Grim lugt

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om PIGER OG DERES KØNSORGANER
Besvar
XXXX

Grim lugt

Indlæg af XXXX »

heej ;) ;)

jeg er en pige med nogle problemer :( jeg synes de er ret alvorlige. i rigtig lang tid har jeg gået rundt med en grim lugt forneden( fiske lugt ) jeg har prøvet og snakke med min mor om det, og været til lægen, jeg skulle bare have en tisseprøve og så kunne hun se om der var noget galt! men det var der ikke, men det er irriterende at gå rundt med en lugtende fisse! her forleden dag opdagede jeg så også at der var en knop på min skamlæbe :( kan det være kønsvorter? den er hudfarvet, og er det farligt? går de væk af sig selv eller skal jeg til en gynokolog eller hvad det nu hedder :) jeg vil nu helst slippe :(

ps. jeg synes min skede er ret stor er det normalt? :(
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Grim lugt

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej XXXX

Fiskelugt fra kussen er ofte et symptom på en opblomstring af bakterien Gardnerella - og det burde din læge vide. Det er ikke en kønssygdom som sådan, men er en bakterie som fleste kvinder har. Hvis bakterier får for stor overvægt f.eks. pga. for høj pH i skeden, så kan f.eks. bakterien Gardnerella blomstre op, og den giver en karakteristisk fiskeagtig lugt. Så er det en god ide med mælkesyrestikpiller, der kan sænke pH, de fås på apoteket i håndkøb.

Billede
Gardnerella vaginalis (taget på et spansk hospital)
Klik på billedet for at se det større

Man kan have knopper overalt på kroppen, men da jeg jo af gode grunde ikke kan se din knop, så kan jeg ikke sige om det evt. er en kønsvorte/kondylom. Hvis det er en kønsvorte kan din lægen fjerne den, du behøver ikke at skulle til en gynækolog, som det hedder.
Læs mere om KØNSVORTER - KONDYLOMER i kategorien OM SYGDOMME & SUNDHED.

Skeder har meget forskellig størrelser, specielt efter kvinder har født, men for det meste kan det nemt klares med knibeøvelser.

:!: Og husk: STORE BEGYNDELSESBOGSTAVER EFTER PUNKTUM og ved NY sætning hjælper på læsbarheden!!! Det er jo ikke en mobiltelefon [mobil], det her!!! (Siger den gamle dansklærer) :1:

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "PIGER OG DERES KØNSORGANER"