Tør i skeden!

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om KVINDER OG FUGTIGHED (For fugtig eller for tør)

Besvar
Louise

Tør i skeden!

Indlæg af Louise »

Hej Per.
Jeg har et problem, jeg håber du vil hjælpe mig med. Jeg er 22 og gravid og er 28 uger henne. Jeg har haft lidt problemer med tørhed i skeden. Når min kæreste og jeg forsøger at have sex, har jeg svært ved at blive våd. Det er ikke fordi jeg ikke har lyst og heller ikke fordi jeg har andre tanker i hovedet. Jeg har købt en eksplorationscreme, men den vil min kæreste ikke bruge. Han tror det er mig, der ikke har lyst, men bare ikke vil fortælle ham det. Jeg har ledt efter noget på internettet hvor der står om der er andre gravide der kan have det på samme måde, men jeg kan kun finde noget om efter fødslen. Der står så til gengæld at det er normalt efter man har født at mangle fugtighed pga nogle hormoner. Mit spørgsmål er så om det måske også er noget hormonelt, at jeg nogle gange kan være meget tør?
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Tør i skeden!

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Louise

Det er formentligt noget hormonelt, eftersom hormonerne er med til, at kvinden producerer den fornødne væde :), om dette så skyldes graviditeten eller andre forhold (psykiske) kan jeg ikke afgøre. Jeg synes, du kan nævne det for din læge, hvis du alligevel er til undersøgelse.

Eksplorationscreme er et udmærket middel ved tørhed, og du behøver vel ikke at sige til din kæreste, at du har smurt dig lidt indvendigt inden samlegen :).

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "KVINDER OG FUGTIGHED"