Biseksuel eller hvad?

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om MÆND OG SEX MED ANDRE MÆND
Besvar
Halløjsa

Biseksuel eller hvad?

Indlæg af Halløjsa »

Hej Per!

Jeg er en 18-årig fyr, som identificerer som biseksuel. Jeg er dog nogen gange i tvivl.

Mit "problem" er, at jeg har det meget forskelligt med mine attraktioner til hvert køn.

Der er langt flere kvinder end mænd, jeg finder attraktive, altså sådan rent kvantitativt set. Det vil altså sige, at jeg har langt flere typer af kvinder, jeg kan lide.

I forhold til Fyre, er det kun en bestemt type fyr... Nemlig såkaldte "twinks".... Fyre som er 25+ gør intet for mig.

Jeg har ingen anelse om hvorfor min attraktion til fyre i denne kategori som regel overgår alle mine kvindelige attraktioner.... Er det fordi, de føles unikke og sjældne? Da jeg jo sjældent ser en fyr, jeg synes er attraktiv.

Gør det mig til mere homoseksuel eller mere heteroseksuel? .... altså jeg er vel Biseksuel ligegyldigt hvad, ik?

Og så har jeg en plan her, som jeg virkelig gerne vil have din mening om. Jeg har tænkt mig at eksperimentere med min homoseksuelle side i min ungdom 18-24 års alderen, i og med jeg derefter ikke vil kunne finde nogle fyre i min alder, der er noget for mig.

Når jeg så når "voksen"-alderen, vil jeg vel finde mig en kvinde og få familie osv. Hva' synes du om det ?

Tak på forhånd !
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Biseksuel eller hvad?

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Halløjsa

Vi kan gøre det helt enkelt og sige, at du, som mange andre mennesker, er multiseksuel. At du kan har mange muligheder for at tænde, og der vil jo sikkert komme flere muligheder gennem dit liv. Så er du osse fri for at skulle definere dig inden for nogle snævrere kategorier.

:idea: PSYKE & SEX om Multiseksualitet

Hvis du tænder på at ville eksperimentere med sex med andre unge mænd, så gør det, og husk kondom og vandbaseret glidecreme er en del af sikkerhedsudstyret. :2:

Hvad der vil ske, når du bliver "voksen", det er der ingen grund til at tage stilling til nu.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Halløjsa

Re: Biseksuel eller hvad?

Indlæg af Halløjsa »

Hej Per!

Ja det giver mening, men vil bare vide om det ligesom er kvantitet eller kvalitet der afgør hvad man er "mest"...

I så fald, er jeg da mest hetero eller homo?
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar 2: Biseksuel eller hvad?

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Halløjsa

Man er ikke noget bestemt! Man afgør med sig selv, hvad man er - og her tæller kvalitet jo sikkert. Kvantitet har vel kun interesse for Danmarks Statistik.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "MÆND OG SEX MED ANDRE MÆND"