Præ-sperm?

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om MÆND OG DERES SÆD OG SÆDAFGANG
Besvar
jukksi

Præ-sperm?

Indlæg af jukksi »

Hej og tak for et godt site.

For et par uger siden, da jeg var sammen med min kæreste, opdagede jeg til min store gru at jeg havde meget præ-sperm, så meget at det faktisk gjorde mine underbukser ret ulækre og klistrede. Dette var første gang jeg nogensinde oplevede dette - og det tog ligesom lysten fra mig, til at være sammen med hende den dag.

Siden hen er det sket oftere og oftere, og jeg føler mig efterhånden helt hjælpeløs, da der løber noget klistret stads, selv i slap tilstand og når jeg overhovedet ikke er det mindste tændt. Jeg føler det er ret ubehageligt, at det ligesom 'løber en smule' konstant, og kan det være rigtig?
Samtidig synes jeg det er vildt pinligt overfor min kæreste.

Hjælp tak?
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Præ-sperm?

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej jukksi

Præsperm er en klar væske, som man udskiller ved ophidselse, og som skal lette indtrængen i kussen. Nogen udskiller ikke ret meget og andre udskiller mere end rigeligt, og det sidste gør du øjensynligt.

Nu er der såmen ikke noget specielt pinligt ved at udskille præsperm, kvinder kan jo osse rende rundt med ret våde trusser/kusser uden nogen speciel anledning :1:. Men når det er sagt, så er der jo den mulighed, hvis vædsken ikke er klar, at du kan have pådraget dig en kønssygdom, som giver udflod. Få en snak med din læge om det.

:idea: PSYKE & SEX om Præsperm

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "MÆND OG DERES SÆD OG SÆDAFGANG"