Jeg drømmer om kvinder og får orgasme

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om DRØMME
Besvar
anonym

Jeg drømmer om kvinder og får orgasme

Indlæg af anonym »

Jeg er en 24 årig pige som ret ofte får orgasme mens jeg drømmer. Jeg vågner sådan op midt i jeg kommer. Jeg komme altid fordi jeg har drømt om en anden pige. I drømmen er vi ikke rigtig sammen seksuelt - det kan være vi bare ligger tæt sammen el. lign. I min vågne tid er jeg tiltrukket af mænd og jeg har en stor sexlyst. Jeg har kun en mødt en kvinde som jeg har haft lyst til at være sammen med. Jeg har ingen lyst til at være i et forhold med en pige og jeg er heller ikke som sådan tiltrukket af andre piger - hverken mentalt eller fysisk.
Jeg bliver nervøs og ked af at jeg har det sådan, for hvad nu hvis det udvikler sig og jeg aldrig får børn med en mand fordi jeg er lesbisk. Jeg har læst debattens andre sider - om at man er multiseksuel, men jeg vil ikke være multiseksuel.
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Jeg drømmer om kvinder og får orgasme

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej

Nu er det sådan, at næsten alle mennesker er multiseksuelle dvs., at vi kan tænde på meget forskelligt. Noget tænder vi på i virkeligheden, og andet tænder vi kun på i fantasier. Det er det multi (mange) betyder.

Men nu forholder det sig ofte på en anden måde med drømme. Drømme er et symbolsprog, som vores underbevidste benytter sig af, og som vi selv laver og i grunden kun selv kender betydningen af.

Med hensyn til din drøm, så kunne du prøve, om du kan komme tættere på, hvad kvaliteterne hos den anden kvinde er. Det kunne lyde som om, der en nogen kvaliteter ved det kvindebillede, som du drømmer om, som du er ved at tage til dig - en forening (symbol sex). Så jeg tror slet ikke, at drømmen handler om, at du i grunden ubevidst har lyst til at blive lesbisk. Så tag det roligt og udforsk din drøm.

:!: Når du er 24 år, så er du ikke længere en pige, så er du en ung kvinde, og når du er fyldt 25 år, vil jeg ikke engang kalde dig en ung kvinde længere :1:. Pige knytter sig til barn og til manglende voksent ansvar for sig selv. Læs FRA BARN TIL VOKSEN i kategorien OM PSYKEN her i PSYKE & SEX DEBAT.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "DRØMME"