Sår springer op efter heling

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om KVINDER OG DERES KØNSORGANER
Besvar
Louise

Sår springer op efter heling

Indlæg af Louise »

Hej Per.
Jeg er en ung kvinde på 23 år og har været sammen med min kæreste i lidt over 1½ år. For ca 3 uger siden havde vi sex (det var lige efter min menstruation var stoppet, så derfor var det omkring en lille uge siden vi sidst havde haft sex). I det han trænger op i mig begynder det at svie bagud til ved min skedeåbning. Jeg ignorerer det, og svien stopper. Da vi er færdige og jeg tørrer mig er der lidt blod og det gør ondt. Så viser det sig at jeg er sprækket, og jeg går ud fra, at det er fordi forspillet har været for kort, så det bliver vi enige om at gøre mere ud af næste gang. Dagen efter har vi sex igen, og det gør endnu engang ondt. Der er igen lidt blod osv. som dagen inden. Da jeg vågner næste morgen er der pludseligt en revne forrest, hvor mine skamlæber "mødes" samtidig med at min klitoris er meget øm, rød og hævet. Vi har ikke sex denne aften og de næste aftener, fordi det simpelthen gør for ondt og det bliver værre og værre for hver dag.
Efter en lille uge begynder det så småt at gå over igen. Vi venter med at have sex til de er helt væk, da vi mistænker det for måske at kunne være herpes.
Jeg var engang til lægen, fordi jeg fik nogle knopper og sår, men det sad aller forrest på venus-bjerget (tror jeg nok det hedder). Hun kiggede bare på det og konstaterede at det var herpes uden at tage prøver. Så derfor ved jeg ikke om det kan være det.
Men så de sidste par dage har vi haft sex igen (men kondom) og nu er sårene sprunget op igen!!
Denne gang bløder de mere, men de svier ikke så meget.

Hvad kan det være og hvad skal jeg dog gøre? :( Jeg er MEGET fortvivlet.


Mvh. Louise.
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Re: Sår springer op efter heling.

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Louise

Hvis det ér herpes, så skal I vente til udbruddet er ovre. Dels smitter du nemt, dels får såret ikke tid til at læges.
Hvis det ikke er herpes, så kunne det f.eks. blot være en revne som følge af friktionen, men det kan osse være, at det kan skyldes svamp. Vent med samlege til såret er helt lægt. Og hvis det har svært ved at læges, så lad din læge kigge på det.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "KVINDER OG DERES KØNSORGANER"