Hvad er hvad?

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om GESTALTTERAPI / PSYKOTERAPI
Besvar
Iben

Hvad er hvad?

Indlæg af Iben »

Kære Per

Jeg vover endnu en gang at stille et spørgsmål. Du har nemlig tidligere givet nogle fine og tankevækkende svar (dette sagt stort set uden at ville fedte).

Hvordan ville du som terapeut håndtere følgende situation med en klient?

Hun kommer og fortæller dig om et problem i forbindelse med sit arbejde, der reelt betyder utroligt meget for hende. Og det problem er årsagen til, at hun henvender sig til dig. Det vil hun sammen med dig gerne gøre noget ved. Umiddelbart ser det ud til, at hun reagerer temmeligt irrationelt og ude af proportioner. Hendes voldsomme reaktion på problemet kan derfor - umiddelbart - forekomme svære at forstå.

Ved siden af det får du ved at spørge til hendes øvrige livssituation at vide, at en for hende meget betydningsfuld person sandsynligvis vil dø af sin kræftsygdom. Det vælger hun i sin hverdag ikke at forholde sig til, siger hun, fordi det er for angstfyldt. Hun siger også, at de to ting ikke hænger sammen - altså problemerne på jobbet og frygten for at miste personen.

Hvordan vil du håndtere dette, hvis hun netop fortæller, at de to ting ikke hænger sammen? Og det gør det måske slet ikke. Det gør det måske. Ville du tage hende på ordet - ville du gøre noget helt andet - ja, hvad ville du gøre?

På forhånd mange, mange tak

Iben
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Hvad er hvad?

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Iben

Det hjælper altid at fedte :2:

Jeg tror, at jeg først helt enkelt vil spørge hende om, hvad der får hende til at mene, at de 2 problemområder ikke hænger sammen. Måske komme ind på om det kunne være angstfyldt for hende, hvis de gjorde det.

Og så ville jeg nok fortælle, at når man bruger meget energi på at holde sin angst nede på den måde, ja så kan der være en risiko for, at man kommer til at handle og reagere irrationel på andre områder.

Og så ville jeg nok osse give hende en lille tankevækkende tekst af Alexander Lowen, som jeg kalder Selvkontrol og terapi:

"Hensigten med terapi er at skabe selvkontrol, selvom klienten ofte opmuntres til at overgive sig til sine følelser.
Der er ingen selvmodsigelse i dette forhold, eftersom selvkontrollen indebærer evnen til at opgive kontrollen i situationer, hvor der ikke er behov for den.
For at kunne opnå en sund selvkontrol, må man have fuld kontakt med sine følelser.
Hvis man undertrykker følelser, undergraver man selvkontrollen i og med, at man splitter personlighedens enhed.
Hvis man benægter sin frygt, indbyder man netop til de oplevelser, man er mest bange for.
Hvis man afskærer sig fra at opleve en hjertesorg og benægter sin frygt for ensomheden, bringer man sig selv i fare for at få et hjerteanfald, som bogstavelig talt kan få hjertet til at briste."

(Kærlighed, sex og dit hjerte, s. 156, Borgen 1989)

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Iben

Hvad er hvad?

Indlæg af Iben »

Kære Per

En oprigtigt - og fedtfri - tak for dit fine svar. Det gav ganske god mening.

KH

Iben
Besvar

Tilbage til "GESTALTTERAPI / PSYKOTERAPI"