*
PSYKE & SEX DEBAT
DEBAT- OG SPØRGEFORUM om PSYKE OG SEKSUALITET
ved PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

*
*
Dato og tid er 18. aug 2018 05:13

Alle tider er UTC+01:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 4 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 9. dec 2007 18:15 
Hey!

Jeg har nu i et halvt år været kæreste med fyr på 33 år og jeg selv er 26 år. Vi har et langdistanceforhold og ses ca. hver anden weekend. Om et halvt flytter han, så vi kan være tættere på hinanden.

Han er et sødt og varmt menneske, men han har kun lyst til sex, når vi ikke har set hinanden i en længere periode. Det er som regel hurtigt overstået, og så holder han ellers hænderne for sig selv. Jeg har prøvet at tage initiativ, men han bliver ikke rigtig tændt, og jeg føler det næsten som om, at jeg forgriber mig på ham. Jeg har prøvet at tale med ham om det, men han siger, at hans sexlyst blot er lavere end min.

Mit selvværd daler, når vi er sammen og jeg tør ikke længere tage et initiativ af frygt for at presse ham til noget han ikke vil. Jeg er bange for, hvad der vil ske, når han flytter tættere på. Om han vil miste lysten helt. Skal jeg tages hans manglende lyst, som tegn på at der er noget galt i vores forhold? Jeg har ikke aldrig før haft så stor lyst til et andet menneske, som jeg har til ham og er meget splittet.

Hilsen Trine


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 11. dec 2007 21:45 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5440
Geografisk sted: Region Midtjylland
Hej Trine

Din overskrift minder om en berømt scene fra en Woody Allen-film, som du kan se her For lidt sex ... Ud fra den scene kan man måske sige, at du har altid lyst :1:.

Der er det galt med jeres forhold, at jeres seksuelle appetit ikke passer sammen og sikkert kun fremover vil give jer problemer. Han vil føle sig presset, og du vil føle dalende selvværd - eller evt. lyst til at tage dig en elsker. Han kan sikkert blive en rigtig god ven, men det lyder som en parforholdsmæssig/elskovsmæssig dødssejler. Desværre!

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
MEDLEM AF FORENINGEN AF
PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER

Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 20. aug 2008 15:59 
Hej... Jeg tillader mig lige at blande mig ... mht. Trines problem, er det så ikke lidt "groft" at kalde forholdet en dødsejler? Jeg mener, er det den professionelle vejledning ... at opfordre til at rykke videre? Det lyder som en flygtig og ikke særlig gennemtænkt løsning, på et problem der har så mange forskellige aspekter at tage hensyn til ... Jeg mener hvis Trine bare er interesseret i sex og at få boostet sit selvværd, og få bekræftet, at hun er en lækker kvinde mænd har lyst til, ja så er han nok ikke den rette ... men er det virkelig hvad hun ønsker?

Vi kvinder skal og plejer fra naturens hånd at kunne overkomme alverdens problemer når det kommer til mænd ... hvorfor bliver vi så neurotiske når manden ikke er en sexfikseret "Jeg skal ha dig her og nu" type? Hvorfor er det ikke ligeså normalt at en mand kan have et mindre behov for sex? Jeg syntes bare at vi tit fucker ting op pga. vores egen usikkerhed ... Trines kæreste er ikke så sexuelt drevet ... nej, men er det virkelig det vigtigste en mand i vor tid skal være i besiddelse af? At give os den ene ting vi ikke selv kan give os?

Selvfølgelig betyder sex meget ... det er ligesom det der adskiller en fra bare at være venner ... den dejlige bekræftelse ... det er sjovt ... etc. Jeg føler bare at vi ofte placerer sex som et obligatorisk krav, og definitionen på et godt forhold ... Det ville være ligesom at dumpe en fyr fordi han ikke tjente nok penge? Eller havde en lille pik?

Nogen gange bliver sex bare så dømmende, og ensporet ... bare fordi han ikke har den samme trang ... betyder ikke at løbet er kørt, det betyder bare at i skal snakke sammen, og sammen finde en løsning i begge kan forholde jer til ... er det ikke det et forhold handler om? Man kan vel ikke slå alle problemer i parforholdets verden op i en bog, og regne med at der kun findes et universelt svar?

Til Trine vil jeg bare sige ... jeg ved hvor hårdt det kan være, hvor nedtur at noget der før var så let, pludselig overskygger alt ... Hvis du virkelig elsker ham, syntes jeg du skal prøve at tænke over hvad det præcist er der gør dig ked af det. Er det de manglende orgasmer? Eller følelsen af at du ikke slår til? Du har sikkert så mange andre kvaliteter han brænder efter, som kun du kan give ham ... Støt op om din mand ... og hvem ved hvad der så kan ske? :D


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 20. aug 2008 19:48 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5440
Geografisk sted: Region Midtjylland
Hej den undrende

Fint med lidt blanding :1:. Jo der er da mange, der sikkert laver kompromisser i forhold sexlivet såvel som andre sider af parforholdet. Hvor langt man vil gå i den henseende er jo individuelt.

Ja, det kan sagtens være en professionel vejledning i et debatforum at sige, at forholdet ligner en dødssejler, især hvis man synes, at det gør det. Det er ikke en professionel pligt at sørge for at folk bliver sammen uanset hvad! Og kvinden her lægger vægt på en jævnbyrdig lyst - og den ser, som hun beskriver det, ud til at være vanskelig at få.

Her er der tale om et ganske kort forhold, hvor kvindens selvværd daler, og hvor hun selv beskriver en udsigtsløshed i forhold til, om hun kan leve med en så stor forskel i sexlysten. Havde det været noget, der opstod efter adskillige års samliv og velfungerende sexliv, ja så havde mit svar været anderledes.

Det er min holdning, at hvis sexlivet ikke fungerer efter det første år, og hvis afstanden i lysten er konfliktmæssigt stor, så er det værd at overveje, om man skal fortsætte forholdet. Ofte bliver det nemlig ikke bedre, uanset hvor meget man muligvis elsker den anden. Kærlige følelser giver ikke automatisk et godt sexliv.

Det kunne være interessant at høre, hvordan det så går her 8 mdr. senere - blev hun i forholdet, sluttede hun det, fik hun løst problemerne med forskellen?

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
MEDLEM AF FORENINGEN AF
PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER

Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 4 indlæg ] 

Alle tider er UTC+01:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan skrive nye emner
Du kan besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
cron
Udviklet af phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Dansk oversættelse & hjælp: Olympus DK Team
[ Time: 0.366s | Queries: 23 | Peak Memory Usage: 4.77 MiB ]