Størrelsesforskel på testiklerne

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om MÆND OG DERES TESTIKLER
Besvar
Gæst

Størrelsesforskel på testiklerne

Indlæg af Gæst »

Hej Per.


Jeg er en ung mand på 19 år. På mit studium har jeg lige læst en masse om stoffer med østrogeneffekt som kan bevirke underudvikling af testikler, kræft, udvikling i hunlig retning osv. osv. Studiet af dette emne fik rettet mit blik mod mine egne kønsorganer idet jeg blev urolig for disse. Her lægger jeg mærke til at den ene testikel er en del mindre end den anden. Vi snakker i størrelsesforholdet hvor den lille af dem er på størrelse med en hasselnød hvorimod den anden har størrelsen af 1½ valnød, hvilket syntes ret bekymrende.

Så er det jeg tænker at den ene testikel måske er sat ud af funktion og dermed misdannet pga. dens lille rumfang ?

Desuden har jeg også lagt mærke til at jeg nogen gange får ondt i den store testikel efter erektion. Oftest sker det hvis der er tale om 2-3 erektioner inden for en kort tidsperiode.

Venlig hilsen
E.
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Størrelsesforskel på testiklerne

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej

Ja man skal passe på med hvad man læser, inden man ser sig om fejler man alverdens sygdomme og lidelser :1:.
Testiklerne er forskellige i størrelse fra mand til mand. Venstre testikel er ofte lidt større og hænger derfor lidt lavere. Men hvis du er alt for urolig, så kan du jo altid spørge din læge, når du en dag alligevel er på besøg der. Med hensyn til ømheden, ja så kan alle dele af kroppen jo nogen gange overanstrenges.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "MÆND OG DERES TESTIKLER"