Min mand og porno

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om MÆND OG PORNOGRAFI
Besvar
miranda
Ny bruger
Indlæg: 1
Tilmeldt: 26. nov 2006 14:23

Min mand og porno

Indlæg af miranda »

Hej...

Min mand og jeg har været sammen i lidt over 2 år nu, og blev gift her i sommers. Egentlig vil jeg mene at vi har et godt forhold, men, jeg forstår ikke hvorfor han har et MEGET stort behov for at se porno. Det er både blade, dvd'er og alt hvad han kan finde på internettet. Samtidigt onanerer han til det, så bagefter har han ikke det mindste lyst til at være sammen med mig.

Jeg finder næsten altid ud af når han har gjort det, og det generer mig! Jeg føler mig selv ret utiltrækkende når jeg opdager at den mand som jeg lige har sagt ja til at dele resten af mit liv med, har et næsten dagligt behov for at kigge på andre kvinders kønsdele! Jeg synes selv at jeg har prøvet at forklare ham rigtigt mange gange nu, hvor meget det egentligt betyder for mig at han gør det, og alligevel går han ind og kigger på det et par dage efter, på trods af at han lige har lovet mig, at han ikke vil gøre det.

Jeg føler ikke, at det er mig der er forkert på den, når jeg ikke bryder mig om at han gør det.

Så egentlig har jeg lidt brug for at høre en tredjeparts mening om det her...

miranda :(
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Min mand og porno

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Miranda

Der er et par ting i det du fortæller, som jeg har lyst til at skille lidt ad.

1) Personligt mener jeg ikke, at vi kan tillade os at bestemme over vores partners krop, seksualitet, fantasier, tanker m.m. Dvs. jeg mener ikke, at en partner kan tillade sig at bestemme over om den anden onanerer, og hvordan vedkommende gør det og til hvilket fantasistof. Vores partners seksualitet er en gave som vi af og til glædes med.

2) Hvis man indgår i et forhold til et andet mennesker under de forudsætninger, at man vil glæde hinanden med fælles seksualitet, så er det usolidarisk at bruge alt krudtet og energien på sig selv. Derfor synes jeg man skal afpasse sin onani i forhold til den fælles seksualitet. På samme måde som man iøvrigt deler sin tid, evt. økonomi, børn osv. med sin partner.

3) Læs min kommentar til Spensers under KVINDER OG PORNOGRAFI om forskellen på at tænke og at føle :1:.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "MÆND OG PORNOGRAFI"