Forelsket

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om DRENGE OG KÆRESTER
Besvar
J

Forelsket

Indlæg af J »

Hej.

Jeg har virkelig brug for nogen gode råd..
Jeg er 15 år, og vildt forelsket i en pige på min egen alder.
Vi har gået i samme klasse i 9 år, og har altid været gode venner.. det er først for en måned siden det gik op for mig at jeg er forelsket i hende.
Problemet er bare at jeg ikke ved om jeg tør fortælle hende det.. af frygt for at ødelægge det venskab vi har, og af frygt for at få at vide hun ikke er interesseret. Vi snakker fint i klassen, og vi er som sagt gode venner.
Desuden er jeg også bange for at gøre en af mine andre venner sure. Min ven, og hende er nemlig bedste venner, og jeg vil ikke blive uvenner med ham på grund af det her.. han er nemlig min bedste ven.

Hvad skal jeg gøre?
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Forelsket

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej J

Du kunne jo starte med din ven og høre, om han nogensinde har været forelsket i pigen. Og så fortælle ham, at det er du nok, og så må du se, hvordan han reagerer. Og siden kan du jo fortælle det til pigen, som måske godt ved det i forvejen, piger er ofte ret gode til at opdage den slags :1:.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
J

Tak

Indlæg af J »

Tusind tak for hjælpen.
Jeg har fået snakket med min ven, og han har det fint med det, og han gav mig nogle råd til hvordan jeg kan komme tættere på pigen.
Besvar

Tilbage til "DRENGE OG KÆRESTER"