Jomfru eller ej?

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om KVINDER OG MØDOM
Besvar
Mariam

Jomfru eller ej?

Indlæg af Mariam »

Hej Per

Jeg skal meget snart giftes, og da jeg er muslim er det vigtigt for mig at vide om jeg stadig er jomfru eller ej.
For et kort stykke tid siden var jeg sammen med min eks kæreste, og han forsøgte at komme ind i mig. Men på intet tidspunkt kunne han eller jeg mærke at han var helt, eller halvt for den sags skyld, inde i mig. Det underlige ved det hele er, at jeg begyndte at bløde, og endda var blødningen fordelt over 3-4 dage, dog ikke uafbrudt. Ikke fordi jeg blødte sindsygt meget, men der var i hvert fald blod. Det der undrer mig så er, efter at have tjekket mig selv dernede flere gange i spejlet, stadig ser jeg jomfru ud, i hvert fald i følge de billeder du har vist i nogle tidligere indlæg der handler om samme emne. Kan du prøve at hjælpe mig ved evt. at sætte billeder ind om hvordan man vil se ud hvis man IKKE er jomfru længere, så kan jeg se om det stemmer overens med mig eller forhåbentlig ikke.
På forhånd mange tak

mvh

Mariam
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Jomfru eller ej?

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Mariam

Nu er der jo lige som to spørgsmål 1) Er jeg jomfru? - 2) Har jeg stadig min mødom?

Man kan sagtens være jomfru og mangle sin mødom, uden at man har haft samlege. Mødommen kan ryge ved onani, tamponer, sport, ridning osv.

Man kan osse opleve, at man ikke længere er jomfru, altså har haft samlege, men at mødommen ikke er ordentligt bristet.

Som du beskriver det, så er du jo ikke teknisk set det, man kan kalde jomfru, og formentligt har du heller ikke længere din mødom. Hvis du er heldig, kan der stadig være rester af den, som vil kunne give anledning til lidt blod på bryllupsnatten.

På billedet herunder er kvinden med sikkerhed ikke jomfru :1:
Billede
Klik på billedet for at se det større.

Hvis det er livet om at have en mødom, så kan den gendannes på et privathospital. Se under LINKS OM KVINDER OG MØDOM

Det er ikke altid natur (seksuel lyst) og kultur (religion) helt passer sammen - og det kan jo være ret besværligt. Derfor droppede jeg religionen for mange år siden. :1:

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Mariam

Indlæg af Mariam »

Hej Per

Aller først tak for din besvarelse.

Ud fra det billede du har sat ind, ser det ud som om jeg stadig har min mødom. Desuden prøvede jeg forsigtigt at stikke en finger ind, men det føltes som om det var besværligt for fingeren at komme ind. Har selvfølgelig ikke fået fingeren ind med vilje, men kun forsøgt at se om det var muligt, uden overhovedet noget besvær, men det var altså ikke tilfældet.

Om det så passer at jeg stadig har min mødom ud fra det jeg siger, er jeg ikke helt sikker på, da det med blodet gør mig meget usikker.

Tør ikke tage til min læge, da hun personligt kender mine forældre og derfor måske vil fortælle dem noget, selvom hun har tavshedspligt. Og jeg går ud fra at jeg ikke kan opsøge en anden læge bare for sådan en lille undersøgelse, så derfor må jeg jo tage chancen og se om jeg stadig har den eller ej på bryllupsnatten. :roll:

Endnu en gang tusind tak for hjælpen :)

mvh

Mariam
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar 2: Jomfru eller ej?

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Mariam

Det lyder som om, at du stadig har din mødom nogenlunde intakt :1:, og husk kvinder kan sagtens være jomfruer dvs. ikke have haft samlege uden, at de har en mødom!

Hvis din læge fandt på at fortælle dine forældre om dig, ja så stod hun til omkring 18 måneders fængsel, så det gjorde hun næppe! :1: (Lægelovens § 9). Da du er 18 år eller der over, kan du selv vælge din læge.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "KVINDER OG MØDOM"