Elsker min bedste ven?

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om PIGER OG KÆRESTER
Besvar
Kald mig bare Krizzer

Elsker min bedste ven?

Indlæg af Kald mig bare Krizzer »

Hej med alle jer der læser dette. :P

Jeg er en 14 årig tøz. Jeg har den her rigtig gode drenge ven der engang var helt vild med mig. Vi lærte hinanden at kende og blev rigtig gode venner. Jeg havde en kæreste på tidspunktet. Min ven fortalte mig så en dag, at han kunne lide mig. Det var svært, men venskabet levede heldigvis over. Han var meget forstående med at jeg havde en kæreste og alt det.. Da min kæreste og jeg slår op er jeg som alle andre efter et brud, bund ulykkelig. Han er med til at støtte mig og gør det også flere måneder efter bruddet og har ikke noget i mod det, men forstår at det tager tid at komme over.

Der går omkring et halvt år og så begynder en meget god ven fra klassen at være sødere ved mig. Mine venner tror han kan lide mig, men det tror jeg ikke selv. Men så en aften skriver han det til mig.. Eller. Han skriver først lidt søde ting og nogle uger efter skriver han, at han kan lide mig. Jeg snakker med mine venner om det. Også min rigtig gode drenge ven, jeg kalder ham bare min bedste ven. Min bedste veninde og nogle flere er opsatte på at jeg skal kaste mig ud i det med ham fra min klasse, men jeg er så bange for at miste venskabet. :?

Der går omkring 5 måneder og vi bliver kærester. :D Min bedste ven får det selvfølgelig også at vide. Det ændrer ikke noget, lover jeg. Min kæreste har det fint med at jeg også har en god ven af hankøn. Jeg er sammen med min bedste ven nogle gange om året, så det er ikke så tit. Vi kender mest hinanden fra at vi skriver sammen på msn og mobil. Vi går også i skole sammen (hver sin klasse). Så vi ses også i skolen.

Han er noget af det dejligste i hele verden. Det er han virkelig. Han er sød ved alle, selv dem han ikke bryder sig om er han flink imod. Han er ærlig og åben. Sjov og vildt forstående. Han er tosset med fodbold ligesom mig. Det er en dejlig ting at have til fælles. Han ved også meget om det og spillerne osv. Han har også sagt at han synes jeg er en rigtig god ven og at jeg er en af hans bedste venner (han er ikke meget for at dele op i bedste ven, næstbedste etc.). Jeg ved han ikke er så gode venner med andre piger,, men det er nu egentlig ligemeget. Han har sagt at han synes jeg er rigtig sød, sjov og alt det. Der skulle han bare have vidst det her :cry:

Det værste ved det hele er så, at jeg oftere og oftere bliver bange for, at jeg er forelsket i ham. Jeg ignorerer tankerne, men jeg er stadig bange for det. Jeg er helt skudt i låget forelsket i min kæreste og vi har det godt sammen. Jeg tror ikke min bedste ven er vild med mig mere, det vil jeg ikke håbe! ..Jeg vil nemlig meget gerne af med den mulige forelskelse. Jeg har altid holdt meget af ham, men her indenfor den sidset måned har jeg også drømt om ham. Heldigvis kun dagligdags drømme, men stadigvæk bekymrer det mig lidt. :(

Jeg vil bare ikke sætte venskabet på spil, og jeg vil for alt i verden heller ikke såre min kæreste! Jeg er så ked af det.. Men jeg er sikker på at min bedste ven og jeg kunne få et fantastisk forhold, for vi har så meget tilfælles og kan snakke om alt. Vi har også den samme form for humor, men samtidig har vi også vores forskelle. Så det er bare en 'perfekt' kombination. Jeg holder utroligt meget af ham som ven, og vil bare ikke være forelsket. Ingen ved det for jeg kan ikke få mig selv til at sige det til nogen. Jeg plejer ellers at dele ting som det her med mine nærmeste. :?

Jeg får ondt i maven af at tænke på det. Det gør mig en smule fortvivlet. Jeg er et forfærdeligt menneske. Jeg har en kæreste samtidig med at jeg af og til 'drømmer' om hvad jeg ved min bedste ven og jeg kunne få sammen. Men tro mig når jeg siger at jeg virkelig også elsker min kæreste. Altså.. Jeg ved jo ikke helt om det er forelskelse jeg føler for min bedste ven, men tænk hvis det er! Højst sandsynligt.. :cry: :cry:

Muligvis bare en fase jeg skal over, men, men, men.. Første gang tanken slog mig var for omkring et år siden,,, og jeg bliver skør af ikke at kunne sige det til nogen. Jeg kan bare ikke. For jeg ved, hvor stor en ussel kujon jeg er... :evil:

Håber I vil svare på mit indlæg, nu hvor jeg endelig fik det skrevet..

Tusind tak på forhånd. Til jer der ikke svare, tak alligevel for at have læst alt det jeg skrev...
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Elsker min bedste ven?

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Krizzer

Inden du er blevet en rigtig gammel kvinde - engang om rigtigt længe - så har du været forelsket i og har elsket mange forskellige mænd, som er drenge nu, og som du endnu ikke kender :1:. Man kan sagtens være forelsket i flere, og man kan sagtens elske flere, og mange elsker med flere, sådan er livet osse - altså i virkeligheden. Drømmen om den eneste ene hele livet, er en drøm, en fantasi. Man kan måske snakke om den eneste ene lige nu.

Det, at du drømmer om din ven om natten, har ikke noget at gøre med, at du er forelsket i ham, det betyder bare, at han er et symbol, du anvender i dine drømme, måske et symbol på noget værdifuldt for dig.

Så tag du det bare med ro, nyd livet, drengene, kæresten, venskaberne m.m.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "PIGER OG KÆRESTER"