Side 1 af 1

Forelsket i en fyr

: 21. feb 2009 15:21
af In love
Hey..

Jeg er en fyr på 18 år som er bi-seksuel. Jeg har oprettet en profil på boyfriend, for at få kontakt til andre fyre. Inde på siden har jeg mødt en virkelig sød fyr, som jeg har mødtes med for en lille uge siden, men jeg synes allerede jeg føler noget for ham... Men jeg kan ikke finde ud af om han kun er interesseret i venskab med mig eller mere?? Hvordan finder jeg ud af det? Er det for tidlig at få følelser? Hvordan kan man vide det??

Måske skal jeg også bare mødes med ham mange flere gange, kommer det mon så naturlig? Jeg aner det ikke.. Nogen derude som har et forslag til mit problem..?

På forhånd tak.

Anders Standhaus.

Svar: Forelsket i en fyr

: 21. feb 2009 16:31
af PER HOLM KNUDSEN
Hej Anders

Hvornår man bliver forelsket, bestemmer man jo ikke så meget selv, det er blot noget, der sker for én [forelsket2]. Sex - og især god sex - kan jo godt få éns hjerte [hjerte2] til at åbne sig. Noget andet er så, hvad man stiller op med sin forelskelse, og der er det jo meget godt ikke blot at gå efter hjertet, hjernen kan være god at have med :1:. Så giv det lige lidt tid og se hvad, der sker, og hvad han melder ud med.

Du skal være velkommen til at skrive igen.