Hej den depressive

Det kan være svært at afgøre, hvad årsagen til depression kan være, det kræver en noget større udredning, end hvad et par hjemmesidespørgsmål kan afgøre. Få en snak med en erfaren psykiater, der osse bruger psykoterapi, de findes og er blevet mere almindelige.

Medicinen kan både virke forebyggende og tage toppen af depressionerne. Det samme kan psykoterapi gøre, hvis depressionen er en del af en livsstrategi.

Hvilken medicin, der er bedst, kræver en erfaren læges vurdering, og hvor du selvfølgelig osse kan give udtryk for din frygt for medicin og afhængighed.

Se DepressionsForeningen.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Hej igen,

I dag er jeg så heldig, at "anfaldet" endelig er taget af, så jeg kan begynde at tænke igen. "Anfaldet" har stået på i længere tid, og det er meget "normalt". Et anfald kommer snigende og kan vare i 2-3 uger - nogle gange måneder, for så pludseligt at forsvinde - siger det dig noget? Men der bliver kortere mellem "anfaldene".

Et par spørgsmål:

1) Hvordan kan man finde ud af, om en depression er organisk?

2) Hvis man får medicinsk behandling er det så forebyggende eller mest til at tage toppen af et "anfald".

3) Hvad er det for noget medicin og hvad er bivirkningerne (jeg har en frygt for medicin og afhængighed).

4) Kan jeg få samtale-terapeutisk hjælp hos en psykiater eller er det kun medicinsk?

Håber, at du kan hjælpe - lidt klarhed vil nok tage toppen af min frygt - håber jeg da

Hej den depressive

Ja det er en trist glidebane ned ad. Nogen gange kan det være nødvendigt med medicin, og ikke al depression har årsag i f.eks. opvækstvilkår, livsstrategier eller stress. En del depression er organisk betinget. I din situation ville jeg vælge at få snakket med min læge og at få noget antidepressionsmedicin - og samtidig få noget psykoterapi. Det kan være nødvendigt med medicin i en periode med svær depression. Når dit humør er blevet løftet noget, så har du osse bedre overskud til at gøre noget ved de adfærdsmønstre, som du i øjeblikket åbenbart ikke magter at ændre på. Så prøv at se medicinen som en hjælpende hånd i en periode.

Fortæl hvad du beslutter dig for. Du skal være velkommen til at skrive igen.

Hej Per,

Jeg har før haft glæde af din gode side her og dine gode råd. Nu har jeg igen brug for lidt vejledning, så jeg håber, at du kan hjælpe mig på vej?

Jeg er 40, skilt for et par år siden. Sagen er den, at jeg endelig har erkendt, at jeg har en depression. Jeg har egentlig godt vidst det hele tiden - mindst de sidste 5 år, men symptomer er blevet stærkere og stærkere, og nu må jeg gøre noget - det her er ikke et liv

Jeg har taget diverse test på nettet herunder netdoktor, som viser, at jeg har en svær depression - jeg scorede desværre 60 point, hvor >54 = svær depression. Flere forskellige tests viser det samme billede.

De senere år har jeg forsøgt mig med psykoterapi, kurser, dans, motion osv. men lige meget hjælper det. Kursen er sat og det går langsomt men hele tiden ned ad bakke.

p.t. kan jeg ikke udføre mit arbejde. Laver måske ½ times IT arbejde på en fuld arbejdsdag. Kan ikke længere koncentrere mig, er blevet ligeglad med alt - herunder fedme og alkohol og at miste mit arbejde. Har mistet hukommelsen og kan ikke klare en hverdag. Står på tæer hele tiden for at klare mig igennem endnu en dag. Er ked af det hele tiden, uden at jeg rigtigt kan sige, hvad der er galt. Har en stor sorg i mig over den forkerte måde, som jeg har levet mit liv på, og kan ikke lægge det bag mig - kan ikke komme ind til kernen. Ej heller i psykoterapien eller gruppeterapi omend jeg derigennem er blevet meget bevidst om mange ting. Et af mine problemer er at udtrykke mig selv pga. sproglige problemer.

MEN, men, men... Hvad pokker gør jeg? Jeg har erkendt, at jeg ikke længere magter at ændre kursen selv. Har opsøgt lægen, som desværre først kan se mig om 8 dage grundet ferie. Jeg frygter psykiatere, da jeg forbinder dem med medicinering fremfor at komme tilbunds i årsagerne, som jeg ved hovedsageligt bunder i adfærdsmønstre.

Kan du ikke give mig lidt råd og vejledning, så jeg kan komme videre - jeg ligger helt ned i øjelikket. Slået ud af mig selv & livet!

På forhånd tak
den depressive