Han er Bange, for at blive holdt af og elske

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om MÆND OG PSYKEN
Besvar
Anette39

Han er Bange, for at blive holdt af og elske

Indlæg af Anette39 »

Hej Per!

Jeg er 39 år og mor til 5 dejlige børn mellem 9 og 18 år. 3 af dem hjemme hos mig. De to store henholdsvis 15 og 18 er på efterskole og flyttet hjemmefra.

Men det er slet ikke det der er problemet!!

Jeg har for 2 år siden lært en mand at kende som er 48 år nu. Og vi har siden da følt os tiltrukket af hinanden, men der er ikke sket noget. Der har så været en pause hvor vi ikke har set hinanden af en grund hvor en kvinde skrev til mig inde på FB og spurgte om hvem han manden var og om jeg kendte ham godt da han ville være kærester med hende, og man jo idag sku passe på. Jeg blev helt overrasket og forskrækket og blev så enig med mig selv om jeg ikke ville gøre mere ved det. På daværende tidspunkt sagde han altid til mig han var bange for at komme til at holde af noget han ville komme til at miste igen.

Men som sagt gjorde jeg ikke mere ved det, og har så først efter lang tid skrevet en kort besked til ham efter 10 måneder ca, at jeg da håbede at han havde det godt.

Så kom kontakten op at køre igen og vi mødtes på en kop kaffe hjemme hos ham igen. Vi sad i sofaen og han søgte straks nærheden til mig og trak vejret dybt og sagde op til flere gange: Ejjj hvor er det altså bare dejligt at se dig igen. Vi fik snakket lidt og han lå mens vi snakkede med sit hoved på mine ben.

Der skete ikke andet end det, men han sagde så at han kæmper en kamp med sig selv, og var også kommet en smule videre!

Nå men den eftermiddag gik og jeg satte mig i bilen og han i sin, og jeg havde for mit vedkommende en følelse af Jetjagere i min mave og han sagde han havde en mega klump i sin. Det var en vidunderlig følelse for mit vedkommende, men han sagde det var dejligt men også skræmmende.

Siden da har vi set hinanden et par gange, den ene gang var børnene med (de kender ham ligesålænge) og de gik og legede nede ved vande! Det var atter en vellykket hyggelig aften og vi krammede også hinanden op til flere gange. Og det endte så også med da vi stod i køkkenet at vi Kyssede hinanden.

Og hele tiden sagde han, ej det går ikk, jeg må ikk, vi må ikke.. det går ikke!

Og så var den aften forbi og vi kørte hjem.

Efter den aften, hørte jeg mindre og mindre, og så kom der af og til en sms hvor der stod, gad godt ligge i ske, og og og.

Efter et par uger tog jeg ud til ham igen og så skete det jeg egentlig ikke ville, og jeg normalt heller ikke er den type, at vi havde sex. I guder det var så vidunderligt!

Jeg følte mig i 7 himmel, og vi havde aftalt jeg skulle komme til morgenkaffe den næste morgen efter mine børn var sendt i skole, og det er så nu 4-5 uger siden.

Men denne samme morgen skrev han 15 min før jeg skulle være der, at han ikke ku nå det til kl 10. Og at han skrev senere. Men intet kom hele dagen, og jeg har rent ud sagt ikke set ham siden.

Jeg har åben erklæret mine følelser for ham, sagt og skrevet hvor meget jeg holder af ham, og han skriver det samme og ellers hører man intet.

Jeg forstår rent ud sagt ikke hans væremåde. Han skriver jeg er og har alt hvad en mand kan ønske sig, et hjerte af Guld og er en ener.
Og at jeg er en fantastisk pige!

Han siger ikke han ikke vil mig, men han siger heller ikke han vil! Han har aldrig tid når han er hjemme fra sit job og foretager sig alt muligt andet, koncert m.m Men så alligevel kan han ikke afse en time eller to til mig en eftermiddag, selvom jeg har forklaret ham at jeg udmærket er klar over at han ikke tør hoppe ud i noget!

Jeg skrev for eks til ham en dag at jeg gerne ville vinde hans hjerte, og om jeg så skulle få en Tv Station til at klistre en Boeing 747 hvorpå der stod Ole I love U oversået med hjerter tilligemed ... derpå kom en sms fra ham!

Jeg Citerer:

Jamen Skat det er slet ikke nødvendigt, for det hjerte har du. For der er ingen andre der får det, jeg tør bare ikke tage springet!

Jeg ved at han for nogle år siden mistede sin kæreste, hun døde af spiritus/alkoholisme. Men jeg er så ligesom ham det modsatte og drikker kun ved særlige lejligheder et enkelt glas Rødvin eller 2. Og han er heller ikke den type som drikker!

Jeg ved bare at jeg er ved at være ved vejs ende, fordi jeg ikke kan gennemskue ham, jeg får ikke muligheden for at blive lukket en smule ind i hans liv, jeg vil så gerne ta ham i hånden og overvinde den angst sammen med ham og rydde disse sten som blokerer hans vej væk i fællesskab! Men han lader mig simpelthen ikke! Man hører mindre og han laver alt muligt andet når han som sagt har fri.

Hvad er det der foregår i ham?
Det er så svært at skulle lade ham gå, han skriver jo selv vi er det perfekte match hvis han bare tør tage springet.

Men jeg blir jo mere og mere mistænksom at han bare holder en dør åben .... Og at der måske er andre kvinder i hans liv! Og han bare ikke kan bestemme sig!

Håber virkelig på svar og evt spørgsmål fra dig som jeg evt har glemt at skrive her

Mvh

Anette
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Han er Bange, for at blive holdt af og elske

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Anette

Det er helt umuligt at vide, hvad der foregår i ham, altså ud over, at han klart skriver: "Jeg tør bare ikke tage springet!" Det svar vil du åbenbart helst ikke høre, nemlig, at han tør ikke!

Du banker på en lukket dør, hvor der ikke bliver lukket op, og i stedet for at gå, bliver du ved med at banke på og få ømme knoer.

Skriv til ham, at det var dejligt at møde ham. At du respekterer, at han ikke tør tage springet. At skulle han engang få modet, så er han velkommen til at forsøge sig, selv om du ikke kan garantere noget til den tid.

Brug din energi på dine børn og dit liv i øvrigt - og se dig evt. om efter en mere modtagelig mand.

Man kan vise en hest vandtruget, men man kan ikke tvingen den til at drikke!

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "MÆND OG PSYKEN"