af Oliver1865 » 24. okt 2011 14:58
Hej igen
Vi slog op i torsdags, men det negative tankespind startede egentlig først lørdag. Jeg vil dog sige, at jeg siden har fået det bedre og føler måske, at jeg er på rette vej mod en erkendelsesmæssig tilgang. På trods af, at jeg har altid været en person, der tænker meget over tingene - derfor undre det mig da heller ikke jeg er endt i denne situation. Da jeg var 15 år, var deprimeret over aldrig at have kysset med nogen, da jeg var 16 år var jeg deprimeret over aldrig at have haft en kæreste, og da jeg var fyldt 17 år, var jeg helt nede over ikke at have haft min seksuelle debut. Nu er problemet så kommet til, at jeg ikke føler jeg har været sammen med nok, på trods af jeg har en kæreste jeg elsker. Tanker har altid været et problem for mig!
Jeg drømmer da om at være sammen med hende resten af livet, for der er da ikke noget jeg hellere vil, bortset fra mine tanker, der er bange for ikke at have "prøvet nok". Jeg vægter da klart mest kvalitet, som jeg også har snakket med min kæreste om, tror jeg slet ikke jeg ville have tankerne, hvis jeg vidste alle andre var lige som mig. Hvilket vil sige alle andre heller ikke havde været sammen med så mange. Det er svært for mig at indse, at alle er forskellige, og jeg jo ikke kan bestemme, hvad "normalt" er. Jeg ved godt, der går nogle rundt, som måske kun har været sammen med en person i deres liv, men føler alligevel, at det generelle billede er, at man som ung slår sig løs.
Når jeg nævner rutine, mener jeg også bare at selve hverdagen var blevet en rutine for mig. Men ja, vi har også snakket om, at vi ikke bare skal have sex efter kl. 2300, når fjernsynet er slukket. Det skal lige siges, at vi ikke bor sammen. Men føler ikke lige pt. der er noget galt med vores sexliv, det er mere den måde vi er sammen på, der skal ændres, men det tror jeg også den er ved at blive.
Glæder mig til at høre fra dig!
Hej igen
Vi slog op i torsdags, men det negative tankespind startede egentlig først lørdag. Jeg vil dog sige, at jeg siden har fået det bedre og føler måske, at jeg er på rette vej mod en erkendelsesmæssig tilgang. På trods af, at jeg har altid været en person, der tænker meget over tingene - derfor undre det mig da heller ikke jeg er endt i denne situation. Da jeg var 15 år, var deprimeret over aldrig at have kysset med nogen, da jeg var 16 år var jeg deprimeret over aldrig at have haft en kæreste, og da jeg var fyldt 17 år, var jeg helt nede over ikke at have haft min seksuelle debut. Nu er problemet så kommet til, at jeg ikke føler jeg har været sammen med nok, på trods af jeg har en kæreste jeg elsker. Tanker har altid været et problem for mig!
Jeg drømmer da om at være sammen med hende resten af livet, for der er da ikke noget jeg hellere vil, bortset fra mine tanker, der er bange for ikke at have "prøvet nok". Jeg vægter da klart mest kvalitet, som jeg også har snakket med min kæreste om, tror jeg slet ikke jeg ville have tankerne, hvis jeg vidste alle andre var lige som mig. Hvilket vil sige alle andre heller ikke havde været sammen med så mange. Det er svært for mig at indse, at alle er forskellige, og jeg jo ikke kan bestemme, hvad "normalt" er. Jeg ved godt, der går nogle rundt, som måske kun har været sammen med en person i deres liv, men føler alligevel, at det generelle billede er, at man som ung slår sig løs.
Når jeg nævner rutine, mener jeg også bare at selve hverdagen var blevet en rutine for mig. Men ja, vi har også snakket om, at vi ikke bare skal have sex efter kl. 2300, når fjernsynet er slukket. Det skal lige siges, at vi ikke bor sammen. Men føler ikke lige pt. der er noget galt med vores sexliv, det er mere den måde vi er sammen på, der skal ændres, men det tror jeg også den er ved at blive.
Glæder mig til at høre fra dig!