*
PSYKE & SEX DEBAT
DEBAT- OG SPØRGEFORUM om PSYKE OG SEKSUALITET
ved PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

*
*
Dato og tid er 14. dec 2017 20:09

Alle tider er UTC+01:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 4 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 25. nov 2017 22:50 
Kære Per Holm Knudsen

Jeg ved, også af egen erfaring, at man kan komme i et afhængighedsforhold til sin terapeut. Men hvad tænker du om situationen, hvor man hopper - eller “shopper” - fra terapeut til terapeut - ikke grundet utilfredshed med den enkelte behandler, men ud fra et dybfølt behov for at møde forståelsen, indlevelsen og omsorgen om og om igen fra vekslende personer? Det er jo en ret sikker og tryg måde at gardere sig mod afvisning eller ligegyldighed på, når man blotter sig følelsesmæssigt for en andet menneske. Men hensigtsmæssigt er det vel næppe.
“Man” er mig, og mit egentlige spørgsmål er nok, om terapi-afhængighed kan afhjælpes netop gennem terapi, hvilket jo umiddelbart lyder selvmodsigende.

Vigtigt for det fulde billede er, at det i bund og grund handler om et umætteligt behov for at finde erstatninger for en far, der døde alt for tidligt - en livslang problemstilling.

På forhånd tak for svar

Mvh. CS


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 1. dec 2017 06:26 
Online
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5430
Geografisk sted: Region Midtjylland
Hej CS

Du har muligvis spurgt før, der ligger et lignende spørgsmål her i dette forum. Læs osse det.

Måske handler din afhængig ikke af terapi, men måske er du mere blevet "afhængig" af savnet af din far, og på den måde har du måske ikke sluppet ham, som man på et tidspunkt, må gøre i sin tabs- og sorgproces. Måske bliver du nødt til at finde ud af, hvad det er du forestiller dig, at din far ville kunne give dig nu, hvis han pludselig dukkede op igen i dit liv. Hvilke livskvaliteter er det, som du ønsker fra din far/terapeut? Hvordan gør du det vanskeligt for dig selv med ikke at få disse behov opfyldt i det virkelige liv?

En psykoterapeut kan måske hjælpe dig ud af den fælde, hvis vedkommende ikke falder for "terapeutafhængigsfælden" - men mere forstår det som en langvarig uafsluttet tabsproces - en måde hvor du måske paradoksalt forsøger at holde din far i live, selv om han døde for mange år siden.

Jeg ved ikke om dette giver mening.

:idea: TABSPROCESSEN

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
MEDLEM AF FORENINGEN AF
PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER

Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 1. dec 2017 16:54 
Hej igen

Tak, det giver rigtig god mening - og nej, jeg har ikke skrevet om dette emne før, men har læst dine svar til den anden nu. Til gengæld skrev vi sammen om et terapiforløb, der var kørt skævt, under emnet “Psykoterapi og etik” på et tidspunkt.

Det er over 40 år siden, jeg som 4-årig mistede min far. Jeg mener at have fundet afklaring omkring netop ham og hans person, men jeg søger uvilkårligt fortsat én far - overalt, ikke kun qua terapeuter.

Hvad kan en far/ville en far kunne give mig i mit liv i dag? Omsorg og opmærksomhed, jeg skulle have haft som barn. “Ren” kærlighed uden seksuel tiltrækning og praksis. Oplevelsen af at være fars smukke og dejlige prinsesse, genstand for hans beundring og ubetingede kærlighed. Jeg har en dejlig mand, jævnaldrende, som jeg elsker højt, men vi er ligeværdige makkere og partnere, har sex osv. Det er jo noget helt andet.

I den virkelige verden uden for terapirummene lader jeg mig såre, kue, ydmyge af mænd, der er væsentligt ældre end jeg. Ikke, at det er deres intentioner overhovedet, men jeg søger noget hos dem, de ikke kan og ikke skal give mig, og jeg står på tæer for at please dem og få deres omsorg og anerkendelse. Og da de ser mig som voksen og ligeværdig, mens jeg følelsesmæssigt er en lille pige i vores relation, bliver det noget rod og årsag til frustration og fortvivlelse hos mig. Det er jo ydmygende at blive en logrende hundehvalp, der kæmper for sin herres gunst!

Så er det mere ligetil i terapirummet, hvor jeg bliver set og hørt som den, jeg er, med alle facetter - men jeg er jo p.t. en troløs datter, der hopper fra far til far for at undgå at ende “alene og svigtet”. Det er virkelig noget rod - og meget frustrerende.

Mvh. CS


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 3. dec 2017 18:25 
Online
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5430
Geografisk sted: Region Midtjylland
Hej CST

Ok. I grunden er det vist lidt af en selvmodsigelse, når du skriver: "Jeg mener at have fundet afklaring omkring netop ham og hans person" og samtidigt skriver du: "men jeg søger uvilkårligt fortsat én far - overalt, ikke kun qua terapeuter." Hvis du er afklaret i forhold til din far, så er der vel ret beset ingen grund til at søge efter ham mere? Din far er død, og han kommer ikke igen, måske kan du finde ud af at være en god far for dig selv - men den far, du leder efter, findes ikke mere i den ydre verden.

Hvordan kunne du give dig selv alt det, du går og søger efter rundt omkring og åbenbart ikke får, så du endelig er mæt, og ikke behøver det mere? Hvordan kunne din indre far hjælpe dig med at blive og forblive en voksen kvinde?

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
MEDLEM AF FORENINGEN AF
PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER

Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 4 indlæg ] 

Alle tider er UTC+01:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan skrive nye emner
Du kan besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
cron
Udviklet af phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Dansk oversættelse & hjælp: Olympus DK Team
[ Time: 0.287s | Queries: 21 | Peak Memory Usage: 4.77 MiB ]