Svært ved at forelske mig

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om FORELSKELSE
Besvar
mig-male
Tilmeldt bruger
Indlæg: 2
Tilmeldt: 12. jan 2007 19:45

Svært ved at forelske mig

Indlæg af mig-male »

Hej

Jeg er en dreng på 17 år.. Mit seneste forhold var fra april til juni 2006. Det var et forhold jeg lagde rigtig meget i og det endte med hun var mig utro. Siden da har jeg kæmpet for at få en kæreste igen så jeg kunne komme videre. Det er imidlertid ikke sket og jeg er bange for ikke at kunne finde en igen. Jeg har et omtumlet liv. Jeg er en person der på mange måder er mere moden end min omgangskreds og venner. Dette betyder jeg tænker helt ufatteligt meget over emner som min seksualitet og min selvtillid. Jeg har aldrig følt noget for en dreng og elsker en piges krop. Den er noget af det mest fortryllende i verden. Men de manglende resultater med hensyn til et reelt parforhold får mig til at tænke.

Når jeg sidder her og skriver om det ved jeg det hele lyder lidt latterligt. Tror du grunden til tvivlen på min seksualitet og selvtillid dels skyldes et problem med at tænke for meget over det hele? En overdreven trang til at vide præcist hvad der sker?
Kan det være en del af mit teenageliv at tvivle på disse ting?
Er det noget der sker for alle på min alder?
Tror du jeg får det bedre hvis jeg slapper af og venter på en seriøs kærlighed, eller skal jeg gå ud og finde en pige som jeg ikke lige umiddelbart har de helt store følelser, men som jeg vil give en chance?
Tror du bare at jeg måske har brug for at snakke med en om det, så jeg ikke går og grubler over det. Kan lidt psykologi og der siger man at problemerne jo skal ud af kroppen, ellers kan det ende galt med depressioner osv.. og lige nu er jeg nået til et punkt hvor jeg ikke kan klare mere.

Ved godt meget af det måske er givet, men jeg har brug for en professionels rådgivning. Det skal siges at jeg har snakket med mine forældre om det her, specielt med hensyn til seksualiteten, men igen - jeg ville sætte kæmpestor pris på en professionels viden i det her.

mvh den 17'årige
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Svært ved at forelske mig

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej mig-male

Du sørger stadig over tabet af din kæreste og over hendes svigt, og det er jo ikke lang tid siden det skete, især ikke når det var et forhold, du lagde meget i. Så du kan ikke gøre så meget andet end at sørge videre til det er ovre. Og det er en god ide ikke at bore en masse i hvad og hvordan hun gjorde hvad, det holder blot såret ved lige.

Det kan være en udmærket ide at være sammen med andre piger nu, især hvis du åbent fortæller dem hvordan du har det, så de ikke føler sig snydt. Det kan være en god måde at komme videre på.

Når man er blevet svigtet eller forladt vil de fleste i en periode tænke: Jeg kan aldrig forelske mig mere? Det går over og man forelsker sig oftest igen.

Der er er ikke meget i det du har skrevet som specielt kun rammer teenagere - dine reaktioner har ikke meget med alder at gøre, men mere med at du er et menneske :1:.

Har du været vred på dine dumme eks-kæreste [fork] ? :1:

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "FORELSKELSE"