Side 1 af 1

Min kæreste har aldrig fået orgasme. Hvad gør vi?

: 3. feb 2010 12:52
af Neon
Hej Per!

Min kæreste har aldrig fået en orgasme. Hverken med mig eller alene.
Jeg ved enormt meget om kvindens kønsdel og har aldrig haft svært ved at give piger orgasme, men jeg kan bare ikke med hende.

Når jeg piller ved hendes klitoris nyder hun det meget, men så på et tidspunkt så kan hun ikke klare det og ber mig om at stoppe. Skal vi blive ved for at hun kan komme?

Jeg har også fundet hendes g-punkt og prøver endda både skede og klitoris på samme tid, men det hjælper ikke. Jeg har prøvet i omkring en time, uden held.

Hvad tror du grunden til, at hun heller ikke kan selv kan være?
Det skal måske lige siges, at hun ikke vil bruge ting som massage-apparat, eller noget i den stil. Og jeg må indrømme (selvom jeg godt ville give det en chance), at det virker lidt overdrevet og voldsomt med et apparat.

Hun er 18 år.

Skriv endelig hvis du skal bruge mere info.
På forhånd 1000 tak for din tid!

Hilsen Neon

Svar: Min kæreste har aldrig fået orgasme. Hvad gør vi?

: 7. feb 2010 10:45
af PER HOLM KNUDSEN
Hej Neon

Nogen piger/kvinder har svært ved at få orgasme, i hvert fald indtil de har lært sig at få det.

Klitorisser er meget forskellige, nogen kan tåle direkte og massiv stimulering og andre klitorisser kan slet ikke og bliver meget overfølsomme, hvor det er bedre at stimulere oven over klitoris eller neden under, pigen/kvinden kan ofte mærke og vejlede, hvor det er bedst. G-punktet ville jeg nu ikke satse på :1:.

Det er vigtigt, at du/hun ikke gør det til en præstation, at hun skal præstere en orgasme, for så kan hun ikke - og det samme gælder jo for drenge/mænd. Så det handler om at give sig god tid, både under legen og hen ad vejen.

Og så er det en rigtig god ide, hvis hun øver sig selv. Hvis hun ikke vil bruge et massageapparat, som i øvrigt kan være meget effektivt og hjælpsomt, så kan hun f.eks. prøve med håndbruseren eller, hvad fantasien kan finde ud af.
Men altså først og fremmest øvelse - og god tid, måske adskillige måneder.

Du skal være velkommen til at skrive igen.