Side 1 af 1

Hjælp!

: 11. jun 2010 07:18
af kka
Min kæreste og jeg blev for 1 år siden forældre til en lille pige. Under graviditeten ville min kæreste ikke dyrke sex, til at starte med var han bare træt, syg osv. men efter mange konfrontationer med det fortalte han, at han havde mærkeligt med at der i princippet var en baby med i sengen. Jeg accepterede det og lod ham være.

Efter fødslen snakkede vi igen om det med sex, han virkede til at være helt med igen og vi prøvede. Jeg syntes det gik fint, han virkede også tilfreds lige bagefter, men derefter var han igen tilbage til hans småsurmulende tilbagetrukne jeg. Vi har dyrket sex 2 gange på de sidste år og har utallige gange diskuteret det. Han vil ikke. Han sige at han bare har "underligt" med det. Igen er han altid træt, syg, har ikke tid osv. Efter jeg havde konfronteret ham med det igen igen, var han med på at give det en chance og starte helt forfra og virkelig arbejde på det.

Da jeg så gentagne gange havde lagt lidt op til bare at nusse blev han vred og sagde at jeg pressede på og at alting altid bare skulle lede til sex! Jeg syntes slet ikke at jeg havde presset på i den periode, men vi snakkede om, det, jeg forklarede min opfattelse og han hans, han forklarede at han slet ikke havde lyst til hverken sex eller onani mere, men at det måske skyldtes stress osv med nyt arbejde. Men jeg har senere fundet ud af at han hver dag onanerer foran porno på computeren og gerne flere gange om dagen. Den porno han ser er blandt andet af gravide!! Han har lige efter fødslen kommenteret at han måske gerne ville have at maven blev lidt mindre igen og vente til amningen stoppede, men har nu tabt mig til 8 kg under min før-fødselsvægt (var ikke overvægtig før!) og er pæn slank og amningen stoppede efter 6 måneder. Så der skulle ingen hindringer være!?

Jeg er på bar bund og syntes jeg har gjort alt hvad der stod i min magt, jeg er desperat efter hjælp. Jeg har prøvet alt også bare at give ham helt, helt fred, men intet har hjulpet. Havde jeg pengene til det havde jeg postet dem i parterapi med det samme, men så heldige er vi desværre ikke.
Jeg håber på din hjælp!

//KK

Fik ikke skrevet at vi har været sammen i 5 år og vi før intet problem han haft med sex, tværtimod.

Svar: Hjælp!

: 12. jun 2010 16:45
af PER HOLM KNUDSEN
Hej kka

Nu er det jo dig, der skriver og ikke din kæreste, så derfor er det ikke helt let at gætte på hvad, der har stoppet hans lyst til dig. Måske kan han være jaloux på jeres datter? Måske kan han have en fødselsdepression? Måske kan han ikke rumme det eksistentielle bånd, han måske oplever, at der nu er mellem dig og ham?

Og hvis I havde råd, så ville jeg bestemt osse anbefale noget PARTERAPI. Måske kunne I få lidt hjælp hos jeres praktiserende læge, hvis denne er lidt psykologisk indstillet?

Hvis han ikke er lydhør for dine ønsker, så kunne du jo evt. foreslå ham, at du tager dig en elsker, så din kæreste ikke skal føle sig forpligtet! Det plejer at rokke lidt! :1:

Du skal være velkommen til at skrive igen.