Stor seksuel appetit

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om KVINDER OG LYST
Besvar
Lone

Stor seksuel appetit

Indlæg af Lone »

Jeg er en kvinde på 40 år, som har en ekstrem stor appetit på sex. Det er faktisk næsten som et afhængighedsproblem. Jeg onanere mindst en gang om dagen, og det er ikke altid, fordi jeg har lyst, men fordi min krop bare skal have det.

Jeg var tidligt seksuel bevidst, nok omkring 10 års alderen, og havde sex med en partner første gang da jeg var 13 år gammel.

En af mine ex-fyre sagde en gang, at have sex med mig, var som at medvirke i en pornofilm. Jeg er meget fri, åben og løssluppen, når det kommer til sex, og mine partnere har da også været meget begejstrede for min kunnen på det område.

Jeg har aldrig nogensinde forbundet sex med kærlighed, selvom jeg har elsket de mænd, jeg har været i længerevarende forhold med. Sex er for mig noget dyrisk, et instikt, behov, noget helt andet end kærlighed.

Jeg behøver ikke være forelsket i en mand, for at have sex med ham, og nyde det. Antallet af seksuelle partnere jeg har haft i tidens løb, tør jeg slet ikke tænke på, men det er langt over 100.

Jeg føler efterhånden, at jeg ikke kan acceptere min måde at omgås sex på, det gør mig frustreret, og et eller andet sted føler jeg mig fremmed overfor den person jeg er m.h.t. min seksuelle adfærd.

Please HELP ME!!!!!!
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Stor seksuel appetit

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Lone

Onani er på ingen måde skadeligt, tværtimod virker det afstressende og afslappende på kroppen, som du jo osse selv erfarer dagligt.

Det lyder mere som om dit problem er dine forestillinger om, hvordan sex bør være. I et interview i Information: Lad os selv rive eventyret ned (31.12.1997) med en af sexologiens grand old men her i Danmark sexologen og psykiateren Preben Hertoft hedder det: "Måske er livet slet ikke indrettet til at opfylde vores idealer om det. Siger sexologen Preben Hertoft og ser ikke spor vemodig eller forskrækket ud.
Hertoft: "Ifølge Løgstrup (filosoffen K. E. Løgstrup, red.) er idealet i vores kultur, at seksuel tiltrækning og kærlighed forenes. Og det er jo da også en meget smuk forestilling, som nogen mennesker tilmed oplever - i perioder. Men jeg tror, at mange mennesker gør en anden erfaring nemlig, at kærlighed og sex er skilt ad.
"

Og det er jo netop, hvad du personligt erfarer og ikke mindst - i modsætning til en del andre især kvinder - <b>har tilladt dig</b>. Nemlig at du fint kan skille sex og kærlighed ad. Du er med andre ord mere i overensstemmelse med din natur end med den omgivne kulturs forestillinger om, hvordan en kvinde "bør" have sex. Og her gælder et rigtig godt spørgsmål: "Hvis du får ondt i røven af at sidde på en stol, er det så din røv eller stolen der er noget galt med?" Hvis du havde været en mand, så havde du nok ikke have haft større anfægtelser over din seksuelle appetit og de mænd, du har kendt har jo osse værdsat din lyst. Tag det som et udtryk for at du er helt OK [thumbsup], og at det er vores kultur der stadig tilstræber en begrænsning af kvinders seksuelle appetit, der trænger til en forandring. Det er jo ikke ualmindeligt, at høre at kvinder, der har lyst og liv som dig, er "ludere" - selv om det mest siger noget om den der siger dets indskrænkethed.

Tillykke med din appetit og fortsæt med at nyde din seksualitet, både når det bare er en afslapper og når seksualiteten og kærligheden lejlighedsvis passer sammen :1:.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Senest rettet af PER HOLM KNUDSEN 4. dec 2006 13:24, rettet i alt 1 gang.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Lone

Stor seksuel appetit 2

Indlæg af Lone »

Hej Per,

Jeg kan næsten ikke udtrykke, hvor stor en lettelse dit svar er for mig! :D

I flere år har jeg gået og følt mig unormal, faktisk har jeg ofte tænkt; "Helt ærlig, du har en mands seksualitet!" Jeg har dog aldrig rigtig undertrykt den side af mig, for driften har været for stor. Når jeg tænder seksuelt, så tænder jeg, og så skal der meget til, at holde mig tilbage. Ikke at jeg "hopper" på hvad som helst, for det gør jeg selvfølgelig ikke

Men, jeg er meget lidenskablig, og kan give mig fuldstændig hen til min lyst. Lider heller ikke af generthed over min krop, selvom den måske nok kunne være 5-6 kilo mindre. Jeg føler mig helt naturlig, har altid gjort det, og har altid haft svært ved at forstå, hvorfor mange kvinder føler de har noget at skjule.

Sjovt nok, så er både mænd og kvinder blevet seksuelt tiltrukket af mig i tidernes løb. Ofte har jeg fået at vide, at jeg virker utrolig seksuel, selvom jeg faktisk ikke tænker over det. Værste oplevelse var dog, at en veninde prøvede, at gøre tilnærmelser på et tidspunkt. Hun sagde, at hun følte sig tiltrukket af mig, selvom hun mente hun var 100% hetroseksuel. Det kunne jeg dog ikke helt gennemfører, for der var nogle følelser der, som jeg ikke kunne forene med det seksuelle.

Anyway, tusinde tak for dit svar, det har virkelig givet mig fred i sindet, og har også læst artiklen. Den er rigtig god, og hvor er det bare rigtig.

Jeg ville ønske, at det var accepteret, at vi kvinder også kan have en stærk seksualitet, faktisk er der mange mænd, der bliver skræmt af det. Men jeg går ud fra, at det fordi de føler, at domninansen bliver taget fra dem. Jeg har ihvertfald oplevet det, et par gange.

Og så tak for en super hjemmeside!!!!

Mange knus
Lone
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Stor seksuel appetit 2

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Lone

Dejligt at du kunne bruge mit svar og at det beroliger dig.

Der er rigtig nok nogen mænd, der er frygtsomme over for kvinder med din appetit, men vi er nu osse nogen mænd, der sætter stor pris på dem, som du jo osse ved :2:. Saml på de gode oplevelser og erfaringer.

God fornøjelse frem over og tak for rosen af min side :1:.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "KVINDER OG LYST"