*
PSYKE & SEX DEBAT
DEBAT- OG SPØRGEFORUM om PSYKE OG SEKSUALITET
ved PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

*
*
Dato og tid er 12. dec 2017 09:10

Alle tider er UTC+01:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 2 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 21. maj 2015 07:32 
Offline
Ny bruger

Tilmeldt: 21. maj 2015 07:01
Indlæg: 1
Hej

Jeg er gift med en utroligt fantastisk mand, som jeg elsker helt vildt. Vi har en søn, som snart bliver 1 år og en lille mere på vej. Vores forhold går normalt på skinner, vi hygger og har det sjovt. Men der er et eller andet galt og noget, som virkelig nager mig.

Han er ekstremt pervers, og det har han altid været. Jeg havde ikke et problem med det i starten overhovedet, men var bare med på den. Trods jeg stort set ikke har taget på, og kroppen nærmest ikke har ændret sig, ville det jo være lyv at sige, at min mave ikke er større (er jo gravid)! Og at min numse og lår er blevet lidt fyldigere og med lidt strækmærker hist og her og lidt appelsinhud. Jeg har i forvejen et ekstreeemt dårligt selvværd! Jeg tror lidt noget af problemet, i det her også ligger i, at vi er flyttet til en ny by, og jeg faktisk ikke laver andet end at være mor, gravid og på barsel derhjemme.

Manden har aldrig nogensinde givet mig tvivl af nogen art. Jeg har kode til hans Facebook, mail, osv. osv., og han er ligeglad med, at jeg kigger eller lige bruger hans, hvis jeg fx skal skrive til hans mor. Det samme med mobilen. Der er ingen tvivl fra min side.

Og dog, er jeg begyndt at føle mig utrolig truet af porno og andet... som sagt, er han meget pervers og tænder meget på nogen meget særlige ting, hvor andre mennesker nok var løbet skrigende væk. Han virker nærmest giftig på et punkt :)

Problemet: Han ved godt, jeg er meget jaloux anlagt og faktisk ikke synes, det er en skid sjovt, men alligevel joker han tit om "andre små piger", (jeg er i øvrigt 10 år yngre), og jeg bliver dybt såret hver gang. Og han bliver nærmest irriteret og siger undskyld, og det var for sjov. Men det er ikke sjovt, synes jeg.

Derudover ved jeg præcis, hvad han tænder på ved en pige, og mange af de "egenskaber" har jeg ikke. De pornovideoer, han ser, er med piger, som ikke ligner mig. Han siger, at han netop ser det, fordi det ligner mig, ja, det ligner den krop jeg HAVDE.

Og hun har brunt hår, som han kan lide (mit er blondt og kan ikke farves, når jeg jo er gravid og ammer), derudover havde hun piercinger de steder, hvor han kan lide. I hvert fald blev jeg meget såret, da jeg stødte på den video. Og i og med det er amatør, og mændene i den var danskere, så blev det "mere virkeligt", og jeg blev altså endnu mere ked af det.

Alt dette har jeg talt med ham om, og jeg føler ikke, at jeg kommer videre. Det er svært at forklare, hvad mit problem er, for jeg tror ikke, jeg ved det selv. Men han har en milliard fantasier, ser mange forskellige pornofilm (amatør), som er i den ekstreme side. Og det gør mig bare ked af det, og jeg ved ikke helt hvorfor.

Jeg kan kun forklare det med, at det måske er fordi, jeg ikke selv tror, jeg nogensinde vil kunne give ham de ting, han tænder på, eftersom jeg snart er mor til 2. Jeg viste ham en video i går med en pige, som havde fået tatoveret sig meget "dernede", ford jeg syntes, det var lidt komisk (tatoveringen var en dæmon, medusa eller lign, så når man slikkede hende, tungekyssede man med medusa!) Og det er da lidt lamt, men han siger overraskende nok, at han faktisk synes, det er frækt, at en pige har gennemgået så meget smerte dernede osv. osv. Og jeg blev helt paf. Og såret. Og kunne næsten ikke sove om natten. Og jeg ved ikke helt 100% hvorfor?

Jeg kan ikke tale med ham om, hvad det er, der gør mig ked af det, når jeg i grunden ikke ved det :(. Inden vi gik i seng, sagde jeg, at jeg finder det meget generende, at der er så meget ved andre piger, som han synes, er frækt, altså fx en piercing, tatovering, at hun lader sig blive bollet af 5 mænd samtidigt i en video, at hun har sex med en hund, og at hun tænder så meget på det, at hun er nødt til at røre ved sig selv imens (ja..). Og lignende ting.

Der er intet, af det jeg har/gør, og jeg har faktisk heller ikke lyst. jeg har en voldsom lyst til at tænde ham og være det mest ultimative i hans sexverden, men det sker jo aldrig. Hvad er det, jeg er ked af? Hvordan skal jeg løse den, hvad kan HAN gøre for, at JEG får det bedre, han vil sindssygt gerne, at jeg har det godt, så han har sagt, han gerne vil stoppe med at se porno, men det vil jo ikke fjerne mit problem, så det har jeg sagt nej til.

Håber du kan hjælpe, for jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, jeg er bare træt af at være i dårligt humør, føle mig kedelig og utilstrækkelig og bare føle mig utryg hver dag.

Hilsen hende som føler sig lidt alene med disse tanker ??


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 29. maj 2015 19:37 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5430
Geografisk sted: Region Midtjylland
Hej konstanturolig

Du forklarer selv, at du har "et ekstreeemt dårligt selvværd". Hvordan har du fået det? Og hvad gør du for at vedligeholde det?

Det er tydeligt, at du er i en slags konkurrence med hans fantasier, og den slags kan man m/k ikke vinde, fordi det netop er fantasier. Pornoen er blot fantasimateriale.

Du oplever til dagligt, at din mand er "en utroligt fantastisk mand", og han tilbyder, at han vil holde op med at se porno, hvis det kan hjælpe dig. Du siger nej, fordi du ved, at det i grunden ikke vil hjælpe på dit selvværd.

Dit selvværd handler om, hvordan du vurdere dig selv i forhold til andre - nok især kvinder. Hvad får dig til at sætte din værdi så lavt, at du ikke bryder dig om dig selv?

Du skriver ikke noget om, hvor gammel du og din mand er? Du skriver heller ikke noget om dit arbejde/uddannelse? Du skriver heller ikke noget om, hvorvidt du har arbejdet med dit selvværd i f.eks. psykoterapi?

Fortæl lidt mere om dig selv, du er den nærmeste til at hjælpe dig selv!

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
MEDLEM AF FORENINGEN AF
PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER

Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 2 indlæg ] 

Alle tider er UTC+01:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan skrive nye emner
Du kan besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
cron
Udviklet af phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Dansk oversættelse & hjælp: Olympus DK Team
[ Time: 0.417s | Queries: 23 | Peak Memory Usage: 4.74 MiB ]