Abort

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om ABORT
Besvar
fortrudt

Abort

Indlæg af fortrudt »

Hej Per

jeg er en pige der er meget ked af det... mit liv har aldrig været helt nemt.. jeg har min datter på 5 år som jeg elsker over alt på jorden. hendes far er først rigtig kommet ind i hendes liv for ca et år siden og det går rigtig godt.
for lige at fortælle lidt om mig selv. så har jeg været en pige der har prøvet alt hvad folk har spurgt mig om i mine lidt yngre dage (jeg er 25 år nu :lol: ) jeg har haft sex med alt for mange mænd i mit liv, jeg har den dag i dag tænkt meget over det og er kommet frem til jeg helt sikker har gjort det fordi jeg aldrig har følt jeg var god til noget og at ingen holdt af mig.. men på den måde med sex følte jeg at folk kunne lide mig og at jeg kunne noget...

min mor og far var sammen i ca 20 år og blev skilt da jeg var 16 år. min far har altid været det man kalder for deltids dranker og har været min mor utro hele livet.. jeg har mødt mange kvinder både inden de blev skilt og efter de blev skilt som han var sammen med.. min mor er typen der vil glemme alt dårligt i sit liv så svært at tale med hende om ting da vores liv skal se godt ud ude fra...

jeg begyndte at ryge hash som 14 året for tror først det var der det gik op for mig at mine forældre ikke havde det godt... og med årene blev det mere hårde stoffer :(

jeg blev fri af stoffer ca 2 måneder inden jeg blev gravid med min datter som både jeg og hendes far ønskede at beholde så vi begge lavet om på vore liv og droppet stofferne.. men da jeg fødte gik der ikke længe før hendes far begyndte igen han kunne ikke magte at hans liv blev så forandret så stod alene og det var hårdt men jeg klaret det og vi har det stadig godt mig og min datter og hendes far er også blevet fri af stoffer men først her for ca 2 år siden så det jo godt :)

jeg blev gravid igen her for godt tre måneder siden med en jeg har kendt i mange år men som jeg bare har dyrket sex med når vi begge var singler.. denne gang var jeg bare uheldig at blive gravid, og først blev jeg rigtig ked at det fordi jeg ikke viste hvad jeg skulle gøre da jeg lige er starte uddannelse og ikke viste hvad jeg skulle gøre, men så kom jeg til at jeg ville beholde det men det var han fuldt i mod ham jeg blev gravid med så han ringet og var ondskabsfuld og modbydelig så jeg valgte det svære at gå med til at få det fjernet hvilket jeg virkelig har fortrudt....

fik en medicinsk abort for ca 14 dage siden . jeg ønskede selv en udskrabning men på grund af min overvægt ture de ikke ligge mig i bedøvelse.. den medicinske abort skulle være fuldført på sygehuset men ca. 8 dage senere begyndte det at gå galt og jeg blev indlagt igen fordi de ikke havde fået det hele ud... de sender mig hjem igen med flere piller som skulle fuldføre aborten men intet sker... er ved at blive sindssyg for det er sgu hårdt i forvejen.. ved godt man ikke kan fortryde nu da det jo er alt for sent men ville virkelig ønske jeg aldrig havde valgt dette for føler mig så alene og fortabt med det...

du kan ikke have svar på alt men hvordan kan man gøre ens liv bedre og få det bedre med en selv?

håber du kan give mig nogle svar på mit rodede liv.

hilsen hende der har fortrudt.
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Abort

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej fortrudt

Det lyder bestemt ikke som en helt nem tilværelse, som du har haft. Og alligevel har du haft ressourcerne til at klare at komme ud af stofferne, få din datter og klare hende alene, og du har modet og viljen til at få dig en uddannelse. Det lyder flot og bestemt ikke rodet.

Nu har du så truffet det svære valg at få en abort, og jeg ved, at det for rigtigt mange er et overordentligt svært valg. Det må du med tiden lære at forlige dig med, at du valgte, som du gjorde. Og når du er ovenpå igen, fortsætte din uddannelse, og fortsætte med at være en god mor for din datter.

Måske kan du have glæde af at læse denne lille gode bog, som du formentligt kan låne på biblioteket:
Britt Karin Larsen: Du er alligevel til, Hans Reitzels Forlag, 1990
Bogen er en kvindes smukke afsked med det barn, hun valgte ikke at føde. Og hendes accept af den beslutning.

Måske kunne du osse overveje, om du har mulighed at få noget individuel psykoterapi, der kunne hjælpe dig videre i dit liv.
:idea: Inden du evt. vælger en professionel psykoterapeut, så kig lige på denne side om VALG AF PSYKOTERAPEUT, SEXOLOG ELLER PSYKOLOG.

:!: Når du er 25 år, så er du ikke længere en pige, så er du en kvinde, og da du er 25 år, vil jeg ikke engang kalde dig ung længere :1:. Pige knytter sig til barn og til manglende voksent ansvar for sig selv. Læs FRA BARN TIL VOKSEN i kategorien OM PSYKEN her i PSYKE & SEX DEBAT.

Og da du jo er under uddannelse, så lige dette: :!: Husk: STORE BEGYNDELSESBOGSTAVER EFTER PUNKTUM og ved NY sætning hjælper på læsbarheden!!! Det er jo ikke en mobiltelefon [mobil], det her!!! (Siger den gamle dansklærer) :1:

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "ABORT"