af Renesvend » 24. feb 2007 11:16
Kære Per Holm
Tak for endnu et svar. Og så benytter jeg mig af din venlige formulering om, at jeg er velkommen til at skrive igen. Sandsynligvis formår jeg så ikke at fatte mig i korthed. Håber, du læser med alligevel.
Og jo, jeg er bestemt bange for at miste min kone og for at miste vores forhold. Det ønsker jeg ikke. Derfor går jeg i terapi sammen med hende. Så det læser du helt rigtigt.
Til gengæld synes jeg, at du indlæser nogle andre intentioner end hvad, jeg selv kan nikke genkendende til, når du kommer ind på, at jeg vil kontrollere min kones udvikling. Hun må udvikle sig lige præcis, som hun mener er det bedste for hende. Og hun må hjertens gerne gå lige så meget i terapi, som hun har lyst til (efter vores parterapi - og hvis hun selv betaler). Og hun må komme frem til hvad som helst på denne konto. Det vil jeg ikke blande mig i, men kun forholde mig til som enhver anden udvikling i vores forhold. Det kan godt være, at jeg ville være ked af en udvikling, der gjorde, at vi ikke skulle være sammen. Men sådan er livet.
Hvis der absolut skal være et kontrolaspekt, så handler det nok mere om, at jeg gerne vil (være med til at) kontrollere vores fælles proces - forstået som, at jeg gerne vil være to om en fælles proces og med fælles fokus. Terapeuter arbejder meget forskelligt. Jeg kunne for eksempel forestille mig, at en terapeut arbejder meget med personens fortid/barndom, og en anden arbejder langt mere med her og nu, og de valg vi træffer som voksne. Det, der umiddelbart ser ud til at supplere hinanden fint, kan jeg netop forestille mig kan give en masse forvirring og modsatrettede tilgange - ikke mindst for os som par i en krævende parterapi og livssituation. Gad vide, om du også ville synes, at det er ok, at en person, du har i individuel terapi også går hos en anden - og måske hos en tredje? Det lyder forvirrende i mine ører. Men hvad ved jeg.
Egentlig tror jeg dog det mest handler om noget af det andet, jeg var inde på sidst. Jeg synes, at det devaluerer vores parterapi sådan "at gå ekstra". Det er (en anelse overdrevet, men alligevel) lidt som at ville til to fester på en gang. Man får ikke det optimale ud af hverken den ene eller anden - og man sender et særdeles uheldigt signal om manglende motivation og dårlig prioriteringsevne. Synes jeg.
Og nej, jeg har ikke i denne sammenhæng lyst til at fortælle om vores konkrete problemer i forholdet.
Men tak for din interesse og fordi du gider forholde dig til mine skriverier.
Venlige hilsner
Rene
Kære Per Holm
Tak for endnu et svar. Og så benytter jeg mig af din venlige formulering om, at jeg er velkommen til at skrive igen. Sandsynligvis formår jeg så ikke at fatte mig i korthed. Håber, du læser med alligevel.
Og jo, jeg er bestemt bange for at miste min kone og for at miste vores forhold. Det ønsker jeg ikke. Derfor går jeg i terapi sammen med hende. Så det læser du helt rigtigt.
Til gengæld synes jeg, at du indlæser nogle andre intentioner end hvad, jeg selv kan nikke genkendende til, når du kommer ind på, at jeg vil kontrollere min kones udvikling. Hun må udvikle sig lige præcis, som hun mener er det bedste for hende. Og hun må hjertens gerne gå lige så meget i terapi, som hun har lyst til (efter vores parterapi - og hvis hun selv betaler). Og hun må komme frem til hvad som helst på denne konto. Det vil jeg ikke blande mig i, men kun forholde mig til som enhver anden udvikling i vores forhold. Det kan godt være, at jeg ville være ked af en udvikling, der gjorde, at vi ikke skulle være sammen. Men sådan er livet.
Hvis der absolut skal være et kontrolaspekt, så handler det nok mere om, at jeg gerne vil (være med til at) kontrollere vores fælles proces - forstået som, at jeg gerne vil være to om en fælles proces og med fælles fokus. Terapeuter arbejder meget forskelligt. Jeg kunne for eksempel forestille mig, at en terapeut arbejder meget med personens fortid/barndom, og en anden arbejder langt mere med her og nu, og de valg vi træffer som voksne. Det, der umiddelbart ser ud til at supplere hinanden fint, kan jeg netop forestille mig kan give en masse forvirring og modsatrettede tilgange - ikke mindst for os som par i en krævende parterapi og livssituation. Gad vide, om du også ville synes, at det er ok, at en person, du har i individuel terapi også går hos en anden - og måske hos en tredje? Det lyder forvirrende i mine ører. Men hvad ved jeg.
Egentlig tror jeg dog det mest handler om noget af det andet, jeg var inde på sidst. Jeg synes, at det devaluerer vores parterapi sådan "at gå ekstra". Det er (en anelse overdrevet, men alligevel) lidt som at ville til to fester på en gang. Man får ikke det optimale ud af hverken den ene eller anden - og man sender et særdeles uheldigt signal om manglende motivation og dårlig prioriteringsevne. Synes jeg.
Og nej, jeg har ikke i denne sammenhæng lyst til at fortælle om vores konkrete problemer i forholdet.
Men tak for din interesse og fordi du gider forholde dig til mine skriverier.
Venlige hilsner
Rene