Hej
Først vil jeg sige, at det
ikke er kærestesorg. I har
aldrig været kærester! Det handler om
ulykkelig forelskelse, og det kan såmen være slemt nok.
Hun gør det
rigtige ved at sige, at der skal klar
afstand til, så du både psykisk og fysisk bliver klar over, at det projekt er dødsdømt - og at du må komme over din ulykkelige forelskelse. At du må se realiteterne i øjnene: hun er
ikke forelsket i dig.
Du skriver, at du vil gøre alt for, at I kan blive venner igen!
OK, for at tage dig på ordet, så er det bedste du kan gøre at komme over forelskelsen, stoppe drømmene, ændre fokus, se efter andre kvinder, så det er tydeligt for hende, at du
kun ønsker at være ven og
ikke render rundt med en skjult forelskelse. Det er det bedste du kan gøre for
dig selv, og det bedste du kan gøre for jeres venskab.
Normalt varer en forelskelse ca. 6 mdr., og så falder hormonet, der fremmer forelskelsen til normalt nivo, hvis det kan være en trøst.
Hvad er årsagen til, at du aldrig har haft en rigtig kæreste?
Hvorfor skulle du leve resten af livet som ulykkelig forelsket?
Jeg har flyttet dit indlæg til FORELSKELSE, da jeg mener, at det hører til der.
Du skal være velkommen til at skrive igen.