Hypersensitivitet

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om KVINDER OG SMERTER VED SEX
Besvar
MM

Hypersensitivitet

Indlæg af MM »

Hej Per

Min kæreste og jeg har været sammen i 15 måneder, og havde i starten et fantastisk sexliv. Men for ca. et halvt år siden begyndte jeg at have ondt, når vi dyrkede sex. Det svier og brænder i indgangen til skeden, hvilket får mig til at spænde, og dermed give yderligere gener. Jeg har været til egen læge, gynækolog, fysioterapeut med speciale i kvinders underliv samt til Mensendieck. Jeg har prøvet tre forskellige salver, spist piller og lavet utallige stræk- og knibeøvelser. Alt sammen uden virkning.
Jeg har aldrig tidligere haft problemer med hverken sex eller orgasmer, og har heller ingen problemer med at vise min krop frem for min kæreste. Jeg spiser p-piller, og har gjort det i 7 år uden at skifte mærke, og aldrig oplevet ubehag ved det.
Efter mange konsultationer har jeg nu lært at slappe mere af, når min kæreste trænger op i mig, men det er stadig meget ubehageligt. Hvor det til at starte med kun gjorde ondt af og til, er det langsomt accelereret, og det er nu nærmest umuligt at gennemføre et samleje.
Stedet, hvor det gør ondt, har nærmest udviklet en slags hypersensitivitet. Tidligere var det kilde til nydelse, og det kan stadig (i sjældne tilfælde) være rart at blive rørt der.
Min kæreste er utrolig forstående og hjælpsom, men det er begrænset hvor meget længere vores forhold kan holde til den manglende intimitet.
Jeg håber virkelig at du kan hjælpe mig, da jeg efterhånden ikke ved hvad jeg skal gøre.

Med venlig hilsen MM
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Hypersensitivitet

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej MM

Det kunne lyde som vulvodyni, som man egentlig ikke ved hvad er. Der forskes i det bl.a. på Rigshospitalet, Sexologisk Klinik. Jeg tror vil foreslå dig at stoppe med p-pillerne i en periode for at se om det ændre på det. Nogen kvinder får den slags problemer som følge af p-piller.

:idea: PSYKE & SEX om Vestibulit - Vulvodyni.

Blot for en ordens skyld: Hvor gammel er du? Hvordan du det med stræbsomhed og perfektionisme?

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
MM

Hypersensitivitet II

Indlæg af MM »

Jeg har læst en del om Vulvodyni, og kan godt se ligheden. Jeg er 22 år, og har haft et aktivt sexliv i ca. 5 år.
Kan det virkelig være p-pillernes skyld, når jeg har taget dem så længe, uden at have problemer? Og hvor længe skal jeg evt. holde op med at tage dem for at se, om det har en effekt?
Mht. stræbsomhed og perfektionisme, så har jeg nok altid været god til de ting jeg kaster mig ud i. God i skolen, har mange gode, nære venner, er vellidt på arbejdet osv. Men jeg må da indrømme, at jeg også holder mig fra ting, jeg på forhånd ved, at jeg ikke er god til. Dette kunne fx være hård fysisk aktivitet.
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Hypersensitivitet II

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej MM

Hvis du ikke har prøvet med at undlade med p-pillerne, så synes jeg du skulle prøve det, når du nu har prøvet meget andet.

Prøv at læse Lars V. Weström: VESTIBULIT - VULVODYNI selv om artiklen er på svensk. Kan du genkende noget?

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Gæst

Indlæg af Gæst »

Hej igen Per

Jeg bliver desværre mere og mere overbevist om, at der er tale om Vulvodyni. Heldigvis har jeg en aftale hos en ny gynækolog (den tidligere tog mig ikke seriøst) her om nogle uger. Forhåbentlig kan hun afgøre, hvad der er galt med mig.

Mht. P-pillerne, så vil jeg så afgjort stoppe med dem, hvis der er mulighed for at det kan hjælpe mig. Men hvor længe skal jeg holde mig fra dem før jeg ved, om de har noget med det at gøre?

Tak for dine foreløbige svar.

MM
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar 3: Hypersensitivitet II

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej MM

Snak med den nye gynækolog om det, men jeg vil tror, at det nok skal være mindst 6 måneder.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Fie K. Dahl
Ny bruger
Indlæg: 1
Tilmeldt: 10. dec 2007 10:20

Fie K. Dahl

Indlæg af Fie K. Dahl »

Hej Per, jeg håber det er i orden, at jeg lægger dette indlæg ud.

Kære alle her på siden,

jeg er studerende på Journalisthøjskolen i Århus og er ved at lave en artikel om vulvodyni, som jeg mener er en meget overset lidelse.

I den forbindelse vil jeg rigtig gerne tale med en eller flere, som har eller har haft vulvodyni. Jeg vil gerne lave et interview, hvor du fortæller om dine oplevelser - hvordan det har påvirket dig, og hvordan du føler, du er blevet behandlet af systemet i forhold til at komme af med sygdommen og at få stillet en diagnose. Der er selvfølgelig mulighed for at være helt anonym i artiklen, men jeg vil rigtig gerne mødes med dig "i virkeligheden" - det er lidt rarere end kun at snakke sammen i telefonen.

Håber, at der er nogen, som har lyst til at medvirke - i så fald så ring eller skriv gerne på min mail.

Det skal lige tilføjes, at jeg også selv har døjet med alle symptomerne, uden nogensinde at få en rigtig diagnose.

Mange hilsner fra
Fie Krøyer Dahl
2234 0737 - adahl@mail.djh.dk
Besvar

Tilbage til "KVINDER OG SMERTER VED SEX"