, at jeg egentlig ikke vil være mor pt, og da slet ikke enlig mor ikke at der er noget galt med det men tror desværre ikke jeg er stærk nok til det ansvar.
Jeg reagere dog meget på at jeg er gravid ... mine hormoner er vist hvad man kalder løbet løbsk ... Jeg tuder dagligt, og tankerne farer rundt i mit hoved. Det jeg egentlig bare trænger til er at vide, at han tager dette seriøst og forstår det ikke bare er en lille ting i min verden ... bare fordi han har prøvet det før og det åbenbart gik fint og Ex'en ingen problemer havde med, er jeg jo en anden og har andre behov. Jeg har brug for at vide at han støtter mig i dette og er der for mig ... hvilket han jo så ikke er!!! Jeg er bange for at når dette er ovre .... at jeg langsomt vil trække mig væk da jeg ikke helt kan komme over at han kunne være så ligeglad.
Det er dog også kommet bag på mig at jeg kan reagere så voldsomt at jeg ikke er herre over mine egne følelser og kan græde i timer i træk og få åndenød, ikke kunne synke og få det fysisk dårligt.
Til alt held har jeg en håndfuld fantastiske veninder jeg bruger meget i denne tid, men det er jo ikke helt det samme, når man bare gerne vil have kæresten til at holde om en i stedet.
med venlig hilsen
LV