Hej Anonym1980
Hvis du læser dit indlæg igen, så burde det ikke være svært at svare på, hvad du skal gøre
.
Der er næppe meget tvivl om, at din manglende sexlyst er din kropslige måde at sige NEJ på og at sige FRA over din kæreste. Gør man det ikke verbalt i en livssituation som din, ja så gør man det i stedet kropsligt.
Jeg synes bestemt, det er en god ide, at du får noget psykoterapi, og hvis du så fortsat vil være i et forhold til din kæreste, er der næppe meget tvivl om, at I godt kunne trænge til noget .
Jeg synes i øvrigt, at I skal vente et stykke tid med at få børn. Vent indtil du har fået styr på dig selv, og til I har et velfungerende forhold sammen. Børn skal ikke bruges som redningsplanker, hverken for ens selvfølelse eller for at redde et forhold.
Du skal være velkommen til at skrive igen.