Klitoris overfølsom - manglende orgasme

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om KVINDER OG DERES KØNSORGANER
Besvar
Gæst

Klitoris overfølsom - manglende orgasme

Indlæg af Gæst »

Hej,

Jeg er en mand på 32 år med en kæreste gennem over fire år. Vi har et godt forhold med masser af kærlighed. Sexlivet har vi dog aldrig rigtigt fået til at fungere.

Vi er meget åbne overfor hinanden og har ingen problemer med at tale om sex.

Min kæreste kan godt lide sex, men har aldrig haft en orgasme og heller aldrig forsøgt at tilfredsstille sig selv ... da det aldrig har interresseret hende. Jeg har forsøgt at stimulere hendes klitoris, og gør det stadigvæk, men det bliver "for meget" for hende. Hun har beskrevet det dejligt til at starte med, men efter et stykke tid bliver følelsen for stærk og direkte ubehagelig.

For mig lyder det som den samme følelse man havde som dreng og skulle vaske sig under forhuden .... simpelthen alt for følsomt.

Hun kan lide, at jeg stimulerer g-punktet og får dermed kvindelig ejakulation, dog uden at nå et klimaks. Efter hvad jeg har læst mig til får kvinder kun ejakulation i forbindelse med klimaks?

Mht. hendes "alt for følsomme klitoris" spekulerer jeg på, om hun måske ikke er kommet over den fase man har som dreng, med et overfølsomt penishoved. Kan det have noget med det at gøre og hvordan kan man evt. komme over den fase?
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Klitoris overfølsom - manglende orgasme

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej

Klitorisser er lige som pikke / peniser meget forskellige. Nogle er hyperfølsomme og kan ikke klare direkte berøring og andre kan klare rigtig meget direkte berøring - og det har næppe meget med tilvænning at gøre. Nogle mennesker er jo f.eks. meget kildne og andre slet ikke.

Derfor tror jeg heller ikke, at det er et spørgsmål om "at komme over en fase", men snarere om at finde en måde at stimulere hende, hvor klitoris stimuleres indirekte f.eks. over eller under selve klitoris. Det er jo osse, hvad du gør, når du stimulerer hendes G-punkt.

Men jeg tror nu, at der er en sammenhæng mellem hendes p.t. manglende orgasme og den omstændighed, at din kæreste "aldrig har fundet det interessant at stimulere sig selv". Hvis hun gerne vil have orgasme, så er det først og fremmest hendes ansvar at lære sig at få den.

Med hensyn til at hun sprøjter, så er det nemt at afgøre, om det er en egentlig ejakulation (et prostatasekretlignende sekret formentligt fra Skenes kirtler) eller om hun strinter lidt urin, fordi det kilder for meget. Man kender jo til at folk kan tisse i bukserne af grin :1:. Det kan nemt undersøges ved simpelthen at smage på det.

:idea: Læs i PSYKE & SEX om Klitoris - Kilderen.

:idea: Læs i PSYKE & SEX om Orgasme - kvinder hvordan?

:idea: Læs i PSYKE & SEX om G-punkt.

:idea: Og kig under KVINDER OG ORGASME i kategorien OM KVINDER her i PSYKE & SEX DEBAT

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "KVINDER OG DERES KØNSORGANER"