Kærstesorg

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om PIGER OG KÆRESTER
Besvar
Bettina

Kærstesorg

Indlæg af Bettina »

Kære Per

Jeg er en pige på 17 år, som har et stort problem. Sidste år i juni måned mødte jeg min eks kæreste for første gang. Vi mødtes til min fætters konfirmation, hvor han var hans bedste ven, og det var bare kærlighed ved første blik for os begge. Siden konfirmationen var vi sammen og det var fantastisk og vi var lykkelige, men der var et problem. Min tante kunne ikke li', at jeg var kærste med hendes søns bedste ven, og hun gjorde ikke livet let for os. Men vi klarede den, og det var fantastisk. Men så døde det hele i december måned, han kunne ikke leve med, at min tante var efter os, og han slog op, og lige siden har jeg været super ked af det. Jeg har ikke kunne komme over ham, fordi jeg stadig elsker ham.

Al ting minder mig om ham og gør mig ked af det, men jeg kan ikke få ham ud af hoved. Et andet problem er, at jeg ikke kan se min tante og min fætter i øjnene igen. De kan ikke hade mig pga. mit forhold til ham, og jeg kan ikke udholde deres blikke og meninger om ham, for det gør mig bare endnu mere ked af det.

Jeg vil så gerne blive den glade pige igen, som jeg var, før jeg mødte ham, men jeg ved ikke, hvordan jeg skal kommer over ham?? Jeg håber virkelig du kan hjælpe mig.

Hilsen Bettina
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Kærstesorg

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Bettina

Sikken en dum tante, at ødelægge jeres forhold. Og samtidig så har din kæreste jo ikke kæmpet helt nok for jeres forhold, når han lader sig kyse af din tante. Måske ville han faktisk bare ikke mere.

Kærestesorg tager tid, vær ked af det, græd når du har brug for det. Vær vred på dem, du har brug for at være vred på, din tante, din fætter, din eks. På et tidspunkt vil det vende igen. På et tidspunkt vil du opdage, at der er mange andre interessante drenge. Denne kærestesorg bliver næppe dit livs sidste. :1:

Pøj, pøj. Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "PIGER OG KÆRESTER"