Side 1 af 1

Vi har ikke sex

: 30. okt 2007 21:11
af Fisken.
Hej Per,

Hvor blev jeg glad for at se din hjemside, ok jeg har et STORT problem.

For 2,6 år siden mødte jeg en dejlig mand som var alt hvad jeg har gået og drømt om, og vores sex var også helt fantastisk, og han kunde ikke lade mig være.

Vi flytter sammen, og kort tid efter slutter vi faktisk at have sex sammen, han elsker mig meget det ved jeg for han viser det på alle andre måder, jeg har prøvet at tale med ham om det, og han siger at han bare ikke har lyst til sex, og han ved ikke hvad der er galt med ham. Han siger også at han har haft de samme problemer med sine 3 forrige kærester.

Jeg prøvede en gang at tage det store initiativ men det føltes som om jeg voldtog ham.

Nu har vi ikke haft Sex i 2 år, og jeg er på randen af et sammenbrud, jeg har altid været meget meget aktiv, og søgende sexuelt, så man kan sige at jeg har gået fra 100 til 0.

Nu er det blevet sådan at vi faktisk ikke kan tale om det længere (eller det har vi aldrig kunnet) men nu er det blevet svære, han synes selvfølgelig at det er pinligt.

Jeg har talt om psykolog, og det ville han også – og så ville han ikke… Hvad skal jeg gøre, jeg elsker ham meget, men jeg har ikke haft sex i 2 år nu, og føler at jeg snart bliver nødt til at være utro .. og det er jo ikke det jeg vil, jeg vil have ham.

Jeg er 32 år og han er 35 år.

Venlig hilsen Fisken

Svar: Vi har ikke sex

: 31. okt 2007 08:03
af PER HOLM KNUDSEN
Hej Fisken [fisk]

Ja han skulle jo nok have advaret dig inden I flyttede sammen, når han har den erfaring i bagagen. Han kan åbenbart ikke finde ud af at lave den fornødne afstand i sine forhold, så han kan opretholde den seksuelle spænding, så det lyder som en rigtig god ide at få snakket med en professionel psykoterapeut med sexologisk erfaring.
:idea: Inden du vælger en psykoterapeut, så kig lige på denne side om VALG AF PSYKOTERAPEUT, SEXOLOG ELLER PSYKOLOG.

Måske skulle du osse overveje dit eget valg, og hvad der får dig til at tro, at han får det anderledes med tiden. Stor kærlighed medfører ikke nødvendigvis sex. Måske er det et fatamorgana, måske skulle du få dig en elsker til at tage trykket. Hvad siger han til, at du har sex med en anden end ham?

Du skal være velkommen til at skrive igen.