*
PSYKE & SEX DEBAT
DEBAT- OG SPØRGEFORUM om PSYKE OG SEKSUALITET
ved PER HOLM KNUDSEN - PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG

*
*
Dato og tid er 22. aug 2018 04:50

Alle tider er UTC+01:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 1 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 29. aug 2014 13:06 
Jeg har tidligere forsøgt at lægge et indlæg ud, som tilsyneladende er blevet afvist.

O.k. - Det blev jo nok lidt omfattende og uoverskueligt, ligesom der er umådelig mange citater deri. Det var der imidlertid en række grunde til, som jeg i det følgende skal gøre rede for, samtidig med at fremlægge en forkortet version, hvor jeg vil forsøge, at gøre det lidt mere overskueligt.

Der er to hovedårsager til den store mængde citater:

1) At vise hvor omfattende mængder af den slags, der rent faktisk ligger rundt omkring på nettet. Man kunne jo med rette komme med den indvending over for hele Benny-problematikken, at jeg har skabt en fiktiv person, der passer på min påstand, hvorefter jeg bruger denne konstruktion som bevisførelse. Som dokumentation for, at der render en hel del Benny'er rundt derude, er det citerede materiale således vigtigt. Dermed skulle det gerne være godtgjort, at der er et reet behov for en drøftelse af sagen.

2) At påvise det nyttesløse i at gribe sagen an fra denne vinkel. Selv dem, der hungrer mest efter tal og statistikker, vil til overmål få deres ønsker opfyldt, hvorefter de vil kunne erfare, at det ikke har gjort dem synderligt klogere på noget som helst. De har måske nok fået bedre hold på en række empiriske fakta, men er ikke blevet forsonet med sig selv eller kommet deres komplekser til livs. At blot hævde: "Det nytter ikke noget", ville være et tomt postulat. Altså: lad det komme an på en prøve. Nytter det? Bliver man blevet et lykkeligere menneske af at tykke sig igennem bjerge af statistik og beregninger?

Således spiller citaterne en vigtig rolle i redegørelsen. Men måske er det ikke helt tydeligt, hvornår det er et citat, og hvornår det er mig. Jeg har derfor lavet en version, der kun rummer den selvskrevne del. Det hakker i nogen grad redegørelsen i stykker. Derfor har jeg inddelt den i en række dele (A,B,C ...) der i det komplette dokument forekommer med citater imellem.

A: Den indledende del hvor hovedtesen præsenteres og illustreres ved hjælp af historien om Benny. Som et klart oplæg til den første række citater afsluttes den med ordene:

Men hvor kunne Benny finde på at søge i sin fortsatte jagt på svar? Helt oplagt på nettet. Hvad ville han så kunne finde frem til der?

Herefter kommer så den første stribe citater, der overvejende består af spørgsmål og svar fra seksualbrevkasser. For at gøre dette tydeligt har jeg benyttet overskriften "Spørgsmål og Svar". Dette leder så frem til B-delen. Det sidste svar er fra en debatside, og er tydeligvis ment som en morsomhed, idet at skriveren anbefaler den utilfredse at banke på sin penis med en hammer. I Direkte forlængelse af dette følger

B: Denne tager fat under overskriften "En kommentar". Som en helt direkte kommentar til det sidst citerede indlæg begynder den med ordene:

Man må håbe, at den unge mand har fanget humoren i det sidste indlæg, og ikke prøver at følge dé råd. Men hvad nu hvis han tog det gravalvorligt?

Herefter vender jeg tilbage til hovedtesen og forsøger således at vise, hvor lidt nytte disse spørgsmål og svar reelt er til. Jeg peger på, hvad jeg anser for en mere brugbar vej, nemlig en forståelse af alt dette på et mere symbolsk plan, der giver reel mulighed for at forstå, hvad der ligger bag de mange spekulationer, og dermed nå frem til en forståelse af, hvad der i virkeligheden er på færde, og dermed en mulighed for efterfølgende at arbejde med disse ting. 

En ting, der fremgår af citaterne er, at der kan forekomme særlige tilfælde, hvor der virkelig er et fysisk problem. Så generaliseret kan man trods alt ikke sige, at det altid uden undtagelse er oppe i hovedet, der er noget galt. Men min påstand er ikke desto mindre, at det er det i langt, langt de fleste tilfælde. Men netop derfor er det også af nogen betydning at få nævnt, at der i nogle ganske sjældne tilfælde reelt kan være tale om, at man er vanskabt. Det vigtige er blot at få slået fast, at langt de fleste, som tror de er, blot bilder sig dette ind, fordi de er bange og usikre. Netop derfor er det også vigtigt at oplyse, hvad der er almindeligt, og hvad der skiller sig ud fra dette. 

Samtidig giver dette afsæt for nogle sider af Bennys psykologi. F. eks. hvordan tingene antager karakter af ønske om en absolut afklaring, hvorved de mindste variationer i besvarelserne bliver en kilde til lidelse. Ligeledes påpeger jeg, at denne lidelse netop hænger sammen med en forveksling af indre og ydre. Med andre ord: selvom der forelå nogle usvigeligt sikre tal, ville dette ikke give ham en absolut afklaring. For han kan ikke løse sit livs gåde ved hjælp af tal.

Således konkluderes på denne del af redegørelsen: 

Men netop på grund af problemet med den indre penis, altså at han har gjort sin (ydre) penis til samlende symbol for sine problemer, har han svært ved at tro, at det ikke på en eller anden måde skulle have noget md sagen at gøre. Hvorfor føler han så stærkt, at svaret ligger her, hvis det i virkeligheden slet ikke gør? Er hele hans virkelighedsoplevelse da forkert? Svaret må vel blive, at det er udmærket, at han har fundet et dækkende symbol for sin situation, men at han skal passe på med at forveksle symbolet med det konkrete. Symboler er jo netop ... ja - symbolske.    

Nu er det imidlertid ikke svært at forestille sig, at nogen kunne indvende: det kan godt være, at det ikke er det, det egentlig drejer sig om. Men jeg kunne nu stadig godt tænke mig at vide, hvad gennemsnittet er. Denne indvending bør imødekommes. Det er naturligvis for let at sige, at man ikke kan nå et svar af denne vej, hvis man overhovedet ikke har forsøgt derpå. Dette fører således frem til

C: I det originale dokument er der ingen andre ting mellem B og C. Hverken citater eller andet. Jeg vælger imidlertid at indsætte en deling her, da det, der nu følger er af en lidt anderledes karakter. Dels går det helt konkret ind på at snakke størrelser. Dernæst sammenknyttes citater og mine kommentarer noget tættere end i det foregående. Især lige i begyndelsen af C, hvor jeg tager udgangspunkt i en opgørelse, som jeg roser for sin overskuelighed, men derimod forholder mig stærkt kritisk til i forhold til dens indhold. Dette citat er således ikke fjernet fra det rensede dokument, da kommentarerne overhovedet ikke ville give mening foruden. Ligeledes indgår i teksten en række andre kortere citater. 

D: Jeg har skåret et stykke tekst væk, som forholder sig til nogle andre undersøgelser. Ellers fortsætter D i nøjagtig samme spor som C. Det er stadig undersøgelser og offentliggjorte tal, der overvejes og forsøges analyseret. 

Efter at have inddraget forskelligt anden materiale (der i den forkortede version er udeladt), vender jeg tilbage til den første opgørelse, udelukkende fordi, at det er den mest overskuelige og enklest aflæselige. Derimod lægger jeg ikke skjul på, at jeg absolut ikke anser den for værende den mest troværdige. 

Ved sin overskuelighed er den derimod velegnet som springbræt for en række beregninger. Men netop fordi jeg betvivler dens gyldighed, inddrages herefter en del yderligere materiale, og vi når dermed frem til den mest omfattende citat-kollage siden "Spørgsmål og Svar". Denne del er blevet fjernet i den forkortede version, således at der hoppes direkte frem til

E: Vi er hermed nået til redegørelsens mest kontroversielle del, nemlig min teori om udvikling fra dreng til mand. Jeg er udmærket klar over, at jeg strammer den til det yderste, når jeg fremsætter et bud på en formel, da det allerede er dristigt at hævde, at der overhovedet skulle findes en formel. Netop derfor gør jeg kraftigt opmærksom på, at der er tale om en usikker teori, som jeg absolut ikke ønsker, at man skal antage udenvidere. Tvært imod opfordrer jeg til kritisk overvejelse.

Når jeg overhovedet vover mig så vidt som at fremsætte en sådan teori, hænger det sammen med, at det er et vigtigt spørgsmål at få rejst i forbindelse med de spekulationer, mange drenge har. En mængde brevkassespørgsmål viser, at mange tror, at der er et forhold mellem alder og størrelse. Ikke blot kan der være store forskelle på størrelserne både før og efter manddomsudviklingen. Manddomsudviklingen kan forløbe på mange måder og for nogle sker det lidt tidligere, for andre lidt senere. En alder svarer ikke til et givent udviklingsstadium. En 14-årig kan være stort set færdig eller slet ikke begyndt endnu. Dertil forløber alt på underlige måder. Kroppen har i perioder helt forvredne proportioner. Når drenge i den alder som regel er temmelig klodsede hænger det sammen med, at de ikke aner hvordan deres egen krop er, f. eks. hvor lange deres arme er. Men et svar har drengene krav på. Det er her vigtigt at slå fast, at der i hele det udviklingsforløb, hvor tingene kan ske på alle mulige måder og på alle mulige tidspunkter ikke kan siges noget som helst om normalt og almindeligt. Derimod kan der siges noget om før og efter. 

Om såvel dette som en række af de efterfølgende spørgsmål gælder, at det er vigtigt, at alle spørgsmål er blevet nævnt og overvejet. Hvis det skal kunne endegyldigt påvises at problemet er af psykologisk natur, nytter det ikke, at der kan fremhæves en række fysiologiske spørgsmål, som ikke er blevet behandlet. Så kunne man jo med rette indvende: jamen der er overhovedet ikke blevet svaret på det og det. Den fysiologiske del er mangelfuld, for den forholder sig kun til halvdelen af spørgsmålene. Dette må ikke være tilfældet. Målet er jo netop, at læseren skal nå til et punkt, hvor han siger: o.k. jeg ved nu alt om den fysiologiske del, og det giver mig overhovedet ikke svar, ergo må svaret befinde sig et andet sted.  

For overhovedet at kunne overveje teorien må man nødvendigvis sætte den op imod empirisk materiale. Netop derfor forekommer der en del citater, som jeg ikke har fjernet i den forkortede udgave. Der burde imidlertid ikke kunne opstå nogen tvivl om, hvornår det er et citat, og hvornår det er mig, der taler. Det er vist uden videre tydeligt. 

Dog forekommer der lidt senere i teksten en ret tæt række af citater, hvor mine kommentarer begrænser sig til "en anden kilde hævder", "et sted står at læse" og des lige. Denne del har jeg skåret bort. Derved kommer vi frem til

F: Her fortættes overvejelserne stort set i direkte forlængelse af det foregående. Atter indgår kortere citater, som er lette at skelne fra det, jeg selv siger. Men igen gælder, at tingene munder ud i en længere citat-kollage, som er blevet skåret væk.

G: I direkte forlængelse af nogle fremlagte resultater overvejes teorien videre, og der argumenteres for, at der formodentlig findes en formel, men at den formel, der er blevet foreslået (af mig), nok ikke helt passer. Dette leder imidlertid frem til nogle helt centrale afsnit i teksten begyndende med:

Vi berører her et centralt træk ved den præ-pubertære seksualitet og størrelsesangst. Mange drenge begynder i tiden op til at der skal til at ske noget, d. v.s. når de f. eks. i gymnastiktimerne kan se, at nogle af kammeraterne er begyndt at få hårvækst m.v. men de endnu ikke selv er gået i gang, at føle en længsel efter, at der skal ske noget. De vil gerne have, at den skal springe ud, og helst lige med det samme. 

Her fortælles der så om angsten for, hvad der kommer til at ske og længslen efter at kende sin dom. Derefter ser jeg mig nødsaget til temmelig brutalt at tage illusionerne fra drengene: de kommer aldrig til at kende deres dom, i hvert fald ikke af den vej. 

Det er desværre nødvendigt at være så barsk her. Vi nærmer os jo netop atter de centrale spørgsmål, og derfor må sagen gøres helt klar og tydelig. Hvis drengene fastholder illusionen om, at de blot ved at blive færdigudviklede for fred i deres sjæl, har de skabt en sikker vej til uendelige pinsler for sig selv mange år frem i livet.

Men atter gælder, at det går ikke, at feje den ydre/fysiologiske side væk uden videre. Drengene har krav på svar, og derfor inddrages atter en stor mængde materiale, som jeg har fjernet i den forkortede udgave.

H: Ligesom spørgsmålet om udviklingen fra dreng til mand, som presser sig på hos mange teenagedrenge, vil et andet hyppigt presserende spørgsmål være, hvad de bliver sammenlignet med, hvis de er sammen med en pige.  

Her sættes et skel mellem objektivt og subjektivt. Et er hvad undersøgelser siger om gennemsnit. Noget anet er, hvad man synes. Stor og lille kan jo i sidste ende kun blive et vurderingsspørgsmål. Dette har gennem hele undersøgelsen af størrelser været en central og gennemgående pointe. Allerede ved de først fremlagte resultater, fremhæves spørgsmålet om subjektiv vurdering. Her kommer det imidlertid til at stå centralt:

Rent bortset fra hvad statistikken siger, er det jo også et spørgsmål om mening - hvad synes man er lille? Hvad synes man er stor? 

Det er naturligvis vigtigt at nå frem til den pointe, at et afgørende er følelserne mellem de to, der er sammen, deres samhørighed og udveksling af kærtegn, hvorved penisstørrelsen i virkeligheden overhovedet ikke er afgørende. Men det bliver den jo så alligevel - omend i en anden forstand - hvis drengen får præstationsangst, ikke kan give sig hen fordi han hele tiden spekulerer over, hvad hun synes om hans udrustning. Hvis spekulationerne presser sig for meget på og fylder totalt i hans hoved, kan han overhovedet ikke være til stede i situationen og nyde det, der sker. Det må kaldes et reelt problem. 

Atter er det vigtigt at udtømme alle muligheder for en ydre besvarelse, før man kan skride til en indre. Det synes derfor oplagt at undersøge, hvad piger/kvinder faktisk har set. Det gøres der et forsøg på i

I: Efter at have citeret fra en debatside (dette skåret ud af den forkortede udgave) forsøger jeg at systematisere og analysere oplysningerne.  

J: Der er ikke skåret noget ud fra den oprindelige tekst mellem I og J. Jeg har indsat inddelingen fordi der her skrides over til et andet spørgsmål, nemlig hvordan de forskellige oplysninger om størrelser generelt lader sig forstå og analysere. Her køres Benny-linien ud i sin yderste konsekvens, hvor ethvert antal centimeter får en betegnelse, et navn. Dermed skulle det gerne stå helt klart, at man ikke får løst sine sjæleknuder blot ved at sætte en masse betegnelser og navne på ting.

K: I de to afsluttende rubrikker, "symbol eller centimeter" og "kvindens penis", opsummerer jeg min pointe og peger på en anden vej end evindelige beregninger og opgørelser i centimeter, ligesom jeg søger at vise, at det ikke er ved at kigge udefter, men ved at kigge indefter, at man finder et svar.

Dette er altså redegørelsens indhold og ærinde, som forhåbentlig står tydeligere frem, når så mange citater det overhovedet er muligt at fjerne uden at teksten bliver meningsløs, også ER fjernet. 

Jeg håber hermed at have vist, at redegørelsen er et seriøst stykke arbejde. Det er et indlæg i en større debat om menneskelighed og selvværd, der forklarer og demonstrerer hvordan kropsliggørelse og fiksering på det ydre fører til en blindhed, der overser det væsentlige, nemlig at glæde ved livet og tilfredshed med sig selv er noget indeni, der ikke står i et direkte forhold til noget ydre og empirisk måleligt. I dette spiller de anvendte citater en central rolle, og besvarer samtidig de spørgsmål, der lader sig besvare i rent ydre henseende. For at kunne sætte det ønskede skel mellem ydre og indre er det vel uden videre klart, at begge dele må præsenteres. Først herefter kan forskellen påvises.  

Dermed håber jeg at kunne hjælpe unge mænd, der forhåbentlig kan finde en brugbar vej til at komme overens med sig selv og deres problemer, mens de endnu er unge, i stedet for at skulle bruge halvdelen af deres liv på det. For mit eget vedkommende kan jeg kun sige, at jeg ville ønske, nogen havde givet sig tid til at lave den redegørelse til mig, mens jeg var ung. Det kunne have sparet mig for mange års lidelser!

A: Læs indlægget: Den indre Penis

B: En kommentar

Man må håbe, at den unge mand har fanget humoren i det sidste indlæg, og ikke prøver at følge dé råd. Men hvad nu hvis han tog det gravalvorligt?

Nettet vrimler med indlæg af yderst variabel seriøsitet!

Begrænser vi os nu til de mere seriøse, så vil det hurtigt vise sig, at når det kommer til oplysningerne op gennemsnitlig penisstørrelse, så er ikke alle svar 100% overensstemmende. Når vi taler om den ydre penis så er der opgivet forskellige oplysninger om, hvad gennemsnittet er. Ikke at de varierer meget, men hvis man virkelig er begyndt at spekulere helt manisk over emnet, så vil man ikke kunne udholde at der i forskellige besvarelser kan være en forskel på +/- 1-2 centimeter på, hvad der skulle være gennemsnittet. Man vil have et helt nøjagtigt tal, som man kan være sikker på er rigtigt hinsides enhver tvivl. Et sådan tal findes ikke. Det ville kræve en undersøgelse, der havde målt alle mænd i hele verden. Alle undersøgelser begrænser sig til et udvalg af mænd. Det kan være mange eller få, men det er i hvert fald ikke alle.

Vi fastslog tidligere, at en række ret ens spørgsmål til diverse brevkasser også får en række ret ens svar. Men vi må altså nu fastslå: ikke helt nøjagtig ens. At der er disse - ganske vist små - nuancer i oplysningerne om, hvad gennemsnittet skulle være, vil kunne drive den spekulative til vanvid.

Hvorfor egentlig? Hvad skal han egentlig bruge det tal til? Her har vi klart et eksempel på, at der sker en sammenflydning af den ydre og den indre penis. Hvad han prøver at opnå er en plads i et system - en plads, der ikke kan betvivles. I virkeligheden handler det om hans søgen efter identitet. Hvem er jeg? Han håber så, at kunne få svar på dette spørgsmål, hvis han nøjagtigt ned i millimeter og tiendedels millimeter kan få fastslået hvor meet hans penis er over eller under gennemsnittet. Det vil han imidlertid aldrig kunne få et endegyldigt svar på.En sikker identitetsfølelse må han finde på en anden måde.

Men netop på grund af problemet med den indre penis, altså at han har gjort sin (ydre) penis til samlende symbol for sine problemer, har han svært ved at tro, at det ikke på en eller anden måde skulle have noget md sagen at gøre. Hvorfor føler han så stærkt, at svaret ligger her, hvis det i virkeligheden slet ikke gør? Er hele hans virkelighedsoplevelse da forkert? Svaret må vel blive, at det er udmærket, at han har fundet et dækkende symbol for sin situation, men at han skal passe på med at forveksle symbolet med det konkrete. Symboler er jo netop ... ja - symbolske.

C: Penisstørrelser

Hvor stor er en helt almindelig, gennemsnitlig penis? Et meget stort antal internetsider giver et bud på svaret, enten ved at fremlægge resultater af undersøgelser og opstille tabeller med statistisk materiale eller i form af svar i lægebrevkasser til skræmte teenagedrenge. Imidlertid modsiger disse svar indbyrdes hinanden, og hvad det præcise gennemsnit er, kan der således ikke siges at herske enighed om.

Budene på gennemsnittet kan variere med helt op til fire centimeter. Enkelte hævder, at det ligger helt nede omkring 12 centimeter, mens modsat andre sætter det til at være oppe omkring 16.

Derimod er stort set alle undersøgelser enige om, at der er en massiv koncentration omkring midterområdet. Således tyder stort set alle undersøgelser entydigt på, at langt de fleste er mellem 13 og 17 centimer. Men herefter opstår der uenighed om en lang række spørgsmål.

Helt præcist hvor mange "langt de fleste" er, afviger en smule fra undersøgelse til undersøgelse. Nogle peger på en næsten total koncentration omkring middelområdet, mens andre antyder en større spredning. Men selv hvor to opgørelser er enige om tallene og hvordan de skal fordeles, kan dette stadig medføre betydelige nuancer i opstillingen.

Et er at få samlet nogle oplysninger. Noget andet hvordan man opfatter og fortolker disse. Det er sådan set den gode, gamle med hvorvidt glasset er halvfuldt eller halvtomt om igen.

Hvis man ellers kan regne med, at det er rigtigt, at de fleste er 13-17 centimeter, hvor meget skal en penis så falde udenfor dette middelområde for at være absolut adskilt fra det og indiskutabelt udtryk for noget andet. Er en på 18 stor? Eller er den bare lidt ud over det sædvanlige? Er en på 12 lille? Eller er den bare lidt under gængs standard? Så snart man begynder at sige stor og lille, er man også ude i en fortolkning af materialet. Tallene fortæller i sig selv kun, hvor mange der findes inden for et givent størrelsesområde. Ud af 100 er så og så mange 13-17 centimeter, så og så mange en til to centimeter mere og så og så mange en til to centimeter mindre. Derimod er disse oplysninger ikke at regne for et tvingende forlangende om, at en bestemt gruppe, f. eks. dem på 13-17 centimeter, skal hedde noget bestemt, og det navn man giver en given gruppe, er således altid en fortolkning, der vurderer materialet. For hvad er stor? Hvad er lille? Det kan aldrig blive andet end en skønssag. Endvidere er det relativt. En på 14 ligger måske nok så tilstrækkelig tæt på det statistiske gennemsnit, at den kan kaldes helt almindelig. Men i forhold til en på 20, er den ret lille. Modsat er en på 15 også statistisk set at regne for helt almindelig, men i forhold til en på 10 er den faktisk ret stor.

Således kan man sige, at der ikke blot hersker en vis usikkerhed om, hvad det præcise gennemsnit egentlig er og hvor massiv koncentrationen omkring midterfeltet er. Der er i høj grad også uenighed om, hvordan materialet skal tydes og tolkes - selv når man tager udgangspunkt i de samme tal.

Lad os se på et eksempel, der i modsætning til mange temmelig forvirrende opgørelser er eksemplarisk i forhold til sin enkle overskuelighed:

    Type: Lille Penis
Penis længde (erigeret): 12,06 cm.
Procent (Europa): 24%
    Type: Normal Penis 
Penis længde (erigeret): 15,24 cm.
Procent (Europa): 44%
    Type: Stor Penis
Penis længde (erigeret): 17,78 cm. 
Procent (Europa): 26%
    Type: Meget stor Penis
Penis længde (erigeret): 24,13 cm.
Procent (Europa): 6%

Disse tal skulle stamme fra en af de mere seriøse kilder. Tallene lyder da også ret sandsynlige. Men det mærkelige er, at der ikke arbejdes med et område. Altså noget med mellem det og det. Masser af penisser vil jo have et andet mål end de fire angivne. Hvad med en, der er omkring 16,5 - altså midt imellem tallet for medium og large? Eller for den sags skyld omkring 13,6 altså nogenlunde midt imellem small og en medium? Endelig i den øverste ende kunne man spørge til dem, der er omkring 20-21 cm. - altså midt imellem en large og en ekstra large. Der er ingen mere udførlig angivelse af, hvordan opstillingen skal tydes. Betyder small angivelsen f. eks. at de små er dem, der er fra 12,06 og nedefter? Svarer feltet over 12 og under 17 til medium området? Eller vedbliver man at tale small, ind til man når op omkring de 15 cm.?

Et andet spørgsmålstegn ved opstillingen er, at den ikke opererer med en ekstra small. Men masser af undersøgelser bekræfter, at en penis kan være væsentligt mindre end 12 cm. - nogle helt ned til 7-8 cm. lægevidenskaben opererer med begrebet mikropenis, hvilket er under end 7 cm. Følgelig er nogle få altså mindre end 7 cm. Men det er så også så usædvanligt, at der direkte findes en medicinsk betegnelse for det. Men fra 7 og opefter regnes altså ikke for unormalt eller vanskabt. Følgelig ville det have været på sin plads, at opstillingen havde haft et ekstra small felt, som modpol til ekstra large, således at medium faktisk også stod i midten.

Alt dette giver grund til at omfatte de viste resultater med nogen skepsis. Det kan jo umuligt passe, at 44% er helt nøjagtig 15,24. De er ca. deromkring. Der er tale om en eller anden form for udregning - gennemsnit/statistik. Så hvordan ser billedet af disse 44% ud i virkeligheden? Hvor meget større end 12 er den mindste af disse 44% og hvor meget mindre end 17 er den største?

Som nævnt er der overhovedet ingen vejledning i, hvordan skemaet skal læses/forstås. Alt, der befinder sig mellem to af de angivne punkter kan tilsyneladende med samme ret regnes med til både den ene og den anden gruppe.

Opstillingen giver et "cirka deromkring" som i høj grad er utilfredsstillende for en mere indgående undersøgelse af sagen.

Visse sexologer sætter en bred margin og siger så, at de fleste er mellem 10 og 20, at dette er "normal området", og så er der altså nogle, som er lidt under 10 og andre, som er lidt over 20. Dette stemmer nogenlunde overens med følgende passus fra Wikipedia:

Forskellige undersøgelse har opnået forskellige resultater, men der er konsensus om, at den gennemsnitlige erigerede menneskepenis har en længde mellem 12.9-15 cm med 95% en:confidence interval på (10,7 cm, 19.1 cm).[3][4][5]. Det typiske omkreds er omkring 12,3 cm, når den er fuldt erigeret. Gennemsnittet af penisstørrelser er en smule større end medianens størrelse. Det betyder at de fleste peniser er mindre, end den gennemsnitlige penisstørrelse.

Ud fra 10-20 modellen ligger både typeskemaets small, medium og large inden for normalområdet, og grænsen går nogenlunde midtvejs mellem large og ekstra large.

På en måde synes opstillingen at lave en dobbelt-manipulation, der på én gang gør penisser større og mindre, end de er. Der mangler som nævnt et ekstra small felt, som vel formodentlig ville være omkring otte komma et eller andet . Samtidig regnes to ting for henholdsvis small og large skønt de begge ligger inden for ti til tyve området. Strengt taget er det ukorrekt både at kalde en på 12 for lille og en på 17 for stor.

De fleste undersøgelser tyder på, at gennemsnittet ligger omkring 14-15 cm. Nogle undersøgelser hævder lidt mere, andre lidt mindre. At være to-tre centimeter enten over eller under gennemsnittet, er lige lovlig lidt til at udgøre en klasseforskel. Hertil kan føjes, at der er en del usikkerhed om det nøjagtige gennemsnit. Forskellige undersøgelser ligger ganske vist for de flestes vedkommende i nærheden af de 14-15 stykker. Men gennemsnittet er blevet vurderet til at være helt ned til 13 og helt op til 16. At sige et eller andet sted mellem 13 og 16 er således et nogenlunde pålideligt bud. Men blot en centimeter til eller fra, og så skulle vi pludselig være borte fra mediumområdet og tale small og large ... Det er jo det glade vanvid. Det er ganske enkelt for lidt til at betyde en reel forskel. Hvis man ikke har et godt øjemål, er forskelle på under to centimeter svære at konstatere med det blotte øje. Man kan endog blive narret af en mængde optiske omstændigheder: vinklen man ser den fra, forholdet mellem længde og tykkelse, belysning og meget andet. Derved kan man faktisk tage fejl af, hvilken af to givne penisser, der er den største. Det kræver et usædvanligt sikkert øjemål at konstatere en forskel på f. eks. halvanden centimeter. Det hjælper naturligvis, hvis man ser dem ved siden af hinanden. I de tilfælde, hvor man ikke gør, kommer en yderligere usikkerhedsfaktor på tale: hukommelse. Det kan jo hænde, at man husker forkert, har en fejlagtig erindring om en given penis, så man altså mindes den som enten større eller mindre, end den reelt var.

Alt dette blot for at påpege, at en penis virkelig skal være påfaldende enten større eller mindre end de fleste andre for at skille sig iøjenfaldende og umisforståeligt ud fra mængden. Naturligvis kan man se forskel på en, der er 12-13 centimeter og så en, der er 16-17 stykker. Det behøver man ikke have noget videre veludviklet øjemål for at se. De fleste vil nok også synes, at den på 12-13 stykker er i underkanten af medium eller under. "Lidt lille" eller "ret lille" vil nogen sige, mens andre blot vil sige "lidt under gængs standard". På samme vis vil den på 16-17 centimeter almindeligvis blive vurderet til at være "en ret pæn størrelse", "en velvoksen medium", "i overkanten af medium" eller ligefrem "rimelig stor" og "forholdsvis stor". Vi taler her om en forskel på tre til fem centimeter. Som sagt kan forskelle på under to centimeter være svære at konstatere med det blotte øje. Men omvendt skal man ikke så meget over, før forskellene bliver relativt tydelige. Tre centimeter er nok til at udgøre en reel forskel. Men alle undersøgelser tyder dog på, at vi stadig er inden for normalområdet. Fem centimeter er naturligvis en betydelig forskel, men alligevel ikke mere, end at det blot sætter en margin, og viser noget, der henholdsvis er i underkanten og overkanten af medium. Vi må længere ud i marginalerne, før det for alvor giver mening at tale om de store og de små.

D: Lad os vende tilbage til den første opstilling, der har den fordel at være mere overskuelig. Man kan derfor bruge den til forskellige sandsynlighedsberegninger. Nu skal man så bare huske, at sandsynlighed og virkelig er to forskellige ting. Man kan altså ikke gå ud fra at hvis man samler 10 tilfældige mænd, så vil to-tre af dem have en penis, der er omkring 12 centimeter eller derunder, fire-fem stykker have en, der befinder sig i nærheden af de 15-16 centimeter og endelig to-tre stykker have en, der er omkring 17-18 centimeter eller derover, hvoraf en af disse eventuelt kan være væsentligt mere. Det er det, sandsynligheden taler for. Men sandsynlighed er ikke virkelighed. Ved en drilagtig tilfældighed kunne i princippet alle 10 være 8-10 centimeter eller omvendt omkring de 22 eller endnu mere. Det er ikke videre sandsynligt, men det er på ingen måde umuligt. Lad mig anskueliggøre med en enkelt eksempel: hvis jeg går hen af fortovet, er sandsynligheden for, at det første menneske jeg passerer, er over to meter høj ikke særlig stor.Men det kunne jo rent faktisk ske, a den første jeg passerede var ove to meter høj. Det er endnu mindre sandsynligt at de to første mennesker, jeg passerede var over to meter høje. Men det kunne jo faktisk forekomme. Kort sagt: sandsynlighed er ikke virkelighed. Detil kommer så noget andet. Hvad angår spørgsmålet om, hvad kvinder har set hos deres partnere, må man medindregne, at mennesker tiltrækkes af bestemte typer, og det således vil være et statistisk udsnit, der typisk vil befinde sig inden for et mere begrænset område end fra den ene ydermarginal til den anden. Alt dette skal man huske på, inden man begynder at tro, at sandsynlighedsberegning er den evige sandhed. Snarere bør man skrive sig bag øret, at det er blevet hævdet, at man bøjer ordet løgn på følgende måde: løgn, beskidt løgn, statistisk.

Men idet man altså husker på, hvor upålideligt et instrument sandsynlighedsberegning er, kan man altså trods alt af den vej nå til et mere kvalificeret gæt end ved slet ingen metode eller rettesnor at have.

Lad os derfor atter betragte opstillingen:

    Type: Lille Penis
Penis længde (erigeret): 12,06 cm.
Procent (Europa): 24%
    Type: Normal Penis 
Penis længde (erigeret): 15,24 cm.
Procent (Europa): 44%
    Type: Stor Penis
Penis længde (erigeret): 17,78 cm. 
Procent (Europa): 26%
    Type: Meget stor Penis
Penis længde (erigeret): 24,13 cm.
Procent (Europa): 6%

For at få en brugbar kalkuleringssats skal man dividere samtlige tale med 100, da en procent jo er en hundrededel. Derfor er de tal, man skal bruge: 0,24 - 0,44 - 0,26 og endelig 0,06.

Hvis en kvinde har haft f.eks. otte partnere, skal man altså sige 8 x 0,24 = 1,92. 8 x 0,44 = 3,52. 8 x 0,26 = 2,08. 8 x 0,06 = 0,48. Således taler sandsynligheden for, at to af hendes partnere har befundet sig nede i 12 centimeters området, tre til fire i 15 centimeters området og endelig to måske tre oppe i 18 centimeters området.

Det havde naturligvis været lettere, hvis resultaterne var hele tal. Det er det, som man kan se, ikke. Men 1,92 er næsten 2. Hvis man låner 0,08 fra den næste sats, kan man med rimelighed forestille sig en, der er under 15 og over 12, men ligger nærmest sidstnævnte tal, altså oplagt f. eks. 13 centimer. Men at der er så tæt på to nede i den laveste sats, taler så til gengæld for at den mindste er noget mindre. I den modsatte ende har vi på det højeste trin kun knap en halv penis, men over to på det næsthøjeste. Mellemtrinnet siger omkring tre en halv. Da vi har lånt derfra til de små, må det være rimeligt, at vi også låner lidt derfra til de store. De to højeste poster giver tilsammen 2,5. Hvis vi altså låner en halv fra mellemområdet kommer vi op på tre, og kan forestille os en, der ligger mellem det angivne henholdsvis medium og large (efter nærværende skribents opfattelse er disse tal forkerte, men lad os holde os til dem. Statistisk set er de gode nok. De er blot uheldige som betegnelser for henholdsvis medium og large). Den kunne altså f. eks. være omkring 16-17 centimeter. Da large og ekstra large felterne imidlertid var ret tæt på tilsammen at spare tre sammen, er det rimeligt at antage at en har været af et ret anseeligt omfang. Et nogenlunde rimeligt bud kunne altså være:

    1 penis var omkring 10-12 centimeter.
    1 penis var omkring 12-14 centimeter.
    3 penisser var omkring 14-16 centimeter.
    1 penis var omkring 16-18 centimeter
    1 penis var omkring 18-20 centimeter.
    1 penis var omkring 20-22 centimeter.

Som nævnt betyder det, at man tiltrækkes af bestemte typer, at de fleste kvinder snarere har erfaringer med et givent udsnit end hele penis-området. Som en særdeles usikker cirka-tommelfingerregel, vil ovenstående opstilling givetvis nogenlunde passe på mange kvinder, der har haft netop otte partnere. Men typernes indsnævring af området vil betyde, at man hos den ene kvindes skal lægge en centimeter eller to til tallene (i hvert fald dem i den laveste ende) og hos den anden trække en centimeter eller to fra (i hvert fald dem i den højeste ende).

Man kunne altså forestille sig en kvinde, der primært har kendt mænd i den mindre ende, der kunne have et skema, der f. eks. så således ud:

    2 penisser var mellem 8 og 13 centimeter.
    3 penisser var mellem 13 og 15 centimer.
    2 penisser var mellem 15 og 17 centimeter.
    1 penis var over 17 centimeter.

Omvendt en kvinde, der primært har kendt mænd i den større ende:

    1 penis var mellem 13 og 15 centimeter.
    1 penis var mellem 15 og 17 centimeter.
    3 penisser var mellem 17 og 18 centimeter.
    1 penis var mellem 18 og 20 centimeter.
    1 penis var mellem 20 og 22 centimeter.
    1 penis var over 22 centimeter.

Selvom der er betydelige forskelle mellem disse to opstillinger, ses tendensen stadig som et grundmønster. Endnu engang må man huske på, at sandsynlighed og virkelighed er to forskellige ting. Men det er rimeligt at antage, at det vil være relativt sjældent, at finde en kvinde med erfaringer, hvor man slet ikke kan ane noget, der har fjerneste lighed med den opstillede model, og hvor tingene placerer sig på helt andre måder. En nok så vag tendens til mønsteret må formodes at kunne iagttages i de aller fleste tilfælde.

I den forstand er opstillingen sådan set pålidelig nok og tallene må formodes at stemme nogenlunde overens med virkeligheden. Problemet er de betegnelser der bruges for de fire trin, og dermed den tolkning, der er lagt ind i opstillingen.

E: Læs indlægget Fra dreng til mand - en teori

F: I hovedsagen passer oplysningerne sammen med de øvrige. Blot er der her en betydelig større koncentration omkring midterfeltet. Hele 89,5% befinder sig mellem 12,7 og 17,78. Koncentrationen viser sig også når man kigger på dem mellem 13,97 og 16,51, som udgør 56,7% altså over halvdelen. Yderligere kan man se koncentrationen derved, at 40,7% befinder sig inden for området 14,605-15,875.

Videre oplyses det at at ifølge Kinsey rapporten var den gennemsnitlige penis 6,16 inches, hvilket svarer til 15,6464 centimeter og omregnet til drengestørrelser 7,742666.

Det fortælles videre, at ifølge en anden omfattende undersøgelse skulle gennemsnittet være 5,1 inches, hvilket kun svarer til 12,954 centimeter og omregnet i drengestørrelser 5,969333. En tredie undersøgelse hævder 5,7 inches, d.v.s. 14,478 centimeter og en omregnet drengestørrelse på 6,985333.

Gennemsnittet kan vel dårligt være alle tre dele. Men sammenholder vi de tre tal og tager gennemsnittet af dem, så skulle det altså være 14,359466, hvilket svarer til en drengestørrelse på 6,906311. Hvis formlen ellers passer burde vi med ret stor sikkerhed kunne fastslå, at en almindelig drengetissemand er 5-8 centimeter.

En interessant oplysning er, at der ikke synes at være mere end en inch (2,54 cm.) forskel på en small og en medium, og ligeledes kun en inch (2,54 cm.) forskel på en medium og en large. Nu er undersøgelserne jo som nævnt ikke helt enige om, hvad det nøjagtige gennemsnit er. Men det synes at ligge omkring 14-15 stykker. I så fald er en på 11-12 centimeter lille og en på 17-18 centimeter stor. Det falder lettest at gå med til det første. En der kommer derned omkring, især når det er under 12 centimeter, vil de fleste synes er lidt lille, nogen vil måske endda sige ret lille, den er kort sagt ikke særlig stor. En på 18 vil man vel derimod bare synes er velvoksen, og egentlig ikke sådan rigtig stor. Ikke sådan hvad man for alvor kalder "en stor pik". Hvis vi kan regne med tabellen ovenfor er det ganske vist kun omkring 7,5% der er over 18. Det svarer ca. til en ud af 13. Det gør det naturligvis en anelse usædvanligt. Men ifølge samme skema, er det kun en halv procent, altså noget i retning af 1 ud af 200, der er over 20. Det er med andre ord langt mere usædvanligt.

Men kan den ekstreme koncentration omkring midten, som skemaet ovenfor viser virkelig passe? Der bliver jo næsten ingen tilbage til at være bare lidt mindre end 12 eller lidt mere end 18. Er midterkoncentrationen virkelig så voldsom? Kan det virkelig passe, at gennemsnittet kun er ca. 14,5 cm.? Kan det virkelig passe, at man herfra kan bruge inch-skridt og hævde, at en på 12 er lille og en på 17 er stor? Hvis denne ekstreme koncentration holder stik, vil den også ramme drengeområdet, hvor gennemsnittet så kommer til at ligge omkring 7 cm. med en tæt margin, hvor en på under 5,5 gælder for lille, og en på over 8,5 tæller som stor.

En anden kilde hævder

    Penis Size Chart
    Very Small PenisUnder 5"
    Small Penis5" - 6"
    Average Penis6" - 7"
    Big Penis7" - 8"
    Huge PenisOver 8"

Det er naturligvis målt i inches og bliver omregnet

    Meget lille: Mindre end 12 cm.
    Lille: 12-15,24 cm.
    Almindelig: 15,24-17,75 cm.
    Stor: 17,75-20,32
    Meget stor: mere end 20,32

Det lyder ret tvivlsomt sammenlignet med andre resultater/kilder/undersøgelser. Det passer for så vidt i hovedtendensen, men atter synes koncentrationen at være utrolig voldsom omkring midten, med det resultat, at der kun skal små udsving til, før begreberne lille og stor kommer på banen.

Visse kilder hævder, at sådanne undersøgelser netop koncentrerer sig om normalområdet, og altså sorterer såvel de mindste som de største fra. Om det er rigtigt, at flertallet af undersøgelser piller nogen fra, fordi de regnes for absolutte undtagelser og afvigelser, skal jeg ikke kunne sige. Men visse kilder hævder noget sådan. Går vi imidlertid ud fra at disse ekstremer til den ene og anden side nogenlunde opvejer hinanden, ændrer det sådan set ikke på det reelle gennemsnit. Derimod giver det et falskt billede af spredningen i forhold til centrum. Undersøgelserne tegner et billede, hvor næsten alle ligger inde omkring midten, og kun nogle ganske få skrider ud med mere end omkring 2-3, højst 4 centimeter til den ene eller anden side. De fleste menneskers personlige erfaringsmateriale taler imod dette, og tyder på en større spredning, end skemaerne viser.

Den evige snak om, at der er mere forskel på slaskere end stiverter, at de store slappe vokser mindre osv. Viser denne tendens til at ville udligne og bortforklare forskelle.

En seksualoplysnings udsendelse/film for unge mennesker, der kommer ind på en lang række underemner, får rent parantetisk også lige nævnt størrelsen i forbifarten. Det sker ved en lille tegnefilm med slappe penisser i forskellige størrelser, der derefter erigeres og bliver fuldstændig ens. Kommentatorstemmen siger henover billederne: "Og husk! Det er ikke størrelsen, det kommer an på. I øvrigt er alle pikke næsten lige store, når de er stive." Det må siges at være, at trække den til det yderste, og fortolke statistikkerne på en måde, der snarere er forvridning.

Andre kilder hævder i hvert fald noget andet. På youtube kan man finde Nanas Sexblog. Bemeldte Nana taler muntert løs om alt vedrørende emnet sex. Således er en af hendes videoer viet penisstørrelser. Jeg citerer herfra:
Citat:
Mange drenge og mænd får nok også deres mindreværdskomplekser fra porno. Fordi i porno der er skuespillerne jo altså castet til, at de skal have en KÆMPE pik, og det er altså ikke særlig realistisk i forhold til, hvordan gennemsnittet ser ud i virkeligheden. Fordi - hvad er gennemsnittet? Rigtig mange unge,de tror faktisk, at det er meget større, end det er. Det er jo ikke så underligt, når de ser pornofilm, hvor mændene måske har en pik på 25 til 30 centimeter. Gennemsnittet er mellem 10 til 20 centimeter. Det vil altså sige, at de fleste de har en pik, som er imellem det her 10 til 20 centimeter. Det vil sige, der er nogle, der har en pik, der er lidt mindre, og nogle, der har en pik, der er lidt større. Men det her er det vi kalder "normalen", hvis vi kan sige det sådan.


G: Her sættes en gennemsnitlig 10 årig altså til omkring 2,5 inches, d.v.s. 6,35 centimeter, mens en fuldt udvokset ("udsprungen") penis sættes til omkring 6 inches, d.v.s. 15,24 cm. En drengeform, der er 6,35 skulle ifølge formlen blive 13,525, når den springer ud, mens en voksenform på 15,24 ifølge formlen skulle være udvundet af 7,463. Dette kunne altså antyde, at vores formel ikke er helt rigtig. At drengetissemændene er en smule mindre end antaget, og så til gengæld vokser en smule mere, når de springer ud. Imidlertid understøtter de fleste andre kilder faktisk formlen. Den er naturligvis ikke et 100% præcist værktøj, men lader til at passe sådan ca. og omtrent.

Vi kan naturligvis godt prøve at indsætte 9 i stedet for 8 i formlen, så den rettes til (3x+9):2. Det ville omregnet gøre drengetissemanden på 6,35 til en voksenpik på 14,025 og voksenpikken på 15,24 til en drengetissemand på 7,16.

Vi kan også godt give den en tak til og sige (3x+10):2. Så bliver de 6,35 til 14,525 og de 15,24 til 6,82666. Sådan kunne man blive ved. Men formodentlig ville man love drengene et langt større vokseværk end de realistisk kan håbe på. Så hellere sætte det en tak for lavt. Så risikerer drengene bare at blive glædeligt overraskede.

Vi berører her et centralt træk ved den præ-pubertære seksualitet og størrelsesangst. Mange drenge begynder i tiden op til at der skal til at ske noget, d. v.s. når de f. eks. i gymnastiktimerne kan se, at nogle af kammeraterne er begyndt at få hårvækst m.v. men de endnu ikke selv er gået i gang, at føle en længsel efter, at der skal ske noget. De vil gerne have, at den skal springe ud, og helst lige med det samme.

Hvis de har været stærkt aktive i målekonkurrencer eller måske bare spekuleret meget over, om deres egen er som sådan nogle er flest, eller skiller sig lidt ud til den ene eller anden side, så kan de meget vel samtidig forbinde udviklingsprocessen til voksne kønsdele med angst. Det er uhyre almindeligt at drenge snakker om, "hvordan den bliver, når jeg bliver voksen". Mange spekulerer over, om drengeformen giver et reelt vink om mandeformen, eller om man slet ikke kan vide noget, så der altså kan blive vendt op og ned på alting. Nogle bliver ligefrem besat af en slags "de første skal blive de sidste"-idé/teori. De tror med andre ord, at det bliver lige modsat. De små tissemænd bliver til kæmpestore pikke, og de store tissemænd til meget, meget små pikke.

Kombinationen af længsel efter at der skal ske noget og mere eller mindre udtalt størrelsesangst, får mange drenge til at sukke efter en afgørelse, hvor de næsten bliver ligeglade med stort og småt, alt andet end uvisheden. Få det afgjort. Kende sin dom. De begynder at misunde udsprungne lem generelt, også de helt små. De har fred. De kender deres dom. Drengen tørster efter afklaring.

Det, han glemmer i denne tænkning er, at man ikke nødvendigvis "kender sin dom", bare fordi den er sprunget ud. For hvis man ikke ved noget med sikkerhed om, hvad der er stort eller småt, så kender man også kun halv besked. Man ved hvordan, den er, i forhold til antallet af centimeter, men om det pågældende antal centimeter så anbringer den i den ene eller anden kategori, kan være svært atafgøre med sikkerhed, hvis den ikke er absolut usædvanlig. Holder den sig nogenlunde inden for normalområdet, er det stort set umuligt for en ung mand at vide noget sikkert om, hvorvidt den er en smule større eller mindre end de fleste andre.

Barndommens målekonkurrencer er ophørt. Hvis man forsøgte at overtale en kammerat til noget af den art, ville han tro, man var bøsse. De færreste piger bryder sig om at skulle fortælle om, hvordan den er i forhold til andre, de har set. Hvis de endelig kan presses til en udtalelse, så har man ingen mulighed for at efterprøve dens sandhed. De kan sige den er stor. Men måske siger de det bare for at glæde en. De kan sige den er lille. Men måske siger de det, fordi man lige har haft en skænderi. Hvor meget tør man stole på deres meldinger?

Som det ses, kender den udsprungne i virkeligheden heller ikke sin dom. En ofte overset grund til den megen fiksering på størrelser (mange nævner en række grunde, men sjovt nok aldrig dette) må formodes at være, at drengen, der længtes efter sin dom, endnu ikke føler, at han har fået den "oplæst" som mand. Han har sandsynligvis glemt størstedelen af de tanker, der røg gennem hovedet på ham som 11-13 årig. Men de ligger og roder rundt nede i underbevidstheden. En del af ham, som han ikke er sig helt bevidst, længes efter at stå foran en dommer, der erklærer: "Thi kendes for ret. Din penis er ..." Det er dette, som er deres virkelige længsel. Om dommeren sagde "latterlig lille" eller "enormt stor" er i virkeligheden underordnet. Det drejer sig simpelthen om, at den er noget, noget sikkert og vist, noget indiskutabelt.

Dette må dog ikke forveksles med det ofte fremhævede faktum, at de fleste mænd ønsker, at deres penis var større. Det gjorde de allerede som drenge. Derfor er der ingen grund til at give dem falske forhåbninger med en alt for flink formel. Vi holder altså fast ved (3x+8):2. Faktisk er der også meget, som taler for, at denne formel nogenlunde holder stik.

Måske kunne man sige til drengene, at de sandsynligvis godt kan lægge en centimeter til resultatet, men at formelresultatet i hvert fald er, hvad den mindst vil blive, forudsat der ikke indtræder særlige faktorer/forstyrrelser.

Man må huske, at fænomenet mikropenis ikke nødvendigvis er et resultat af et lavtliggende udgangspunkt, men også kan skyldes sygdom, forskellige former for udsættelse for forgiftning m.v. Hvis en dreng har rendt rundt hele sin barndom og badet lige ved siden af det sted, hvor en fabrik leder sit spildevand fuld af kemiske giftstoffer ud, så vil det i visse tilfælde kunne bevirke, at hans mandomsudvikling begrænser sig til et vokseværk på 2-4 centimeter. En pæn drengestørrelse på 8-9 centimeter vil da kunne risikere kun at blive 10-11 stykker. Men hvis drengen har haft en nogenlunde sund opvækst, hvor han ikke ligefrem er blevet dyppet i giftstoffer i tide og utide, har fået nogenlunde fornuftig og varieret kost, været ude og lege med andre børn, så han fik rørt sig og dermed holdt bevægelse i blodomløbet. Ja, så må man forvente, at formlen giver et rimeligt realistisk bud på, hvad han mindst kan forvente sig sig sin mandomsudvikling. Dette skulle han kunne regne med, og kan så videre håbe på, at han er heldig, således at der ryger en bonus på en centimeter eller to oven i. Men strengt taget kan han ikke tillade sig at regne med det. Formlen giver ham det sikre. Hvad der kommer til udover det er ren foræring.


H
: Vi har indtil videre så vidt muligt betragtet seriøst materiale. D.v.s. tal, der fremgår af faktiske undersøgelser, udtalelser fra anerkendte sexologer m.v. Man kan imidlertid også finde indlæg rundt omkring på nettet, hvor folk giver udtryk for stærkt personlige holdninger. Sådanne ytringer har naturligvis intet at gøre med objektivitet og statistisk, men er rent subjektive. Den subjektive vurdering kan imidlertid ikke lades ude af betragtning. Rent bortset fra hvad statistikken siger, er det jo også et spørgsmål om mening - hvad synes man er lille? Hvad synes man er stor?

I: Nu kan man naturligvis ikke være sikker på, at alle svar er ærlige/seriøse. Men hvis man går ud fra, at flertallet af svar er, så skulle dette altså kunne give et fingerpeg om, hvor stor en penis en almindeligt seksuelt aktiv kvinde har set. Svarene er ganske vist højst forskellige, og svinger lige fra 16 til 31. Men lad os prøve at skabe lidt overblik over det. I det følgende er de angivne tal opsamlede. Dog med en lille regulering. Nogle har opgivet mellem det og det.I sådanne tilfælde er jeg gået midt imellem de to angivne tal. Står der altså f. eks. 22-23 centimeter, er det noteret som 22,5.

21, 23, 16, 25, 19, 16, 24, 23, 22,5, 26, 21,5, 26,5, 27, 19,5, 24, 31, 20, 22,5, 17, 20, 23, 25, 20, 22,5, 19, 22, 19, 18, 16, 20, 22, 21, 20, 24, 20, 17, 24, 18, 22, 21, 19,5, 22.

Det er alt i alt 42 resultater. De fordeler sig på følgende måde:

    16 centimeter: 3 styks 3
    17 centimeter: 2 styks 5
    18 centimeter: 2 styks 7
    19 centimeter: 3 styks 10
    19,5 centimeter: 2 styks 12
    20 centimeter: 6 styks 18
    21 centimeter: 3 styks 21
    21,5 centimeter: 1 styks 22
    22 centimeter: 4 styks 26
    22,5 centimeter: 3 styks 29
    23 centimeter: 3 styks 32
    24 centimeter: 4 styks 36
    25 centimeter: 2 styks 38
    26 centimeter: 1 styks 39
    26,5 centimeter: 1 styks 40
    27 centimeter: 1 styks 41
    31 centimeter: 1 styks 42

Det giver et gennemsnit på 21,416. Dette er overraskende lavt. Man må huske, at dette tal betyder, at den største en almindelig, rimelig seksuelt aktiv kvinde har set, gennemsnitlig er knap 21,5 centimeter. Når man husker at det opdelingsskema vi tidligere har drøftet, vurderede en meget stor til at være omkring 24 centimeter, skulle det betyde, at kun relativt få kvinder har set en af de rigtig store. Vi har diskuteret at skemaet for så vidt er urimelig i sine vurderinger af stor og lille. Men dette netop gående på, at det har for travlt med at lægge betegnelser ud og gøre noget, der er helt almindeligt til stort og småt. Vi har således set, at andre kilder sætter normalområdet til at være mellem 10 og 20. Men hvis den største de fleste kvinder har et kun er omkring 21-22 centimeter, så er den med andre ord kun en smule ud over normalområdet, og f. eks. ikke deroppe hvor det diskutable skema angiver de meget store til at høre hjemme. Det er på mange måder lidt overraskende, at kun 16 ud af 42 kvinder har set en, der var over 22. Det er under halvdelen og kun lidt mere end en trediedel. Der er imidlertid en ret stor koncentration netop omkring de 22 centimer. Halvdelen er nået ved de 21. Altså den største halvdelen af en flok seksuelt aktive kvinder har set er mindre eller lig med 21. For den anden halvdels vedkommende gælder, at mange har set en, der var mellem 21 og 23, men kun få en, der var mere, ca. halvdelen af den øvre halvdel. Det skulle altså betyde, at kun hver fjerde kvinde, der har set et større udvalg af penisser, har set en, der var over 23. Hver anden har set en, der var over 21. Men en ud af 3 har ikke set noget, der var mere end højst 20 centimeter, og hver fjerde har ikke set noget, der var over 19. Hver sjette har ikke set noget, der var over 18. Hver ottende har ikke engang set noget, der var over 17. I den anden ende gælder, at kun hver syvende har set en, der var større eller lig med 25 centimeter. Jeg har sorteret nogle protesterende indlæg fra, hvor der ikke opgives nogen størrelser, men blot hævdes at de opgivne er overdrevne og ikke kan passe. Som det fremgår af nærværende analyse, synes tallene snarere at være en anelse lavt sat. Er den typiske og gennemsnitlige seksuelt aktive kvindes "den største jeg nogensinde har set" virkelig kun omkring 21,5 centimeter?

Ved første øjekast kan de tal, kvinderne angiver virke voldsomme og overdrevne, men det er de faktisk ikke, hvis man kigger nærmere på dem. I forhold til det diskutable skemas temmelig små store (17,78), har fem af kvinderne ikke en gang set en, der var deroppe. Hvad angår de fleste sexologers angivelse af den øvre grænse for normalområdet, så holder 18 af de 42 sig inden for dette område. Det efterlader 24 kvinder, der har set en, som ligger over normalområdet. De fleste af disse dog inden for det område, der i det diskutable skema ligger mellem de store og de meget store. Kun seks af kvinderne vidner om at have set en over 24. Ifølge det diskutable skema befinder omkring 6% af udbuddet sig heroppe. Det svarer til en ud af 17. Hvis en kvinde uden fast partner har sex blot hver anden måned, så løber det sig i løbet af to år op til 12 mænd og på tre til 18. Hvis altså en kvinde har levet på denne vis gennem tre-fire år eller mere, så lover almindelig sandsynlighedsberegning hende faktisk mindst en penis på over 24 cm. Men igen: sandsynlighed er ikke virkelighed. Alligevel er resultatet overraskende. At den gennemsnitlig største penis en seksuelt aktiv kvinde med skiftende partnere har set, ikke skulle være mere end knap 21,5 lyder chokerende lavt. Så har hun jo aldrig set noget som helst, der virkelig var værd at skrive hjem om. Umiddelbart når man ser hen over tallene, virker de voldsomme alle disse 22, 23, 24, 25 og endnu flere centimeter. Men i den anden ende hævder hele tre kvinder, at den største de har set, var 16. Ikke engang i forhold til det skema, der er yderst diskutabelt gavmild med at kalde noget for stor, kan en på 16 passere som sådan. Det lyder naturligvis vildt, når der er en kvinde, der hævder at have set en på 31. Men der findes virkelig enkelte af den slags. De helt, helt store kæmpepikke ligger deroppe omkring. Dette svarer samtidig til formlen for mandomsudvikling. I alt hvad jeg i årenes løb har gennemstøvet af materiale, er den største drengetissemand, jeg nogensinde har hørt om (kun hørt om, ikke set) 18 centimeter. Bruger man formlen (3x+8):2 på 18, får man minsandten 31. Så at en virkelig, virkelig kæmpe voksenpik skulle kunne være omkring 31 centimeter, svarer helt nøjagtigt til, at en virkelig, virkelig kæmpe drengetissemand skulle kunne være omkring 18 centimeter.

Man må her huske, at der også fra videnskabelig side foreligger dokumentation for, at nogle ganske, ganske få penisser er 30 centimeter eller derover. Det er f. eks. et sikkert faktum, at Johan Falcons er 34, 5 centimeter. Hvis formlen holder, vil det sige, at hans drengetissemand har været ca. 20,3333 centimeter.

Den største drengetissemand jeg med mine egne øjne har set, var omkring 14 centimeter. Holder formlen skulle den altså være blevet noget i retning af 25 centimeter, da den sprang ud.

Ser vi på gennemsnittet for den største kvinderne har set, så kunne man vel sige, at om det er en kvinde, der samler materiale ind eller der foregår en direkte målekonkurrence nogenlunde kan komme ud på ét. Omregner vi gennemsnittet for den største en normal, seksuelt aktiv kvinde har set og husker på vores hemmelige drengehuler, skulle vi altså få det, der typisk ville være klubbens største. Når vi omregner 21,416 efter formlen (2x-8):3 formlen, bliver det 11,61. Klubbens største vil således gennemsnitlig være omkring 11-12 centimeter, men lader vi kvindernes oplysninger gælde videre, vil der kunne forekomme hemmelige huler hvor den største ikke er mere end 8 centimeter, men altså modsat andre hvor den kan være helt op til 18 centimeter. Midt imellem 8 og 18 er 13. Helt svarende efter formlen til at midt imellem 16 og 31 er 23,5. Altså: den største pik en voksen, seksuelt aktiv kvinde nogensinde har set, er typisk mellem 21 og 24 centimeter. Omregnet skulle dette så svare til, at klubbens største tissemand i en typisk hemmelig drengehule er mellem 11 og 13 centimeter. Åbenbart har kun 6 ud af 42 kvinder set en på over 24. Hvis dette svarer til, at kun hver syvende af de hemmelige huler kan fremvise en tissemand på mere end 13 centimeter. Faktisk lader det til, at kun 26 ud af de 42 kvinder har set en, der var over 20. Det er lidt mere end halvdelen. Således skulle det gælde, at lidt over halvdelen af de hemmelige huler kan præstere en tissemand på over 11 centimeter. Men i 16 ud af 42 tilfælde kan man altså forvente, at klubbens største er under 11 centimeter. I ca. hvert sjette tilfælde skulle klubbens største ikke være mere end omkring 9 centimeter.

Som flere gange påpeget, er det såkaldt diskutable skema ikke diskutabelt i den forstand, at dets talangivelser skulle være forkerte. Efter alt at dømme er de uhyre seriøse. Det er kun tolkningen af disse tal, der er diskutabel. Der er således al mulig grund til at tage det for gode varer, når det hævdes, at ca. 6% er 24 eller derover, hvilket som allerede nævnt svarer til hver syttende mand.

Selv i den diskutable tolkning af tallene, hvor de er alt, alt for hurtige både til at sige stor og lille, kræves der altså mindst 24 centimeter, før man kan sige meget stor, og så har de endog sat grænsen for skellet mellem medium og "almindelig stor" omkring tre centimeter lavere, end de fleste andre gør. Når selv de kræver mindst 24 centimeter, kan man altså roligt gå ud fra, at en, som virkelig hinsides al tvivl og diskussion skulle kunne kaldes meget stor, måtte være en anelse mere.

Men det var en lang snak om de rigtig store som et intermezzo midt i en snak om de almindelige centralstandarder og at der findes mange, mange flere af dem, end andre typer.

Fortsættes her: Symbol eller Centimeter? - Fortsat


Rapporter indlæg
Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 1 indlæg ] 

Alle tider er UTC+01:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan skrive nye emner
Du kan besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
cron
Udviklet af phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Dansk oversættelse & hjælp: Olympus DK Team
[ Time: 1.273s | Queries: 19 | Peak Memory Usage: 4.73 MiB ]