*
PSYKE & SEX DEBAT
DEBAT- OG SPØRGEFORUM om PSYKE OG SEKSUALITET
ved PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

*
*
Dato og tid er 21. sep 2018 15:41

Alle tider er UTC+01:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 2 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 27. aug 2014 10:07 
Kvindens penis?

Med udbredelsen af siliconebryster forekommer det oplagt at sammenligne kvinders forhold til deres bryster og mænds forhold til deres penis. Dette er imidlertid en misforståelse. Vist vil mange kvinder gerne have større bryster, men dette knytter sig til et skønhedsideal. Derfor kan man sige, at hvis man skulle sammenligne med noget, så må det være rigtigt at sige, at skønhed er kvindens penis.

Hvis en kvinde vil forstå en mands forhold til sin penis, må hun derfor tænke i sit eget forhold til skønhed, og iberegne alle de samme selvmodsigelser. Kvinder ønsker ikke, at mænd skal tage dem kun for deres udseendes skyld, men vil jo alligevel gerne have, at mænd skal synes, de er smukke. Dette er blot et enkelt eksempel på et område, hvor der kan opstå selvmodsigelser. Et andet er, at det ikke nødvendigvis er de (undskyld ordvalget) "grimmeste" kvinder, der bekymrer sig mest om deres udseende. Ofte tvært imod. Det oplagte eksempel er naturligvis Marilyn Monroe, en af verdens mest beundrede skønheder, som samtidig var dybt usikker og fuld af mindreværdskomplekser.

Det hænger formodentlig sammen med, at smukke kvinder et eller andet sted oplever, at deres skønhed er noget, de skal gøre gældende, noget der så at sige tæller med i regnskabet. I partnervalg vil der jo altid ligesom være det, der trækker point, og så det, man tager med. Om det sidste kunne man i mangel på bedre udtryk måske tale om "nåde". En smuk kvinde ville blive noget fortørnet, hvis en mand anså hendes udseende for noget, der skulle skrives på nådekontoen. Vist vil hun ikke have, at han kun tager hende for det, men derfor skal det alligevel med på pointsiden.

Den mindre smukke kvinde ved naturligvis godt, at hun ikke kan konkurrere på udseende med en eller anden fotomodel-type. Derfor lærer hun sig at køre andre ting på banen. Være så tilstrækkelig spændende, at hun af den vej overstråler skønheden. Ved at fremstå som åndrig og vittig får hun den anden til at virke som en lidt uinteressant nipsgenstand. Så er der sammenhæng mellem skønhed og selvværd? Ja - men ikke i den direkte forstand, at de smukkeste er mest tilfredse med sig selv. Forholdet er snarere omvendt proportionalt.

Dertil kommer så de tilfælde, hvor skønhed går hen og bliver et problem. Dels kan enhver sige sig selv, at det ikke er rart at blive jagtet og overbegloet allevegne. Dertil kommer det omvendte udtryk for at den mindre smukke må køre noget andet på banen. Alene et udtryk som "den dumme blondine" er i denne sammenhæng afslørende. Det sker undertiden, at store skønheder oplever, at blive stemplet som værende dumme som en dør, før de overhovedet har haft mulighed for at sige et eneste ord.

Det er let at se lighederne.Den gennemsnitlige eller under gennemsnittet længde penis må forlige sig med at skulle skrives på nådekontoen. Den over gennemsnittet vil have forventninger om at på en eller anden måde skulle gælde i regnskabet. Dette kan meget vel være på en lidt bagvendt måde. Manden vil ikke begæres alene af den grund, men han vil gerne have, at hun synes den er stor. Endelig er der nogle få, hvor størrelsen er så voldsom, at det giver dem en række problemer, og man kan altså sige, at de nøjagtig som de alt for smukke kvinder har for meget af noget, andre ønsker sig.


Rapporter indlæg
Top
   
Indlæg: 29. aug 2014 11:15 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16
Indlæg: 5438
Geografisk sted: Region Midtjylland
Hej TheCarl

Tak for dine tanker om mindreværdstanker m/k.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

_________________
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
MEDLEM AF FORENINGEN AF
PROFESSIONELLE PSYKOTERAPEUTER

Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Tlf. (+45) 86 96 20 03
Mobil (+45) 53 63 20 03

http://psyx.dk


Rapporter indlæg
Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 2 indlæg ] 

Alle tider er UTC+01:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan skrive nye emner
Du kan besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
cron
Udviklet af phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Dansk oversættelse & hjælp: Olympus DK Team
[ Time: 0.259s | Queries: 19 | Peak Memory Usage: 4.74 MiB ]