Hjælp mig...!!!

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om PIGER OG LYST
Besvar
Den totalt unormale

Hjælp mig...!!!

Indlæg af Den totalt unormale »

Hej..

Jeg er en pige på snart 18 år, der har kommet sammen med min kæreste i 16 måneder. Han er den eneste jeg har dyrket sex med og det startede vi med en måned efter vi begyndte at komme sammen.

Vi bor et godt stykke væk fra hinanden så vi ses kun i weekenderne, når vi så ses er det klart at han gerne vil dyrke sex. Men jeg er nok den
mærkeligste person i hele verden, for jeg hader det!! Jeg ved ikke hvad der er galt med mig, for jeg elsker ham overalt på jorden, men jeg frygter for når vi skal i seng, fordi jeg jo godt ved hvad han gerne vil. Jeg forsøger nogle gange at spille syg,træt eller andet men han ved godt jeg ikke kan lide det og acceptere det også, det er også ham der har anbefalet mig at skrive hertil, fordi han synes det er så synd for mig.
Vi har som sagt været seksuelt akrive i over et år, og jeg har aldrig fået
en orgasme, så må der jo være noget galt.

Det gør også helt vildt ondt på mig når vi gør det, selvom det går stille og roligt for sig, og jeg har tit meget ondt dagen efter.

Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre og jeg er flov over det og tør ikke rigtig snakke med nogen om det udover min kæreste, derfor skriver jeg til dig om hjælp. Jeg har virkelig brug for din hjælp, hvad er der galt med mig??????? - og har du nogensinde hørt om andre med samme problem??

Håber du vil jeg hjælpe mig, da jeg seriøst har brug for hjælp som du nok kan høre..

Mange hilsner fra den totalt unormale..
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Hjælp mig...!!!

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej

Det er ikke nogen unormale problemer for en pige på knapt 18 år.
Det er meget forskelligt, hvornår man begynder at synes, at sex er dejligt, og mange piger oplever først at få orgasme på et sent tidspunkt. Den bedste måde at lære at få orgasme på er selv at øve sig.
:idea: Læs mere i PSYKE & SEX om Orgasme - kvinder hvordan?.

Hvis man (pige/kvinde) ikke er specielt oplagt til sex, så er man mange gange ikke våd nok, og det kan i sig selv give smerter ved samlege. Smerter kan osse skyldes forskellige infektioner i skeden, og endelig er der nogen piger/kvinder, der kan lide af Vulvodyni.
:idea: Læs mere i PSYKE & SEX om Smerter ved samleje og om Vestibulit - Vulvodyni.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "PIGER OG LYST"