Reaktioner efter en abort og problemer med kærestens tillid

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om ABORT
Besvar
RigtigeBuko
Tilmeldt bruger
Indlæg: 2
Tilmeldt: 20. jun 2006 18:50

Reaktioner efter en abort og problemer med kærestens tillid

Indlæg af RigtigeBuko »

Hej Per.

Jeg har desperat brug for din hjælp eller bare råd og vejledning, hurtigst muligt. Mit livs lys stoler nemlig ikke på mig længere...

Jeg er 33 og bor alene med min søn på 7.

For snart 4 år siden mødte jeg Mit livs lys – uden egentlig selv at være klar over det. Det var virkelig kærlighed ved første blik! Vi var smask forelskede og levede og åndede for hinanden i knap 3 måneder. Han var lige gået ud af et forhold, meget kort forinden vi mødte hinanden og jeg havde været alene i godt et år. Ja, jeg havde faktisk opgivet håbet om at finde ”Den eneste ene” :)
Nå men, så ville skæbnen os at hans eks ringede og fortalte at hun var gravid. Efter mange snakke og tårer blev vi så enige om at det mest fornuftige ville være at han prøvede at få det til at fungere med sin eks igen – for barnets skyld.
Vi brød fuldstændigt kontakten, for at gøre det nemmere for os begge. Jeg var virkelig nede, var træt af alt, kunne ikke se nogen mening. Hvorfor kunne vi ikke bare være sammen, når vi nu var så glade for hinanden og alligevel synes jeg det var utrolig flot gjort af ham.

Der gik nogle måneder og jeg fandt en anden. Vi havde det okay med hinanden, vi var da sammen i to år. Det ”eneste” problem var bare at han tog stoffer, når vi var i byen i weekenderne. Jeg hader virkelig folk, der tager stoffer! Men jeg var forelsket og havde skyklapper på. Forelskelsen blev til kærlighed og alt var lykke for os begge. Jeg ville virkelig gerne at vi skulle have det godt, men jeg kunne ikke glemme Mit livs lys. Som i mellem tiden var kommet tilbage til byen. Han og ekskæresten kunne ikke sammen, han kunne ikke leve et liv med hende, når han elskede mig – og skæbnen ville at hans eks aborterede. I mit nye forhold havde vi også problemer med min kærestes eks, hun ville ikke give slip på ham, selvom det var hende der slog op. Hun gjorde alt for at ødelægge vores forhold.

Hmm, det resulterede i at jeg altid flygtede til Mit livs lys, så snart min kæreste og jeg havde problemer. Ja, jeg var utro. Noget jeg aldrig har været hverken før eller siden, noget jeg virkelig foragter!

Nå men, jeg valgte så at prøve på at få det til at fungere med min nye kæreste. Hans eneste krav var at jeg ikke måtte se, snakke eller være sammen med Mit livs lys og jeg lovede ham højt og helligt at jeg nok skulle overholde det.
Det gjorde jeg også lige indtil en fest med vennerne en aften i julen 2004, hvor han åbenbart havde taget nogle stoffer han ikke kunne tåle. Jeg endte i hvert fald med blå mærker over hele kroppen - undtagen i hovedet. Jeg var bange og anede hverken ud eller ind. Jeg ringede efter Mit livs lys, han hentede mig og jeg sov hos ham om natten. Vi var ikke sammen, men han kunne give mig tryghed. Ja, og i mellem tiden havde han jo også fundet sig en anden kæreste. Vi fik os en god snak og vi var begge trætte af at det aldrig lykkedes os at være single på samme tid.

Jeg endte med at tage min kæreste tilbage, han lovede mig at han nok skulle holde med sine stoffer og i stedet værne om det vi havde. Vi endte faktisk med at få det rigtigt godt. Vi planlagde at købe noget nedlagt sammen, at få børn sammen og måske endda blive gift. Alt var fryd og gammen – lige indtil han en aften kom skide skæv og fuld hjem fra et svendegilde og igen ville banke mig.
Der kunne jeg ikke mere, der var jeg virkelig bange! Heldigvis kom én af vores gode venner forbi om morgenen og jeg fik forklaret ham, hvad der var sket. Han var målløs og kørte ud for at finde min kæreste for at fortælle ham, at nu var han gået for vidt og at jeg gerne ville han pakkede sine ting.
Jeg blev hentet af en anden kammerat og var hos ham i nogle dage, indtil jeg var sikker på han havde pakket sine ting og var ude af mit liv!
Det var hårdt - rigtig hårdt - lige pludselig krakelerer hele ens fremtid bare. Men jeg kom over det og fik en masse gode samtaler med min Far. At det var godt vi ikke havde nået at købe noget og det var godt jeg ikke var gravid.

Efter knap en måned rendte jeg igen i Mit livs lys - og denne gang var vi begge single. Ja, så begyndte vi at kæreste igen.
Men jeg havde det svært med det. Jeg vidste at det var det, jeg altid havde villet, men jeg kunne ikke lade værre med at sammenligne dem, så vi fik ikke lige den bedste start. Der var mange diskussioner og jeg slog op mange gange.
Forstår egentlig ikke hvorfor, men jeg gætter på det har noget at gøre med, at nu havde jeg ham endelig igen - og jeg var bange for at miste ham igen. Han havde jo også boet med en kæreste et stykke tid.
Jeg kunne i hvert fald ikke lide mig selv og min opførsel overfor ham. Men han måtte jo virkelig elske mig for han blev. Så jeg faldt mere og mere til ro og fandt mig selv og vi genoplevede vores sommerforelskelse år tilbage.
Men men men, så fandt jeg ud af at jeg var gravid med min eks. Jeg var sikker på helt fra start at jeg ikke ville have det barn. Tænk, at få et barn, der skulle ligne min eks - jeg hadede ham jo nu. Nej, jeg ville have en abort! Mit livs lys sagde, at det var min beslutning og uanset hvad jeg besluttede skulle han nok støtte mig. At jeg skulle være klar over at jeg ville få det træls i en periode, hvis jeg valgte abort - det havde hans eks i hvert fald haft efter hun mistede.
Men jeg var fast besluttet. Jeg fik min abort i december 2005. Sygeplejersken fortalte mig, at man normalt ville få en eller anden reaktion og hvis jeg ikke havde haft det i løbet af en måned, skulle jeg komme ud og snakke med dem igen.
Jeg reagerede ikke, jeg ville ikke reagere. Jeg snakkede med nogle gode veninder og de sagde at det jo slet ikke var sikkert at jeg reagerede, når jeg var så fast besluttet på den abort og når jeg nu hadede ham så meget.
Men så pludselig en måned efter min abort kom reaktionen - fuldstændig uventet - og selvfølgelig hos nogle venner, jeg ikke havde fortalt om aborten. Jeg valgte ikke at fortælle det til ret mange, fordi jeg ikke ville min eks skulle vide det.

Siden da har jeg været nede og skrabe bunden flere gange. Det endte med at min kæreste blev så træt af mig at han gik fra mig.
Jeg var mistroisk, fordi jeg følte han havde noget kørende med en ved siden af og jeg følte mig bekræftet, da jeg fik lov at læse hans smser – for han havde glemt at slette en han havde sendt til hende, hvor han skrev: ”Ring lige om en halv time søde”. Søde, det skrev han ikke engang til mig og han forklarede at det kun var for at muntre hende op, fordi hun havde det svært i hendes forhold. Et forhold hun havde til min kærestes bedste ven.
Det hele resulterede i at jeg skubbede ham lige i armene på hende. Hvilket jeg selvfølgelig ikke fik at vide af ham, nej nej, en af en af mine venner ringede og fortalte det. Og samtidig var han så smart at han bare besøgte os begge to...
Ja, og i mellem tiden havde hans sidste eks født et barn, som jeg ikke lige kendte noget til. Han ville ikke fortælle mig det, fordi jeg selv lige havde fået en abort. Han har fravalgt barnet helt og aldeles. Han har set pigen, det ville moderen - men han vil ikke have noget med hende at gøre og for hans skyld, kunne hun bare sende pigen på et børnehjem, hvis ikke hun selv kunne klare hende.
Så jeg skulle ikke vide noget, fordi han var bange for, hvordan jeg ville reagere. Han ville bare være sammen med mig og jeg skulle føde de børn vi skulle have. Tror faktisk at den eneste grund til jeg fik det ud af ham, var at jeg fandt en sut i hans lastbil.

Nå men, så var jeg sur og gal og såret igen. Jeg ærgrede mig over at jeg ikke havde beholdt barnet og fundet sammen med barnets Far. Så til en privat fest hos nogle venner stod han der pludselig. Vi havde det sjovt og hyggeligt alle sammen. Som i gamle dage da vi boede sammen - så det endte med at vi var sammen i hemmelighed.
Vi var sammen i en lille uge og han gjorde virkelig alt for mig. Han havde savnet mig og var ked af jeg havde fået en abort. Men jeg var i vildrede og vidste ikke, hvad jeg ville. Jeg håbede vi kunne få det godt og samtidig kunne jeg ikke lade værre med at tænke på alt det lort, vi havde været igennem før. Så jeg valgte ret hurtigt at gøre det forbi.

To dage efter kom Mit livs lys igen, han savnede mig og ville ikke noget med hende den anden alligevel. Så var vi nyforelskede igen, vi havde det rigtig rigtig godt med hinanden - indtil jeg valgte at tage til marked i Pinsen.
Han ville ikke, jeg tog af sted og troede jeg tog af sted for at være sammen med min eks, som for øvrigt slet ikke var der. Han sagde endda at hvis jeg tog af sted, var vi ikke længere kærester. Han ringede og græd flere gange, sådan havde jeg aldrig oplevet ham før, så det endte med at jeg lovede ham, at jeg nok skulle blive hjemme for hans skyld.
Jeg havde lovet at køre min kammerat til marked, så jeg fik arrangeret at han kunne køre med et vennepar vi har. Så var kæresten glad igen.
Min kammerat og venneparret overtalte mig til at tage med. Kom med en masse grunde. Min kæreste plejer selv at tage til det marked, men han havde arbejdsweekend og kunne jo komme senere, hvis han virkelig elskede mig. At, hvis han virkelig elskede mig ville han acceptere at jeg tog af sted og de var der jo til at passe på mig. At de nok skulle tage skylden og at jeg ville komme hjem dagen efter osv. osv. De ringede endda til min kæreste og sagde at de kidnappede mig, for de ville have mig med.
Det endte med at jeg tog med. – Hvilket jeg har fortrudt lige siden.
På vej til marked skrev jeg en sms til min kæreste: ”Jeg er taget til marked, håber stadig vi er kærester”. Så tog mine ”kidnappere” min mobil og slukkede den. Jeg havde det på samme tid, træls med at tage af sted, og en følelse af at han nok skulle blive god igen og vi nok skulle få en hyggelig aften.
Vi havde også en hyggelig aften, vi blev ”lettere selskabelig overrislede” alle sammen. Vi havde aftalt at vi alle 4 skulle sove i bilen. Vi fulgtes alle til bilen. Jeg var fuld og træt og faldt hurtigt i søvn, jeg gik ud som et lys.
Dagen efter da jeg vågnede var det til et chok. Min kammerat og min veninde havde taget en taxi hjem i nattens løb. Min veninde troede at jeg havde været sammen med hendes kæreste mens vi sov i bilen. Og min kammerat var sur og gal fordi hans tegnebog var i bilen. Jeg var virkelig chokeret, jeg havde jo bare sovet brandert ud. Jeg aflyttede min telefonsvarer på mobilen, da jeg fandt den igen. Og min kæreste havde ringet adskillige gange og skældt mig hæder og ære ud. Han ville tage hjem og smadre mit hjem og jeg skulle være glad for jeg ikke var hos ham for så havde han også banket mig.
Så var jeg endnu mere i chok. Jeg havde jo lige oplevet et voldeligt forhold og han havde endda hentet mig efter min eks havde banket mig.
Jeg anede hverken ud eller ind og min venindes kæreste tog det tilsyneladende stille og roligt, men var dog chokeret over beskyldningerne.
Vi satte benene mod cafeteriet så vi kunne få morgenkaffe. Mødte nogle venner på vejen og startede med en reparationsøl. Mens vi drak øllen, kom en anden kammerat, der havde kørt min veninde op efter bilen, vi havde sovet i. Han kunne så også fortælle at min kæreste havde smadret baglygterne på min bil og forsøgt at smadre min forrude.
Jeg var nærmest lamslået! Jeg ringede til en kammerat, så han kunne checke om han også havde smadret mit hjem. Men han havde ”kun” smadret nogle lysestager.
Så var jeg jo ikke klogere end jeg bare drak videre og videre og videre. Jeg gad ikke hjem, jeg ville ikke hjem til virkeligheden. Det var sjovere bare at blive der og hygge videre.
De sidste to nætter vi var der sov jeg også ved siden af min venindes kæreste, men begge nætter også med en tredje mand, en fælles kammerat.
Vi kom hjem og stod begge til skideballer. Jeg blev smidt ud fra min venindes hus, hun sagde at jeg ikke var velkommen i hendes hus længere. Vores vennepar fandt sammen igen. Min kæreste og jeg gjorde egentlig også. Vi var sammen igen samme nat, som jeg kom hjem.
Men så gik der nogle dage, hvor han var afvisende og fraværende. Han kunne ikke forstå, hvorfor jeg ikke gjorde noget mere for at få en snak med min veninde. Men jeg mente at det var bedst at lade hende gå lidt – give hende en tænkepause.
Så efter nogle dage skrev jeg en sms til hende og vi skrev lidt frem og tilbage og efter endnu et par dage kom hun til morgenkaffe med en kæmpe knuser og en undskyldning.
Hvilket var til stor glæde for min kæreste.
Men så her i weekenden er der sket et eller andet. Jeg troede egentligt at vi var på rette vej, men han kan ikke glemme den weekend, hvor jeg bare tog til marked. Han har heller ikke fået snakket med min venindes mand. Min venindes mand og min kæreste har været rigtigt gode venner i mange år.
Det går ham på kan jeg mærke, han vil inderst inde gerne at vi alle sammen kan være venner og sidde og få en øl sammen – som vi altid har gjort. Men min kæreste siger også at så snart han møder min venindes mand banker han ham.
Det skal lige siges at grunden til hele balladen var, at min venindes mand havde lagt med en arm om mig mens vi sov og jeg lagde med ryggen til. Ikke skide smart, men heller ikke min skyld. Jeg elsker min kæreste overalt på jorden. Jeg ville aldrig kunne være ham utro.

Den sidste uges tid har gået meget op og ned for min kæreste og mig. Jeg vil gerne lade fortid være fortid, så vi kan komme videre. Men han ved ikke hvad han vil nu, ved ikke hvad der skal ske.

Jeg har i dag sendt en sms til ham, hvor jeg skrev: ”Skat, jeg ønsker virkelig af hele mit hjerte at gøre det godt igen. Jeg har dårlig samvittighed over at jeg tog af sted. Jeg har det dårligt med at jeg har mistet din tillid. Jeg har dårlig samvittighed fordi jeg ikke har vist dig, hvor meget jeg faktisk holder af dig, ved bare at tage af sted. Jeg forstår din mistillid og dine frustrationer. Men, fortiden er væk og fremtiden er endnu ikke ankommet. Så, hvad kan jeg gøre lige nu? Hvad kan jeg gøre for at gøre det godt igen? Knus og tanker én der elsker dig utrolig meget!”
Han har næsten lige skrevet en sms tilbage: ”Jeg ved det ikke har bare total mistet lysten siden det marked har aldrig haft det sådan før ved ikke hvad der skal ske mellem dig og mig….”

Jeg har haft det svært psykisk siden min reaktion på aborten. Et eller andet sted håber jeg ”bare” det er det der gør mig fuldstændig mærkelig. Jeg kan jo knap nok kende mig selv. Ja, eller også er det en blanding af det og at jeg er træt af at være arbejdsløs. Jeg går hjemme og har gjort det i et år nu. Det er også noget der genere min kæreste meget, han er selvstændig og sætter en stor ære i selv at tjene sine penge og være uafhængig økonomisk.

Håber ikke jeg har skræmt dig væk med et lille udpluk af min livshistorie.
Jeg håber virkelig at du kan komme med nogle gode råd.
Jeg vil gøre alt for at vi skal være sammen igen. Han har udmeldt at han elsker mig overalt på jorden, men at han ikke ved, hvad der skal ske, fordi han ikke kan stole på mig efter jeg tog til marked. Og siden jeg kom hjem og har fundet ud af, hvor meget jeg har såret ham, er jeg selv blevet klar over, hvor meget jeg egentlig elsker ham. Jeg har det virkelig ad h til! Jeg har ikke spist i flere dage og den ene gang jeg har forsøgt at spise noget, er det kommet ovenud igen.
Jeg håber virkelig at du kan komme med nogle brugbare råd.

Med venlig hilsen
RigtigeBuko
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Reaktioner efter en abort og problemer med kærestens t

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej RigtigeBuko

Ja det er jo lidt af noget rod, men ud fra det du skriver, har jeg lidt svært ved at se, hvordan aborten skulle være årsagen til rodet. Du skriver kun, at du fortrød den på et tidspunkt, men ikke noget om hvordan du fortryder det, om du går og er ked af det, tænker på barnet du ikke fik, gerne hurtigt vil være gravid igen osv. Som jeg læser det, så handler det mere om to mennesker, der ikke rigtigt satser på hinanden. Der mangler tydeligt en retning i din beretning, og måske hænger det sammen med din arbejdsløshed, eller måske handler det om noget mere grundlæggende, at du måske lader dig rive med af impulser (hvad der ikke behøver at være noget galt med)?

Efter jeg har læst din velskrevne beretning, sidder jeg tilbage med en oplevelse af, at du har fortabt dig i detaljerne og ikke klart får formuleret, hvad du gerne vil have råd om? Det er nok noget af det jeg oplever som retningsløst. Jeg ved ikke om mit svar giver dig nogen mening.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
RigtigeBuko
Tilmeldt bruger
Indlæg: 2
Tilmeldt: 20. jun 2006 18:50

Indlæg af RigtigeBuko »

Hmm... vedr. aborten... Jeg har gået og været ked af det, meget ked af det. Jeg har tænkt meget på barnet og følt mig som en kæmpe egoist. Jeg har altid selv været modstander af abort, men da jeg selv stod og skulle vælge, havde jeg det anderledes - måske pga situationen.
Jeg har tænkt meget på at jeg har fravalgt et barn, jeg selv havde været med til at skabe.
Og jeg har tænkt specielt meget på min lillebror efter aborten. Min lillebror døde pludseligt, for snart 7 år siden.
Jeg har også tænkt meget på alle dem, der ikke kan få børn - og alligevel valgte jeg for min egen skyld at få en abort.
Men, siden jeg skrev til dig, har jeg tænkt og spekuleret over mit liv - og sovet for lidt :)
Jeg er kommet frem til den konklusion, at jeg i alt for mange år har levet på andres præmisser. I stedet for at tænke på mig selv og hvad jeg selv vil med livet.
Som du selv skrev, jeg har ladet mig rive med af impulser.
Jeg har været retningsløs og ikke rigtigt haft noget mål med livet.

Min kæreste kommer forbi imorgen formiddag. Vi har aftalt at sætte os i ro og mag og få snakket det hele igennem.
Så jeg vil nu sætte mig til at tænke over, hvad det egentligt er, jeg vil med mit liv. Hvordan mit liv skal være, hvis jeg selv skal bestemme. Tænke over mit liv, mine drømme om fremtiden osv.
Så ved jeg imorgen, når han kommer, hvilken retning jeg vil gå.
Og vil han ikke dele den fremtid med mig, er han jo nok ikke mit livs lys alligevel.

Tak for hjælpen. Det har givet mig et skub i den rigtige retning, at sætte mig ned og skrive mine tanker og følelser - trods manglende formulering på ønsker om råd.

/<nuzzz & /<olbøtter
RigtigeBuko
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar 2: Reaktioner efter en abort og problemer med kæresten

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej RigtigeBuko

Det er en rigtig god ide, at få skrevet sine tanker ned, og det kan støtte en fokusering og retningsfornemmelse. Ikke så få har glæde af at føre en slags udviklingsdagbog, hvor man skriver sine tanker og sine tiltag ned.

:idea: Læs mere i PSYKE & SEX om Abort - provokeret og om Abort - provokeret - brud med kæreste.

Held og lykke med snakken.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "ABORT"