Side 1 af 1

G-punkt

: 10. nov 2007 16:18
af frk.t
Hej Per holm.

Jeg er en pige på 23 år. Jeg har en fast sexpartner, som jeg næsten lige har mødt. Ind til videre har vi kun dyrket oralsex, da jeg ikke er startet på p-piller endnu.

Min problem ligger i at mit G-punkt sidder så "lavt", eller hvad siger man, ikke højt oppe i skeden. Det sidder så lavt, at min indgang virker rigtig snæver. Det er ekstremt svært at få en penis ind, også selvom jeg er vildt ophidset og penis ikke er så stor. (oplevet med ex-kæreste)

Er jeg meget unormalt indrettet?... det irriterer mig faktisk ret meget.

Det eneste gode jeg synes der er ved det, er at jeg kommer let.. Men det der med indgangsproblemerne er ved at slå mig ihjel.

håber du kan hjælpe.
Frk.t

Svar: G-punkt

: 13. nov 2007 08:53
af PER HOLM KNUDSEN
Hej frk.t

Jeg er ikke helt med på, hvad du mener med, at dit G-punkt sidder langt nede. På billedet her under kan du se, hvor man mener, at G-punktet sidder. Når jeg skriver mener, er det fordi den seneste forskning ikke har kunnet finde et nervemæssigt belæg for G-punktets eksistens. Derimod handler det nok om, at det er en dybere del af klitoris, man rammer på det sted. Men pyt, bare det virker :1:. Det er ikke sådan, at du forveksler G-punkt og klitoris?

Billede

Det kan lyde som om du spænder i skedeåbningen, når din partner skal ind og så bliver det lidt vanskeligt. Kan du selv uden problemer indføre f.eks. en dildo?

:!: Når du er 23 år, så er du ikke længere en pige, så er du en ung kvinde, og når du fylder 25 år, vil jeg ikke engang kalde dig en ung kvinde længere :1:. Pige knytter sig til barn og til manglende voksent ansvar for sig selv. Læs FRA BARN TIL VOKSEN i kategorien OM PSYKEN her i PSYKE & SEX DEBAT.

Du skal være velkommen til at skrive igen.