*
PSYKE & SEX DEBAT
DEBAT- OG SPØRGEFORUM om PSYKE OG SEKSUALITET
ved PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

*
*
Dato og tid er 21. aug 2018 18:56

Alle tider er UTC+01:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 2 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 19. okt 2007 22:09 
Kære Per!
Håber du kan komme med et par råd til mit problem. Jeg lever sammen med en dejlig mand i et rigtig godt parforhold. Han er 33, jeg 25.
Vi har været sammen i to år.
Han har ikke en "lille" sexlyst (har jeg lært fra dine svar til andre herinde ;)) - men har altså lyst med en 2-3 ugers mellemrum. Her dyrker vi ofte sex 2-3 dage i streg, for så igen at holde en 2-3 ugers pause.
Jeg er nok vokset op i en verden hvor manden gerne vil have sex tit. Jeg har nok lullet mig for meget ind i den, og vænnet mig til den naturlige følelse af at have en kæreste der har stor lyst til mig. Jeg har som sådan ikke behov for sex mere end hver uge/14 dag, men jeg har behov for at føle mig begæret.

Problemet har nu vokset sig for stort i vores parforhold. For det første har vi haft lidt for mange diskussioner omkring emnet, hvilket tit starter med at jeg lægger op til sex, han afviser mig pgr af træthed, jeg er uforstående, og føler mig usexet/uattraktiv osv, og mens han holder fast i hans uoverkommelighed/træthed, holder jeg fast i at vi jo ikke nødvendigvis er "varme" nu - men bliver det når vi kommer i gang, og at vi bør gøre en indsats for at holde gang i det..... men intet hjælper...

Nu har disse diskussioner sat sit præg på selve sex-akten. Det er blevet unaturligt for os, det er simpelthen fyldt med for mange tanker fra begges sider af. Jeg er "over-sensitiv" overfor hans reaktioner - bange for at han ikke tænder nok på mig, og han har nogle gange oplevet præstationsangst. Underligt nok sker det dog tit, at han er nærmest overrasket over, hvor godt det er - og udforstående overfor, hvorfor vi ikke dyrkere mere sex - og hertil irriteret over, at han ikke kan holde mere end max 10 min med mange pauser... (så min tanke - man skulle jo synes, at han ugen efter ku huske denne fantastiske følelse, han har på tidspunktet, og ha lyst til sex igen... ?!)

Jeg føler, jeg har prøvet alt... Han foretrækker den bløde vej - dvs naturlig kram og kys der fører til sex, men da jeg efterhånden er blevet afvist så mange gange, har jeg ikke mod på at kaste mig ud i den store forførelse længere, da det vil være et større nederlag end, hvis jeg bare inviterer på sex på en sjov og ualvorlig måde... denne måde kan han dog slet ikke håndtere - og bliver småforlegen og slet ikke tændt...

Det hele er altså blevet et stort problem, og det virker som om at vi bare har gravet et dybere og dybere hul, og kan nu ikke helt se hvordan vi skal komme ovenpå og starte på en frisk igen.

Det er super ærgerligt - da vi ud over dette problem - har et virkelig fantastisk forhold!
Det skal siges at han hævder at han aldrig har haft en stor sexlyst, så jeg er ikke bange for at problemet ligger hos mig, er dog bare bange for at vores forskellige indgangsvinkler til sex og vores måde at håndtere det hele på ikke er særlig motiverende, hverken for ham eller jeg. :cry:

Håber du har nogle gode råd - på forhånd tak - Emma!


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 20. okt 2007 12:02 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5440
Geografisk sted: Region Midtjylland
Hej Emma

Da det er dig der skriver, vil jeg koncentrere mig om, hvad du måske kan tænke over. Jeg hæfter mig ved, at du skriver: "Jeg er "over-sensitiv" overfor hans reaktioner - bange for at han ikke tænder nok på mig" (min fremhævelse, phk.) Hvad mener du med nok? Nok i forhold til hvad? Som du beskriver det, så ser det udefra ikke ud til at jeres sexbehov er så forskelligt endda. Han har lyst til det hver 2.-3. uge et par gange, og du har lyst hver uge/14 dag. Det burde da nemt kunne gå op :1:.

Så måske skulle du overveje, hvad din angst i grunden går ud på! Hans præstationsangst er nemmere at forstå :1:!

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
MEDLEM AF FORENINGEN AF
PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER

Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 2 indlæg ] 

Alle tider er UTC+01:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan skrive nye emner
Du kan besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
cron
Udviklet af phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Dansk oversættelse & hjælp: Olympus DK Team
[ Time: 0.279s | Queries: 23 | Peak Memory Usage: 4.74 MiB ]