Lugt?

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om MÆND OG DERES PIKKE / PENIS
Besvar
The unknown user

Lugt?

Indlæg af The unknown user »

Hej Per!

Jeg er begyndt at tænke over noget...
Hvordan skal en 'normal', uomskåret penis egentlig lugte?
Skal den bare lugte som almindelig hud, eller hvordan?
Grunden til jeg er begyndt at tænke over det er, at jeg har mødt en sød pige, og jeg på nuværende tidspunkt ikke kan sige, om det udvikler sig til noget større end bare almindelig flirten.
Jeg kan heller ikke sige, om vi på et tidspunkt i den nærmeste fremtid kommer til at have sex.
Det skal lige siges, at jeg stadig er jomfru i en alder af 18 år.

Men, så da jeg for nylig var på vej i bad, kom jeg syntes jeg pludselig, at min penis lugtede, når jeg trak forhuden tilbage.
Jeg vasker mig selvfølgelig med sæbe bag forhuden hver dag, og synes derfor det er lidt mærkeligt.
Jeg gik så i gang med at prøve at finde ud af hvad det kunne skyldes - jeg holdt op med at onanere i nogle dage, sørgede for at forhuden var trukket tilstrækkeligt tilbage, når jeg skulle på toilet og at ingen rester af urin blev fanget bag forhuden, men jeg synes stadig den lugter lidt underligt - også lige nu, og det er ikke mere end 4 timer siden jeg sidst var i bad.
Det er selvfølgelig svært at undersøge selv, da ribbenene jo sidder lidt i vejen, haha, så jeg frygter at det måske er værre for en der er helt tæt på, end jeg lige kan komme.
Og jeg ville synes det var underligt første gang man er sammen med en pige (om det så er ens første gang overhovedet eller ej) lige bede hende om at lugte, og spørge, om det er anderledes end hun er vant til.

Kommer penis ganske enkelt bare til at lugte lidt, når man ikke er omskåret, eller kan det være, jeg har et individuelt problem?

Jeg håber du kan hjælpe.


The unknown user
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Lugt?

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej The unknown user

Pikke lugter meget forskelligt - og sjældent som almindelig hud. Årsagen er først og fremmest, at pikken producerer smegma, som er et fedtstof, der beskytter huden. Bakterier og svampe kan vældig godt lide smegma, hvilket kan udvikle en karakterisk osteagtig lugt, af samme grund kalder man i daglige tale smegma for "nakkeost".

Her hjælper det ikke at vaske sig med sæbe, tværtimod. Almindelig sæbe gør lugtproblemet værre! Så skal du bruge sæbe, så skal det være intimsæbe, som har en neutral pH-værdi.

Gamle sædrester kan osse få det til at lugte ret kraftigt, især hvis du bruger sæbe til at vaske dig med. Brug varmt varm eller evt. mandelolie.

:idea: PSYKE & SEX om Smegma

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "MÆND OG DERES PIKKE / PENIS"