*
PSYKE & SEX DEBAT
DEBAT- OG SPØRGEFORUM om PSYKE OG SEKSUALITET
ved PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

*
*
Dato og tid er 16. dec 2018 15:08

Alle tider er UTC+01:00




Skriv et svar
Brugernavn:
Emne:
emailindhold:
Indtast dit indlæg her, det må ikke indeholde mere end 60000 tegn. 

Smilies
:D :) :( :o :shock: :? 8-) :lol: :x :P :flov: :cry: :evil: :twisted: :roll: ;) :!: :?: :idea: :arrow: :| :-) :11: [:-))] :15: :16: :17: [fisk] [jomfru] [krebs] [loeve] [skorpion] [skytte] [stenbuk] [tvilling] [tyr] [vaedder] [vaegt] [vandmand] [muskvs] [muskvh] [noder] [musik] [headphone01]
Vis flere smilies
Fontstørrelse:
Skriftfarve
Handling:
BBkode er slået TIL
[img] er slået TIL
[flash] er slået FRA
[url] er slået TIL
Smilies er slået TIL
Anvend ikke BBkode
Anvend ikke smilies
Behandel ikke URL'er automatisk
Spørgsmål
Er en rødspætte en fugl?:
For at hindre automatiserede tilmeldinger og indlæg, bedes du besvare spørgsmålet.
   

Emnegennemgang - Kan ikke mere...
Forfatter besked
  Titel:  Svar: Det er mig der er kæresten  Svar med citat
Hej Sus

Dejligt osse at høre det fra din side og ikke mindst dejligt, at I er begyndt at gøre noget ved det sammen - i stedet for at skrive hver især her :1:.

Held og lykke med uddannelsen, ikke sjældent kan uddannelse jo være med til at puste nyt liv i ens liv.

Det kunne måske være en god ide, at få noget PARTERAPI, så I ikke kommer der ud igen, og så I måske lærer at få snakket tingene grundigt igennem sammen hen ad vejen, så I ikke skal helt ud til kanten igen.

Og I kunne måske overveje at købe [bog] Phillip C. McGraw: FØRSTEHJÆLP TIL PARFORHOLD - Sådan genfinder I kærligheden, Borgen, som jeg har foreslået dig tidligere. Den er god til at blive klog på sig selv og på sin partner. Man så bare undlade at tage alt det "over-amerikanske" med :1:.

Billede

Held og lykke med det. Du skal være velkommen til at skrive igen.
Indlæg : 17. okt 2009 05:37
  Titel:  Det er mig der er kæresten  Svar med citat
Hej Per.

Det er mig der er kæreste med skyggen.

Vi har talt om dette og jeg har været i hypnoterapi og dette har også hjulpet.

Jeg har skrevet til dig tidligere i dette forum med overskriften "Frustreret og syg"

Rigtig mange af vore problemer stammer fra langvarige sygdomsperioder hos mig og dertil hørende mangel på jobs, energi, overskud m.m.

Jeg har undskyldt og erkendt overfor min kæreste at jeg ikke har set hans behov og har stillet urimelige krav til ham.

Jeg er begyndt at ændre på tingene og min kæreste kan godt se det og vi vil gerne prøve at redde vort forhold, men vi er begge godt klar over det bliver en kamp og vil kræve meget af os begge!

Jeg starter på uddannelse i skrivende stund, da jeg nu kan overskue det og har energien til det, fordi jeg får den rette behandling ifht. sygdom og derfor er symptomfri den dag idag.

Jeg har fået at vide han har overvåget mig og dette sårede mig meget, men samtidig har jeg også fortalt ham hvorfor jeg ikke har været ærlig overfor ham omkring det.

Jeg kan have brug for at hvile mig inden jeg går igang i hjemmet (jeg har ikke blot ligget på sofaen som han har givet udtryk for) men turde ikke sige det til ham, fordi jeg var bange for hvordan det ville påvirke ham følelsesmæssigt i negativ retning.

Han arbejder hårdt og har en meget lang arbejdsdag, samtidig med at vores søn hænger på ham så snart han er indenfor døren.

At han har skullet forholde sig til al den sygdom, dødsfald i familien, arbejdsløshed og manglende energi i det daglige, vil for langt de fleste være en alt for stor mundfuld og jeg er fuld af respekt og beundring for hans tålmodighed og evne til at tilsidesætte sig selv i så lang tid.

- De fleste ville ikke have holdt til det!

Og der har været rigtig meget modgang for os som familie...

Jeg har været i behandling for depression og kæresten ligeså, jeg er blevet diagnosticeret med cyklothymi og hemiplegisk migræne, jeg fik hjerteproblemer under min graviditet og min datter er blevet diagnosticeret med Hyperkinetiske forstyrrelser... Alt sammen indenfor de sidste 6 år!

Og så er de økonomiske problemer, som er fulgt i kølvandet slet ikke nævnt.

Jeg vil blot sende dig et indlæg, så du har det fra begge sider.

Og ja, jeg erkender jeg har været ugidelig, men ikke intentionelt på nogen måde, men noget der er kommet af mange års depression som følge af arbejdsløshed, fastlåsning i systemet, mistro til om jeg rent faktisk var syg fra min omgangskreds og manglen på lys for enden af tunellen.

Men lyset er der nu, fremtiden bringer håb og forventning til et nyt liv, med økonomisk tryghed, ingen symptomer der er invaliderende, jobsikkerhed for mit vedkommende og en stabilitet i familien.

Vi vil forsøge at arbejde fremadrettet og få tingene på rette spor igen.

mvh. Skyggens "bedre" halvdel ;0)
Indlæg : 15. okt 2009 19:30
  Titel:  Svar: Alle forhold har to sider  Svar med citat
Hej en pige

Du er vel formenligt en kvinde, da jeg gætter på, at du er mere end 17 år? Pige knytter sig til barn og til manglende voksent ansvar for sig selv. Læs FRA BARN TIL VOKSEN i kategorien OM PSYKEN her i PSYKE & SEX DEBAT. Og det er måske osse et af problemerne for kvinden i spørgsmålet, at hun tager rigtig dårligt ansvar for sig selv.

Efter min vurdering har manden sluttet forholdet til sin kone, han er blot ikke flyttet endnu. Der af mit svar. Og du har ret i, at han nok skulle konfrontere hende med, at han har overvåget hende, hvis han vel og mærke stadig vil være sammen med hende. Ellers kan jeg ikke se nogen grund til det. Hun ved jo udmærket, hvad hun foretager sig, når manden ikke er hjemme, det behøver hun vel ikke osse at se på video :1:.

PARTERAPI kan være en udmærket løsning, og det forslår jeg bestemt osse ofte, men lige netop i denne sag, ser det ud til, at forholdet er på den anden side af, hvad der kan reddes i første omgang. Jeg tror, at en besked om, at han ikke vil mere, vil have langt større virkning, så ville hun skulle klare sig selv - og tage sig selv alvorligt. Og det kunne selvfølgelig godt betyde, at HUN foreslog PARTERAPI. Og så er det en helt anden sag, hvis han altså osse vil og tror på, at det er muligt med ret store ændringer, husk på det har stået på i 7 år.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Indlæg : 13. okt 2009 09:28
  Titel:  Alle forhold har to sider  Svar med citat
Jeg kommer sådan til at tænke om du har overvejet at din kæreste rent faktisk ikke har kunnet de ting?

Jeg har selv været igennem en periode på flere år hvor min krop simpelthen ikke kunne følge med.... Jeg havde det dårligt psykisk og havde en dårlig selvtillid oveni fordi mit værd blev målt ud fra hvad jeg kunne præstere husligt og jobmæssigt og det var ikke meget.

Spørgsmålet her er vel om du elsker hende for hvad hun kan lave og præstere eller om du elsker hende som person.

At Du Per skriver han skal skride er måske lidt risikabelt at skrive, når du ikke kender begge parters udlæg i sagen.... var parterapi ikke et bedre alternativ i første omgang?

Måske kan det reddes hvis manden vil og konen ligeså.

At personen her spørger dig til råd er vel et udtryk for han er i vildrede omkring forholdet... Om han skal prøve at få det på ret køl igen sammen med hans kæreste eller ende det.

Hvis jeg faldt over dette indlæg og jeg var hende, så ville det gøre så forbandet ondt, netop fordi du åbenbart er for stor en kryster til at konfrontere hende med, at du har overvåget hende! I øvrigt en værre gang svineri hvis du spørger mig!

Der er altid en årsag til folk agerer som de gør, måske du ikke ved, hvordan det er at være i en krop, der ikke fungerer som det ville være rarest?

Mvh. en pige.
Indlæg : 12. okt 2009 17:34
  Titel:  Re: Svar 4: Kan ikke mere...  Svar med citat
Hej Per

Jeg har vist glemt at fortælle at jeg ikke er gift. Så skilsmisse bliver der ikke noget af.
Indlæg : 20. aug 2009 09:19
  Titel:  Svar 4: Kan ikke mere...  Svar med citat
Hej Skyggen

Med hensyn til din søn, så tag kontakt til en advokat og hør, hvordan du vil stå i forbindelse med en skilsmisse.

:idea: Og kig under SKILSMISSE OG BØRN i kategorien OM PARFORHOLD her i PSYKE & SEX DEBAT.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Indlæg : 20. aug 2009 06:36
  Titel:  Kan ikke mere...  Svar med citat
Hej Per

Ja.. jeg har fundet mig i det. Hvorfor ved jeg egentlig ikke, men det er ikke noget jeg vil fortsætte med.
Jeg føler at mine følelser er forsvundet pga. måden forholdet er kørt på. Det er ikke længere lyst der gør at jeg er sammen med hende, men nærmere en følelse af nødvendighed. Da jeg ikke kan overskue konsekvensen for min søn. Jeg føler at jeg bryder et usagt løfte hvis jeg afslutter forholdet. Men jo længere tid der går, desto mere finder jeg det uundgåeligt at vi kommer til at gå fra hinanden..
Indlæg : 19. aug 2009 11:04
  Titel:  Svar 3: Kan ikke mere...  Svar med citat
Hej Skyggen

Når du efter 7 år ikke har fundet ud af, hvorfor hun reagerer som hun gør, så er det heller ikke sikkert, at du finder ud af det fremover. Måske handler det bare om noget så enkelt som dovenskab eller ugidelighed, det er nemmere at få dig til at gøre det end selv at gøre det. Foreløbigt har du jo fundet dig i det, og du er jo ikke gået nogen steder hen. :1:

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Indlæg : 18. aug 2009 15:38
  Titel:  Re: Svar 2: Kan ikke mere...  Svar med citat
Hej Per

Jeg ved ikke om hun kender til egoisme på den ene eller den anden måde. Jeg vil allerhelst at hun ikke gjorde de ting som hun gør. Men jeg prøver stadig at forstå hvorfor at hun gør det..
Indlæg : 18. aug 2009 10:11
  Titel:  Svar 2: Kan ikke mere...  Svar med citat
Hej Skyggen

Ja slut forholdet, vær lidt egoistisk på den gode måde, egoisme på den dårlige måde kender hun jo åbenbart alt til. Og kom ud i solen [sol2] i stedet for at knokle i skyggen for hende - det vil din søn osse have bedst af i det lange løb.

NB: Hvis du ikke havde skrevet om din kameraovervågning, så kunne man måske have tænkt, at hun kunne have en depression.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Indlæg : 18. aug 2009 09:20
  Titel:  Kan ikke mere...  Svar med citat
Hej Per

Tak for dit hurtige svar. Jeg kan fortælle dig at jeg allerede har luftet overfor hende, at jeg synes det er træls, at hun ikke laver noget når hun går hjemme alligevel.

Jeg forsøgte at sige det så neutralt, som jeg overhovedet kunne. Men alligevel, så reagerede hun meget kraftigt, og gik i forsvar. Hun reagerede, som om at jeg havde råbt og skreget af hende.. Hun gik over til at beskylde mig for at være egoistisk, når jeg ikke kunne forstå at hun havde det dårligt.

På det tidspunkt der overvejede jeg meget kraftigt at fortælle hende at jeg havde set hende, og hvor "dårligt" hun havde når det var at jeg ikke var hjemme. Men valgte at lade være, da jeg selv syntes at det var forkert at overvåge hende.

Jeg føler at hun vil have lov til at gøre som hun gør, uanset hvad jeg mener er rigtigt.

Og ja, du har ret, det handler nok mest om at jeg ikke vil mere.. men sommetider, føler jeg også at jeg ikke kan mere...
Mest af alt, så har jeg svært ved at forstå, at man kan reagere som hun gør, og lyve mig op i ansigtet, ved at sige at hun ikke kan lave, noget fordi at hun har det skidt. Mens når jeg tænker på mig selv, at jeg ville føle det rigtig dårligt hvis jeg behandlede andre sådan..

Skyggen
Indlæg : 18. aug 2009 08:43
  Titel:  Svar: Kan ikke mere...  Svar med citat
Hej Skyggen

Ja det er jo ikke en sund tilværelse for din kæreste - eller for dig, og jeg forstår såmen udmærket, at du ikke vil være i det forhold. Samtidig er det jo en kendt sag, at for nogle ledige så fører ledighed blot til apati, som det åbenbart har gjort for din kæreste. Vi har jo et gammel ordsprog der hedder: Lediggang er roden til alt ondt.

Jeg synes i første omgang, at du skal lufte for din kæreste, at du synes, at det er træls, at hun ikke foretager sig noget i hjemmet, når hun nu har masser af tid til det, og at du faktisk overvejer kraftigt at slutte forholdet af den grund. Måske kunne det få hende til "at lette røven" fra sofaen. Og for dig handler det vel ikke om, at du ikke kan mere men om, at du ikke vil mere?

Som jeg forstår det, har I jo fællesforældremyndighed Forældreansvarsloven § 7 stk. 3., så i den forstand bør I stå lige ved en brud med hensyn til jeres barn. Snak med en advokat, så du ved hvordan du står.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Indlæg : 18. aug 2009 06:28
  Titel:  Kan ikke mere...  Svar med citat
Hej

Jeg er en mand på 31, der bor sammen med min kæreste gennem de sidste 7 år. Vi har et barn sammen, på 4 år. Vi bor i hus som vi har sammen.
Jeg skriver herinde da, jeg ikke rigtig ellers ved hvem jeg kan henvende mig til.
I de 7 år jeg har kendt min kæreste efterhånden, har vores forhold haft sine oppe og nede ture, som så mange andre forhold, mest omkring økonomi. I vores tilfælde, er det sådan at min kæreste ikke har haft et rigtigt job i den tid, vi har været sammen. Og når jeg skriver rigtigt job, så mener jeg et, hvor hun ikke er blevet sendt i aktivering af kommunen...

I princippet er jeg ligeglad med, hvordan hun finder arbejdet, men pengemæssigt har det konsekvenser, der er svære at leve med.
I den tid hvor hun ikke har været i aktivering, så har hun været derhjemme. Og i de perioder, har hun for det meste været på sofaen, enten sovende eller siddet og kigget på fjernsyn. Når jeg så kommer hjem og ser, at der ikke er lavet noget husligt arbejde overhovedet. Så kan jeg næsten ikke undgå at føle mig udnyttet.

I starten tænkte jeg mest, at hun nok bare havde brug for at holde en "slap af" dag, men det lod desværre til, at det mere var reglen end undtagelsen.

Efterhånden som jeg så kom til hende og spurte, om hun ikke kunne lave lidt huslige gøremål, imens hun var hjemme alligevel, så var svaret selvfølgelig et klart ja. Men det blev hurtigt erstattet af, at hun fik hovedpine, diare, mavesmerter, menstruationssmerter, o.s.v.

Til sidst syntes jeg det blev for meget. Og jeg besluttede at undersøge om det virkelig også passede, at hun var tvunget til at ligge og være syg, som hun sagde det.

Jeg installerede et skjult overvågningskamera, for at se med mine egne øjne hvad der foregik imens jeg var på arbejde, og desværre så viste det sig, at hun tilsynladende ikke fejlede noget før, at jeg trådte ind af døren...

Jeg har ikke konfronterede hende med, at jeg har overvåget hende, da jeg ikke føler, at det var anstændigt at gøre.... men i ren desperation følte jeg det var nødvendigt. Jeg er ikke stolt af det..

I det at hun ikke "gider" at lave de huslige pligter, så har jeg så selv måtte købe ind og lave mad o.s.v.

Og i den tid det har stået på har jeg mistet mine følelser for hende.. Og nu sidder jeg dagligt og tænker på, om jeg skal afsluttet forholdet.. Men hvis jeg gør, hvad så med vores barn sammen. Jeg frygter, at hun vil blive hævngerrig og bruge ham imod mig.

Hilsen
Den udnyttede
Indlæg : 17. aug 2009 11:45

Alle tider er UTC+01:00


Gå til:  
cron
Udviklet af phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Dansk oversættelse & hjælp: Olympus DK Team
[ Time: 0.655s | Queries: 14 | Peak Memory Usage: 4.84 MiB ]