Post-sæd?

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om MÆND OG DERES SÆD OG SÆDAFGANG
Besvar
Søren

Post-sæd?

Indlæg af Søren »

Mit spørgsmål lyder; efter at jeg har haft almindelig sædafgang(samleje eller onani), så kommer der konsekvent en portion gennemsigtig, relativt tyndtflydende, klistret væske ud nogle minutter efter, når min penis er blevet mindre igen.
Min sæd er derudover ganske normal, hvid med lidt skiftende konsistens.
Her fornylig spurgte min kæreste om, hvad det der var for noget/ hvad det skyldes: Er der nogen naturlig forklaring ved dette?

Lidt info om mig:
Jeg er 20, fast partner gennem 1½ år. Har kun dyrket ubeskyttet sex med hende og ingen andre(hun tager p-piller). "Problemet" har varet så længe, at jeg ikke kan huske, hvornår det startede.
Jeg har ved en anden lejlighed (øm og opsvulmet testikel) taget en urintest for ca. 1 år siden, som viste negativ for klamydia. Hun har ligeledes ved en anden lejlighed fået testet sig negativ for klamydia.
Så umiddelbart er der ikke nogen alarmklokker, der ringer om, at det burde være klamydia, men hvad ved jeg.

Med venlig hilsen Søren, 20 år.
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Post-sæd?

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Søren

Den naturlige forklaring er som du skriver: post-sæd - præcist som der er noget, der hedder præ-sæd, som er en klar smørevæske. Formentlig er det blot sæd, der har siddet i urinrøret, der løber ned, præcist som man(d) kan have efterdryp, når man har tisset. Der er absolut intet at være alarmeret over - og det har intet med klamydia at gøre. Fortsat god fornøjelse sammen.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "MÆND OG DERES SÆD OG SÆDAFGANG"