P-piller og jalousi

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om P-PILLER
Besvar
The Unknown User
Ny bruger
Indlæg: 1
Tilmeldt: 2. jul 2012 12:47

P-piller og jalousi

Indlæg af The Unknown User »

Hej Per!

Min kæreste har store problemer med jalousi, så meget at vi begge anser det for at være et alvorligt problem.
Vi er begge enige om at hun bliver jaloux over ALT for små ting, som nu engang hører med til at være en ung fyr på 19.
Nu har min kæreste taget P-piller i 10 måneder efterhånden, og efter endnu en diskussion forleden, som endte i tårer, spurgte hun, om jeg troede, at det kunne være en bivirkning af P-pillerne.
Jeg begyndte at researche på det, og jeg fandt jo så en masse artikler, der beskrev, at et forskerhold var kommet frem til, at der er en sammenhæng mellem kvinders brug af P-piller og jalousi samt en trang til at kontrollere deres partner.

Nu har vi så i fællesskab besluttet at lægge P-pillerne på hylden, når hun skal på 'pause' om 2 ugers tid. Vores nysgerrighed går bare på, hvor længe hun skal holde sig fra P-pillerne, før at vi kan mærke en forandring mht. jalousien, hvis altså det er dem, der i hendes/vores tilfælde er årsagen til problemet?

På forhånd mange tak for svaret!


- The Unknown User
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: P-piller og jalousi

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej The Unknown User

Den problemstilling havde jeg ikke hørt om tidligere, men måske er den psykologiske forklaring - ud over østrogenet, at p-piller får kroppen i en slags "graviditetstilstand", og der er det selvfølgelig vigtigt for kvinden at holde på manden :1:.

For at få en effekt af jeres forsøg, så tror jeg, at jeres pause skal være på mindst 6 måneder.

Fortæl, om hun bliver mindre jaloux, og om det så først og fremmest kan tilskrives ikke-p-piller.

Du skal være velkommen til at skrive igen.


Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "P-PILLER"