*
PSYKE & SEX DEBAT
DEBAT- OG SPØRGEFORUM om PSYKE OG SEKSUALITET
ved PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

*
*
Dato og tid er 21. jun 2018 15:15

Alle tider er UTC+01:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 3 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 11. jul 2011 09:56 
Offline
Tilmeldt bruger

Tilmeldt: 28. jan 2011 10:13
Indlæg: 2
Når jeg kan komme til det sidder jeg enten foran fjernsynet, bag computeren eller også spiser jeg bare. Jeg laver stort set ingenting i huset uden jeg bliver bedt om det; og det er typisk ikke nok at bede mig om det en enkelt gang.

Det spænder sig vidt - lige fra at lige samle den sok op der ligger og flyder, jeg alligevel lige er gået forbi, til at slå græsplænen der har trængt de sidste to uger og slutteligt større ting som at male soveværelset.

Jeg planlægger stort set alting til lidt længere ud i fremtiden og forsømmer så alligevel at gøre det planlagte, for der er ikke lige nogen der har forlangt at jeg gør det. I stedet bliver det til irritation både hos mig selv, men også min kone som selvsagt bliver ked af det, for hun føler at hun står for alt. Og det kan jeg jo desværre ikke benægte at hun gør.

Jeg tror så at der er en direkte forbindelse mellem min dovenskab og min motivation. Jeg kan ikke motivere mig selv til noget - jeg har svært nok ved at påbegynde ting, hvorfor jeg sjældent også får færdiggjort mine projekter. Vægttab er stort set umuligt for mig, min træning skipper jeg når muligheden byder sig og jeg ved der er andre ting - men medmindre nogen holder mig i ørerne hele tiden, så sidder jeg bare og håber på tingene går væk af sig selv.

Jeg har forsøgt at søge på nettet til at finde måder at motivere mig selv på, at blive mindre doven - men det hele er noget hvor jeg skal aftale med mig selv at fuldføre nogle mål - og som jeg lige har forklaret, så er det som regel ikke noget jeg kan fuldføre. Jeg har lidt svært ved at forstå hvordan jeg skal blive mere motiveret og aktiv ved at gøre nogle ting der kræver at jeg er det i forvejen.

I samme omgang, har jeg prøvet at finde nogle som har samme problem som jeg selv, men det er 99,9% af gangene forbundet med en depression eller andre traumatiske oplevelser.
Jeg føler dog ikke jeg har en depression, alligevel har jeg scoret mig et trin 20 på jeres Goldberg skala (Netdoktor.dk, phk), hvilket vil sige at jeg har 'lette depressive symptomer'.

Jeg har brug for hjælp - men jeg ved ikke hvilken hjælp jeg har brug for? Hvordan kommer jeg videre?


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 17. jul 2011 10:22 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5438
Geografisk sted: Region Midtjylland
Hej pykalov

Nu kan man nok ikke regne særlig meget med Goldbergs depressionstest (Netdoktor.dk), hvor det lykkedes mig at score 17 og samtidig blive rådet til straks at få en snak med min læge :2:. Den test vil jeg nok lige spise en skovlfuld salt til.

Jeg lægger vægt på, at du selv ikke synes, at du er deprimeret, til gengæld kan jeg forstå, at du er utilfreds med din situation. Der jo flere forskellige måder at forholde sig til din utilfredshed på, jeg vil prøve et par stykker.

1) Hvad gør du og din kone af jeres vrede? Din kone bliver ked af det, når du ikke gider at foretage dig noget, skriver du. En mere passende reaktion var jo nok at blive vred på dig og kræve, at du fik lettet røven og fik gjort noget. Hvad gør du med din utilfredshed? Hvad synes du om dit parforhold? Kunne det tænkes, at din reaktion i grunden er en skjult vrede? En stille "hævn"? Kunne det tænkes, at I begge er noget konfliktsky (antiaggressive)? Aggression betyder "at gå frem mod, en fremadrettet bevægelse".

2) Der står står jo ingen steder, at du ikke må være lige så doven og umotiveret, som du har lyst til. Der er jo ikke noget objektivt krav om, at du ikke må hænge foran computeren eller fjernsynet, og man kan jo sagtens leve med en græsmark og et umalet soveværelse. Det er jo heller ikke dit ansvar, at din kone bliver hos dig. Hvis hun er utilfreds med din dovenskab, så kan hun jo bare slutte forholdet og finde sig en mere energisk mand. Et mundheld lyder: Hvorfor udsætte til i morgen, hvad man helt kan undgå! :1: Man kunne osse sige: Om du vil ændre på sin livssituation, er et eksistentielt valg.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
MEDLEM AF FORENINGEN AF
PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER

Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 24. aug 2014 09:05 
Jeg kan ikke lade være at tænke over den ulyst du beskriver i forhold til alle de ting. Nu er det måske heller ikke det sjoveste i verden hverken at samle sokker op eller slå græs. Er der slet ikke noget, du virkelig har lyst til? Noget, du synes er rart at foretage sig. Hvis du kunne komme i gang med noget, der glædede dig, kunne det jo være, at det satte en selvforstærkende proces i gang, hvor du fik mere energi.

En anden ting er, at når du slet ikke føler, du har nogen energi, så må der jo være et eller andet, der sluger den. Har du tænkt over, hvor alle dine kræfter og alt dit initiativ forsvinder hen? Det må jo være der et eller andet sted.


Rapporter indlæg
Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 3 indlæg ] 

Alle tider er UTC+01:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan skrive nye emner
Du kan besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
cron
Udviklet af phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Dansk oversættelse & hjælp: Olympus DK Team
[ Time: 0.343s | Queries: 23 | Peak Memory Usage: 4.75 MiB ]