Min kæreste er meget hæmmet og har ikke ingen sexlyst

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om KVINDER OG LYST
Besvar
yellow
Tilmeldt bruger
Indlæg: 2
Tilmeldt: 13. apr 2007 13:52

Min kæreste er meget hæmmet og har ikke ingen sexlyst

Indlæg af yellow »

Hej!
Jeg er sammen med min kæreste (vi er begge piger 30 år) Vi har været sammen i 1 års tid og har aldrig haft et aktivt sexliv. Min kæreste tager aldrig initiativ, da sex er ikke eksisterende i hendes hverdag og fordi hun føler sig hæmmet af mange ting. Hun har svært ved at komme og skal bruge en vibrator for det overhovedet kan lade sig gøre eller vi skal se en pornofilm samtidigt. Vi taler åbent om det, men hver gang blir det bare gjort til et endnu større issue. Jeg synes det er utroligt synd for hende og føler hun bare accepetere det istedet for at gøre noget ved det sammen med mig. Det går også udover min selvtillid og min opfattelse af mig selv som et seksuelt menneske. Hun siger hun faktisk trives allerbedst med selv at ligge og se en pornoiflm med en vibrator.... Kan du give os nogle gode råd for at rykke videre. Vi er meget vilde med hinanden, men det fører desværre til mange skænderier, da jeg synes det er et grundlæggende problem.

Måske er der nogen med samme problem som min kæreste, der kan give nogle råd til mig i forhold til, hvordan jeg tackler det bedst overfor hende. Måske tackler jeg det forkert, så hun trækker sig endnu mere. Det er mig der har taget emnet op hver gang og spurgt ind til, hvad hun tænker, hvorfor og hvordan hun bedst kan lide at have sex osv. Er bange for jeg presser hende, men samtidig føler jeg også jeg kan hjælpe hende, så hun ikke føler sig unormal og hæmmet. Jeg vil gerne vise hende at hos mig kan hun føle sig tryg og normal og måske kan hun en dag få et afslappet forhold til sex.
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Min kæreste er meget hæmmet og har ikke ingen sexlyst

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Yellow

Først lige min kæphest: Når du er 30 år, så er du ikke længere en pige, så er du en kvinde :1:. Pige knytter sig til barn og til manglende voksent ansvar for sig selv. Læs FRA BARN TIL VOKSEN i kategorien OM PSYKEN her i PSYKE & SEX DEBAT.

Synes din kæreste osse det er synd for hende? Umiddelbart lyder det nemlig som om det er dig det er synd for! Det lyder som om du savner det seksuelle nærvær med din kæreste :1:.
Hvordan går det udover din selvtillid og din opfattelse af dig selv som et seksuelt menneske?

Opfatter din kæreste sig selv som hæmmet? Det lyder da som om hun har sexlyst, men blot til at have sex alene.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Gæst

Re: Svar: Min kæreste er meget hæmmet og har ikke ingen sexl

Indlæg af Gæst »

Jeg er klar over at den meget ligger hos mig selv. Vi har haft en meget turbulent start, hvor det har været hende, der har været i tvivl pga hendes seksualitet og pga jeg mødte hende på et tidspunkt hvor hun var ved at at hele efter et forlist forhold. Nogen gange kan jeg tvivle på hendes forelskelse i mig, trods hun har valgt mig 100 % til. Jeg kæmper med vores fortid og det går udover min rummelighed i forhold til vi udtrykker os meget forskelligt og har forskellige behov. Jeg savner lidenskab og hun trives i det som det er. Hvad fanden gør man ved det? I min verden kommunikerer man og fortæller hvad man har lyst og evt. savner, hvor i hendes verden skaber jeg uro og konflikter og hun har lyst til at tingene skal blomstre. Jeg forstår hende virkelig men jeg har brug for at få følelser fortalt, fordi jeg er skide usikker. Nå men tilbage til dine spørgsmål, jeg blir usikker på hendes forelskelse, når hun ikke har samme behov for mig seksuelt som jeg for hende. Og ja hun siger selv hun føler sig hæmmet i forhold til, at hun vil være ren og hun blir flov over tanken om sig selv i "aktion" :) og så har hun et problem med at få orgasme uden at bruge vibrator. Jeg gør meget ud af, at få hende til at føle sig normal og fortælle hende at jeg synes det er lækkert uanset hvad, men tror hun føler sig utilstrækkelig og besværlig og måske netop derfor føler det er meget lettere at lade være og bare gøre det med sig selv. Tror hun synes det er lettere at lægge låg på lysten. Hun synes det er besværligt at have sex -så mange krav. I bund og grund har jeg bare i første omgang aller mest lyst til bare at være tæt med hende, men tror hun stresser over hvad det skal ende ud i....Kære Per, synes det er svært, for synes også det er vigtigt at JEG er lykkelig ligesom jeg ønsker hun skal være det. Er bange for at jeg gør det til et for stort issue og kobler det sammen med mine gamle sår i forhold at føle et svigt fra vores fortid. Puha en gang rod, kan du hitte rundt i det? :D
Hvordan skal man tackle en kæreste, der bedst kan lide at have sex med sig selv? -uden man tænker at det er fordi hun ikke har lyst til en?
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar 2: Min kæreste er meget hæmmet og har ikke ingen lyst

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej yellow

Jeg tænker, at I måske kunne have brug for en neutral tredjeperson til at formidle budskaberne mellem jer. Overvej om ikke det kunne være gavnligt med noget PARTERAPI. Inden I vælger en psykoterapeut, så kig lige på denne side om Valg af psykoterapeut, sexolog eller psykolog.

Det er jo ret almindeligt, at vi kobler vores gamle sår og svigt og savn sammen med vores nutidige vanskeligheder, og jo nyere de "gamle" sår er, jo mere rodet kan det blive :1:.

I grunden handler det vel om, at I er meget forskellige i livsindstilling f.eks. som A og B mennesker, og at det vel handler om dels at forstå og respektere den andens forskellighed og at finde et samlivsform, der ikke efterlade nogen af jer i en dårlig position. Det er derfor jeg tænker på noget PARTERAPI.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "KVINDER OG LYST"