Tanker om overgreb på børn
: 17. apr 2017 06:33
Kære Per
Tusind tak for så godt et forum og for at du tager dig tid til at hjælpe os alle sammen.
Jeg skriver til dig, da jeg har det forfærdeligt med mine tanker til tider.
Det er tanker der først er opstået efter jeg har fået et barn.
På en måde går jeg og gør mig selv ked af det ved at tænke over de slemme og forfærdelige ting nogle børn kommer igennem. Jo mere jeg læser om i nyhederne eller på andre medier, jo mere tænker jeg over det, og gør mig ked af det. Nogen gange føler jeg mig helt lammet, og det påvirker til tider forholdet med min mand, hvor jeg ikke har lyst til sex da tankerne ikke giver slip.
Tankerne er om sexovergreb på børn. Jeg kan ikke forstå hvordan nogle mennesker kan være så onde mod hjælpeløse børn. Jeg synes det er mere end skræmmende, chokerende, og det værste er jo at mine tanker jo lissom 'spiller med'. Mine tanker begynder at 'opfinde' (hvis jeg tør sige det) de forfærdelige overgreb på børn. Jeg vil bare af med de tanker. Jeg vil gerne nyde at være mor, at være kvinde, at være partner med et sundt sexforhold, men tankerne gør at jeg føler mig skyldig. Måske mere skyldig over at jeg ikke kan hjælpe alle de børn rundt om i verden. Det gør mig forfærdeligt ked af det.
Hvad kan jeg gøre for at blive 'god' igen?
kh
Tubbe2
Tusind tak for så godt et forum og for at du tager dig tid til at hjælpe os alle sammen.
Jeg skriver til dig, da jeg har det forfærdeligt med mine tanker til tider.
Det er tanker der først er opstået efter jeg har fået et barn.
På en måde går jeg og gør mig selv ked af det ved at tænke over de slemme og forfærdelige ting nogle børn kommer igennem. Jo mere jeg læser om i nyhederne eller på andre medier, jo mere tænker jeg over det, og gør mig ked af det. Nogen gange føler jeg mig helt lammet, og det påvirker til tider forholdet med min mand, hvor jeg ikke har lyst til sex da tankerne ikke giver slip.
Tankerne er om sexovergreb på børn. Jeg kan ikke forstå hvordan nogle mennesker kan være så onde mod hjælpeløse børn. Jeg synes det er mere end skræmmende, chokerende, og det værste er jo at mine tanker jo lissom 'spiller med'. Mine tanker begynder at 'opfinde' (hvis jeg tør sige det) de forfærdelige overgreb på børn. Jeg vil bare af med de tanker. Jeg vil gerne nyde at være mor, at være kvinde, at være partner med et sundt sexforhold, men tankerne gør at jeg føler mig skyldig. Måske mere skyldig over at jeg ikke kan hjælpe alle de børn rundt om i verden. Det gør mig forfærdeligt ked af det.
Hvad kan jeg gøre for at blive 'god' igen?
kh
Tubbe2