ØV, jeg er en sat kvinde!!!

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om FORELSKELSE
Besvar
Bimse

ØV, jeg er en sat kvinde!!!

Indlæg af Bimse »

Hej

Jeg har bare lige et par ting jeg skal af med, og ved ikke hvor/hvem jeg ellers skal sige det til.

Jeg er en kvinde på 31 år, lykkelig gift med 2 dejlige børn. Jeg er bare lige pludselig kommet ind i en fase i mit liv, hvor jeg er blevet lidt chokket over, at jeg skal være sammen med min mand resten af mit liv.

Jeg savner at flirte og være nyforelsket. At danse med en "fremmed" mand og pirre ham med nogle frække trin, at kysse en for første gang, så ens krop næsten ryster af nervøsitet, at sende lange blikke efter en super lækker fyr og så ikke turde kigge ham i øjnene alligevel og at strejfe en hånd eller skulder og føle en sitren. Alle disse vidunderlige ting skal jeg aldrig mere opleve! Næ, nej. For jeg er jo gift og en sat kvinde.

Øv Nedtur.
Og det er ikke, fordi jeg vil være min mand utro, for jeg elsker ham, og vil ikke undvære ham. Jeg savner bare spændingen og følelserne ved at være single. Er der andre der har det som jeg? Og kan jeg overhovedet stille noget op med min længsel?

Mange hilsner en frustreret kvinde
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: ØV, jeg er en sat kvinde!!!

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Bimse

Ja mon ikke mange kender til udlængsel, og længsel efter eventyr, spænding, nye oplevelser, erotisk spændinger osv.

Og mange finder ud af at udleve det sammen enten i deres forhold alene, eller med andre singler og par, hjemme eller i klubber.

Hvis du ikke (som et flertal ellers gør) vil foretage sidespring, ja så må du finde ud af, hvordan du kan få den flirt og spænding i forhold til din mand. Noget af det handler jo om at kunne lege sammen :1:. Og at huske at prioritere hinanden i dagligdagen.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "FORELSKELSE"