Hej Løven Leo
Nu har en alder midt i 40'erne jo intet med "gamle mænd" at gøre. Du er jo midt i livet.
Aldersforskellen spiller ikke den store rolle, hvis I ellers vil hinanden, men der er 2 andre forhold, som jeg snarere ville tage under alvorlig overvejelse. 1) børn og 2) arbejdsplads.
1) Når den dejlige kvinde er i begyndelsen af 30'erne og ingen børn har, mon så ikke, at hun godt kunne tænke sig et par stykker
inden for de næste 5-6 år? Du er jo i stand til at lave børn, men vil du have flere? Små børn og glæder og manglende søvn m.m.?
2) Arbejdspladsen! Hvad hvis jeres forhold ikke kommer til at fungere? Kan I så trives sammen på samme arbejdsplads? Hvis I indleder et forhold, kan I så begge være på samme arbejdsplads? Og ikke mindst, så skriver du "Socialt betyder min arbejdsplads alt". Så det kan være med arbejdspladsen som indsats at indlede et forhold
til den underskønne kvinde.
NB! Jeg er i øvrigt selv gift med en kvinde, der er 14 år yngre end mig, og aldersforskellen mærker jeg ikke noget til, men det kan jo være hun gør
.
Du skal være velkommen til at skrive igen.